¹Siis Joosua kogus kõik Iisraeli suguharud Sekemisse ja kutsus Iisraeli vanemad, peamehed, kohtumõistjad ja ülevaatajad, ja need astusid Jumala ette.

¹Derpå kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds Åsyn.

²Ja Joosua ütles kogu rahvale: 'Nõnda ütleb Issand, Iisraeli Jumal: Teisel pool jõge elasid muiste teie vanemad, Terah, Aabrahami ja Naahori isa, ja nad teenisid teisi jumalaid.

²Da sagde Josua til hele Folket: "Så siger HERREN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.

³Aga mina võtsin teie isa Aabrahami teiselt poolt jõge ja lasksin teda rännata kogu Kaananimaal; ja ma tegin paljuks tema soo ning andsin temale Iisaki.

³Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig Æt og skænkede ham Isak.

⁴Ja Iisakile ma andsin Jaakobi ja Eesavi. Eesavile ma andsin Seiri mäestiku, et ta päriks selle, aga Jaakob ja tema pojad läksid alla Egiptusesse.

⁴Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.

⁵Siis ma läkitasin Moosese ja Aaroni ning lõin Egiptust sellega, mis ma seal tegin; ja seejärel ma tõin teid sealt ära.

⁵Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;

⁶Ja kui ma tõin teie vanemad Egiptusest välja ja te jõudsite mere äärde, siis ajasid egiptlased teie vanemaid taga sõjavankrite ja ratsanikega kuni Kõrkjamereni.

⁶og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og Ryttere til det røde Hav.

⁷Siis nad kisendasid Issanda poole ja tema pani pimeduse teie ja egiptlaste vahele ja laskis mere tulla nende peale ning mattis nad. Jah, te olete oma silmaga näinud, mida ma Egiptuses tegin. Seejärel te elasite kaua aega kõrbes.

⁷Da råbte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og Ægypterne og bragte Havet over dem, så det dækkede dem; og I så med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,

⁸Siis ma viisin teid emorlaste maale, kes asusid teisel pool Jordanit, ja nemad sõdisid teie vastu; aga ma andsin nad teie kätte ja te pärisite nende maa, ja ma hävitasin nad teie eest.

⁸førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders Hånd, så I tog deres Land i Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.

⁹Siis tõusis Baalak, Sippori poeg, Moabi kuningas, ja sõdis Iisraeli vastu; ta läkitas käskjalad ja kutsus Bileami, Beori poja, teid needma.

⁹Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han skulde forbande eder;

¹⁰Aga mina ei tahtnud kuulata Bileami ja ta pidi teid korduvalt õnnistama ning ma päästsin teid tema käest.

¹⁰men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder; således friede jeg eder af hans Hånd.

¹¹Ja te läksite üle Jordani ning jõudsite Jeerikosse; ja Jeeriko elanikud ja emorlased, perislased, kaananlased, hetid, girgaaslased, hiivlased ja jebuuslased sõdisid teie vastu, aga mina andsin nad teie kätte.

¹¹Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Hånd.

¹²Ja mina läkitasin teie eel masenduse, mis ajas ära teie eest mõlemad emorlaste kuningad, aga mitte sinu mõõga ja ammuga.

¹²Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd eller din Bue.

¹³Ja ma andsin teile maa, mille kallal sa ei olnud vaeva näinud, ja linnad, mida te ei olnud ehitanud - ja neis te nüüd elate, viinamäed ja õlipuud, mida te ei olnud istutanud - ja neist te nüüd sööte.

¹³Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.

¹⁴Sellepärast kartke nüüd Issandat ja teenige teda laitmatult ja ustavalt ja kõrvaldage jumalad, keda teie vanemad on teeninud teisel pool jõge ja Egiptuses, ja teenige Issandat!

¹⁴Så frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i Ægypten, og tjen HERREN!

¹⁵Aga kui teie silmis on halb teenida Issandat, siis valige endile täna, keda te tahate teenida: kas neid jumalaid, keda teie vanemad teenisid teisel pool jõge, või emorlaste jumalaid, kelle maal te elate? Aga mina ja mu pere, meie teenime Issandat!'

¹⁵Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, så vælg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HERREN!"

¹⁶Siis vastas rahvas ja ütles: 'Jäägu see meist kaugele, et me jätame maha Issanda ja teenime teisi jumalaid!

¹⁶Da svarede Folket: "Det være langt fra os at forlade HERREN for at dyrke andre Guder;

¹⁷Sest Issand on meie Jumal, tema on see, kes meid ja meie vanemad tõi välja Egiptusemaalt orjusekojast, kes meie silma ees tegi neid suuri tunnustähti ja kes meid hoidis kogu sellel teel, mida me käisime, ja kõigi rahvaste seas, kelle keskelt me läbi läksime.

¹⁷nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem;

¹⁸Ja Issand ajas ära meie eest kõik rahvad, ka emorlased, kes elasid sellel maal. Sellepärast teenime meiegi Issandat, sest tema on meie Jumal!'

¹⁸og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene HERREN, thi han er vor Gud!"

¹⁹Siis Joosua ütles rahvale: 'Te ei või teenida Issandat, sest tema on püha Jumal! Tema on püha vihaga Jumal, tema ei anna andeks teie üleastumisi ja patte.

¹⁹Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERREN, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders Overtrædelser og Synder.

²⁰Kui te jätate maha Issanda ja teenite võõraid jumalaid, siis ta pöördub ära ning teeb teile kurja ja hävitab teid, pärast seda kui ta teile on head teinud.'

²⁰Når I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder."

²¹Aga rahvas ütles Joosuale: 'Ei, vaid me teenime Issandat!'

²¹Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"

²²Ja Joosua ütles rahvale: 'Te olete tunnistajaiks iseeneste vastu, et te olete endile valinud Issanda, et teda teenida.' Ja nad vastasid: 'Oleme tunnistajad!'

²²Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv på, at I har valgt at tjene HERREN.

²³'Ja nüüd kõrvaldage võõrad jumalad, kes teie keskel on, ja pöörake oma südamed Issanda, Iisraeli Jumala poole!'

²³Så skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!"

²⁴Ja rahvas ütles Joosuale: 'Me tahame teenida Issandat, oma Jumalat, ja võtta kuulda tema häält!'

²⁴Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans Røst vil vi lyde!"

²⁵Nõnda tegi Joosua sel päeval rahvaga lepingu ja andis temale Sekemis määrused ja seadlused.

²⁵Derpå lod Josua samme bag Folket indgå en Pagt, og han fastsatte det Lov og Ret i Sikem.

²⁶Ja Joosua kirjutas need sõnad Jumala Seaduse raamatusse; siis ta võttis suure kivi ja pani püsti selle tamme alla, mis oli Issanda pühamu juures.

²⁶Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som står i HERRENs Helligdom;

²⁷Ja Joosua ütles kogu rahvale: 'Vaata, see kivi olgu tunnistajaks meie vastu, sest see on kuulnud kõiki Issanda sõnu, mis ta meile on öelnud. Ja see olgu tunnistajaks teie vastu, et te ei salgaks oma Jumalat!'

²⁷og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal være Vidne imod os; thi den har hørt alle HERRENs Ord, som han talede til os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!"

²⁸Siis Joosua saatis rahva minema, igaühe ta pärisosale.

²⁸Derpå lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

²⁹Ja pärast neid sündmusi suri Issanda sulane Joosua, Nuuni poeg, saja kümne aasta vanuses.

²⁹Efter disse Begivenheder døde HERRENs Tjener Josua, Nuns Søn 110 År gammel.

³⁰Ja nad matsid tema ta pärisosa maa-alale Timnat-Serahisse, mis on Efraimi mäestikus põhja pool Gaasi mäge.

³⁰Og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.

³¹Ja Iisrael teenis Issandat kogu Joosua eluaja ja kogu nende vanemate eluaja, kes elasid veel pärast Joosuat ja kes tundsid kõiki Issanda tegusid, mis ta Iisraelile oli teinud.

³¹Og Israel dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det Værk, HERREN havde øvet for Israel.

³²Ja Joosepi luud, mis Iisraeli lapsed olid Egiptusest ära toonud, matsid nad Sekemisse selle väljaosa peale, mille Jaakob oli ostnud Sekemi isa Hamori lastelt saja rahatüki eest ja mis oli saanud pärisosaks Joosepi lastele.

³²Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem på den Mark Jakob havde købt af Hamors, Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.

³³Ka Eleasar, Aaroni poeg, suri, ja nad matsid ta Gibeasse, ta poja Piinehasi linna, mis temale oli antud Efraimi mäestikus.

³³Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehass By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.