¹Siis kutsus Joosua ruubenlased, gaadlased ja Manasse poole suguharu

¹Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig

²ning ütles neile: 'Te olete pannud tähele kõike, mida Mooses, Issanda sulane, teid käskis, ja olete võtnud kuulda minu häält kõiges, milleks mina teile olen käsu andnud.

²og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.

³Te ei ole maha jätnud oma vendi selle pika aja jooksul kuni tänini ja olete pidanud, mida tuleb pidada - Issanda, oma Jumala käsku.

³I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.

⁴Nüüd on Issand, teie Jumal, andnud teie vendadele rahu, nagu ta neile lubas; pöörduge siis nüüd ümber ja minge oma telkide juurde, oma pärusmaale, mille Mooses, Issanda sulane, teile andis teisel pool Jordanit.

⁴Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.

⁵Olge vaid väga hoolsad täitma käsku ja Seadust, mille Mooses, Issanda sulane, teile on andnud, et te armastaksite Issandat, oma Jumalat, ja käiksite kõigil tema teedel ja peaksite tema käske ja hoiaksite tema poole ning teeniksite teda kõigest oma südamest ja kõigest oma hingest!'

⁵Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov, HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"

⁶Ja Joosua õnnistas neid ning saatis nad minema; ja nad läksid oma telkide juurde.

⁶Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.

⁷Manasse poolele suguharule oli Mooses andnud maad Baasanis, aga teisele poolele andis Joosua koos nende vendadega lääne pool Jordanit; ja kui Joosua saatis nad nende telkide juurde, siis õnnistas tema ka neid

⁷Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,

⁸ja rääkis nendega, öeldes: 'Minge tagasi oma telkide juurde oma suure noosiga ja väga paljude loomadega, hõbeda, kulla, vase ja rauaga, ja väga suure hulga riietega; jaotage koos oma vendadega oma vaenlastelt saadud saak!'

⁸vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.

⁹Ja ruubenlased, gaadlased ja Manasse pool suguharu läksid tagasi ning tulid ära Iisraeli laste juurest Siilost, mis on Kaananimaal, et minna Gileadimaale, oma pärusmaale, kuhu nad olid asunud Moosese läbi antud Issanda käsul.

⁹Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENs Bud ved Moses;'

¹⁰Kui ruubenlased, gaadlased ja Manasse pool suguharu jõudsid Jordani piirkonda Kaananimaal, siis nad ehitasid sinna Jordani äärde altari, silmapaistvalt suure altari.

¹⁰og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der sås viden om.

¹¹Ja Iisraeli lapsed kuulsid räägitavat: 'Vaata, ruubenlased, gaadlased ja Manasse pool suguharu on ehitanud altari Jordani piirkonda vastu Kaananimaad, Iisraeli laste maa-ala teise äärde.'

¹¹Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.

¹²Kui Iisraeli lapsed seda kuulsid, siis kogunes terve Iisraeli laste kogudus Siilosse, et minna sõtta nende vastu.

¹²Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.

¹³Ja Iisraeli lapsed läkitasid ruubenlaste, gaadlaste ja Manasse poole suguharu juurde Gileadimaale Piinehasi, preester Eleasari poja,

¹³Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead

¹⁴ja koos temaga kümme vürsti, üks perekonna vürst igast Iisraeli suguharust, igaüks neist oma perekonna peamees Iisraeli tuhandete seas.

¹⁴tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;

¹⁵Ja need tulid ruubenlaste, gaadlaste ja Manasse poole suguharu juurde Gileadimaale ja rääkisid nendega, öeldes:

¹⁵og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de således til dem:

¹⁶'Nõnda ütleb terve Issanda kogudus: Mis jumalavallatus see on, mida te olete osutanud Iisraeli Jumala vastu, et te nüüd taganete Issanda järelt, ehitate endile altari ja hakkate nüüd Issanda vastu mässama?

¹⁶"Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?

¹⁷Kas meile on vähe Peori patust, millest me endid tänapäevani ei ole puhastanud ja millest tuli nuhtlus Issanda kogudusele?

¹⁷Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?

¹⁸Ja teie tahate nüüdki taganeda Issanda järelt. Kui te täna mässate Issanda vastu, siis vihastub ta homme kogu Iisraeli koguduse peale.

¹⁸Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.

¹⁹Aga kui teie pärusmaa on roojane, siis tulge üle Issanda pärusmaale, kus on Issanda elamu, ja asuge meie keskele, kuid ärge mässake Issanda vastu ja ärge mässake meie vastu, ehitades endile altari lisaks Issanda, meie Jumala altarile!

¹⁹Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!

²⁰Eks talitanud Aakan, Serahi poeg, petise kombel hävitamisele määratuga? Siis langes viha terve Iisraeli koguduse peale, kuigi ta ju oli üksainus mees. Eks ta pidanud surema oma süü pärast?'

²⁰Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"

²¹Siis ruubenlased, gaadlased ja Manasse pool suguharu vastasid ja rääkisid Iisraeli tuhandete peameestega:

²¹Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder således:

²²'Jumalate Jumal Issand, jumalate Jumal Issand, tema teab, ja Iisrael saagu teada: kui see on mässu ja truudusetuse pärast Issanda vastu - siis ära meid täna aita! -

²²"Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,

²³et me ehitasime endile altari Issanda järelt taganemiseks, või selleks, et selle peal ohverdada põletus- ja roaohvreid, või et selle peal valmistada tänuohvreid - siis nõudku Issand ise aru!

²³at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!

²⁴Aga et niisugust tahet ei olnud, siis tegime seda mõeldes, et tulevikus võiksid teie lapsed meie lastega rääkida ja öelda: Mis on teil tegemist Issandaga, Iisraeli Jumalaga?

²⁴Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?

²⁵Issand on ju pannud Jordani piiriks meie ja teie vahele, ruubenlased ja gaadlased. Teil ei ole Issandast osa! Teie lapsed võiksid keelata meie lapsi Issandat kartmast.

²⁵HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kunde eders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.

²⁶Sellepärast me ütlesime: Tehkem siis enestele see altar, ehitades mitte põletus- ega tapaohvri tarvis,

²⁶Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,

²⁷vaid see olgu tunnistajaks meie ja teie vahel ja meie järeltulevate põlvede vahel pärast meid, et me tahame toimetada Issanda teenistust tema palge ees oma põletus-, tapa- ja tänuohvritega, et teie lapsed ei saaks edaspidi öelda meie lastele: Teil ei ole Issandast osa!

²⁷men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste' for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!

²⁸Ja me mõtlesime: kui nad tulevikus nõnda ütlevad meile ja meie järeltulevaile põlvedele, siis me saame vastata: Vaadake Issanda altari kuju, mille meie vanemad on teinud mitte põletus- ega tapaohvri jaoks, vaid tunnistajaks meie ja teie vahele.

²⁸Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.

²⁹Jäägu meist kaugele, et mässaksime Issanda vastu ja taganeksime nüüd Issanda järelt, ehitades altari põletusohvri, roaohvri ja tapaohvri jaoks lisaks Issanda, meie Jumala altarile, mis on tema elamu ees!'

²⁹Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som står foran hans Bolig!"

³⁰Kui preester Piinehas ja koguduse vürstid ja Iisraeli tuhandete peamehed, kes olid koos temaga, kuulsid sõnu, mis ruubenlased, gaadlased ja manasselased rääkisid, siis oli see hea nende silmis.

³⁰Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,

³¹Ja preester Eleasari poeg Piinehas ütles ruubenlastele, gaadlastele ja manasselastele: 'Nüüd me teame, et Issand on meie keskel! Et te seda jumalavallatust ei ole teinud Issanda vastu, siis te olete päästnud Iisraeli lapsed Issanda käest.'

³¹og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"

³²Ja preester Eleasari poeg Piinehas ja vürstid läksid tagasi ruubenlaste ja gaadlaste juurest Gileadimaalt Kaananimaale Iisraeli laste juurde ning tõid neile sõna.

³²Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,

³³Ja see sõna oli hea Iisraeli laste silmis ja Iisraeli lapsed kiitsid Jumalat ega mõelnud enam nende vastu sõttaminekule, et hävitada maad, kus elasid ruubenlased ja gaadlased.

³³og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.

³⁴Ja ruubenlased ja gaadlased andsid altarile nimeks 'See on tunnistaja meie vahel, et Issand on Jumal'.

³⁴Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!"