¹Kui Iisraeli lapsed jälle tegid kurja Issanda silmis, siis andis Issand nad neljakümneks aastaks vilistite kätte.

¹Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og HERREN gav dem i Filisternes Hånd i fyrretyve År.

²Sorast, daanlaste suguvõsast, oli keegi mees, Maanoah nimi; tema naine oli sigimatu ega olnud sünnitanud.

²Der levede i Zora en Mand af Daniternes Slægt ved Navn Manoa; hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen Børn født.

³Aga Issanda ingel ilmutas ennast naisele ja ütles temale: 'Vaata, sa oled sigimatu ega ole sünnitanud. Aga sa jääd lapseootele ja tood poja ilmale.

³Nu viste HERRENs Engel sig for Kvinden og sagde til hende: "Se, du er ufrugtbar og har ingen Børn født; men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.

⁴Hoia siis nüüd, et sa ei joo veini ja vägijooki ega söö midagi roojast!

⁴Vogt dig vel for at drikke Vin eller stærk Drik og for at spise noget som helst urent!

⁵Sest vaata, sa jääd lapseootele ja tood poja ilmale. Aga habemenuga ei tohi saada tema pea ligi, sest poiss peab olema emaihust alates Jumalale nasiiriks, ja tema hakkab Iisraeli päästma vilistite käest!'

⁵Thi se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn. Der må ikke komme Ragekniv på hans Hoved, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af; og han skal gøre de første Skridt til at frelse Israel af Filisternes Hånd!"

⁶Ja naine läks ning rääkis oma mehega, öeldes: 'Mu juurde tuli jumalamees ja tal oli nagu Jumala ingli välimus, kartustäratav! Mina ei küsinud temalt, kust ta oli, ja tema ei andnud mulle teada oma nime.

⁶Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: "Der kom en Guds Mand til mig, og han så ud som en Guds Engel; såre frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig ikke til Kende.

⁷Aga ta ütles mulle: Vaata, sa jääd lapseootele ja tood poja ilmale; ära siis nüüd joo veini ega vägijooki ja ära söö midagi roojast, sest poiss peab olema Jumalale nasiiriks emaihust alates kuni oma surmapäevani!'

⁷Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn; drik nu ikke Vin eller stærk Drik og spis intet som helst urent, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af til sin Dødedag!"

⁸Siis Maanoah palus Issandat ja ütles: 'Oh Issand! Jumalamees, kelle sa läkitasid, tulgu veel kord meie juurde ja õpetagu meid, mida peame tegema poisiga, kes sünnib!'

⁸Da bad Manoa til HERREN og sagde: "Ak, HERRE, lad den Guds Mand, du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal bære os ad med den Dreng, der skal fødes!"

⁹Ja Jumal kuulis Maanoahi häält ning Jumala ingel tuli jälle naise juurde, kui see istus väljal, ja Maanoah, ta mees, ei olnud tema juures.

⁹Og Gud bønhørte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden, medens hun sad ude på Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke hos hende.

¹⁰Siis naine ruttas, jooksis ning teatas oma mehele ja ütles temale: 'Vaata, mulle ilmutas ennast see mees, kes hiljuti mu juurde tuli.'

¹⁰Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og sagde til ham: "Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mig!"

¹¹Ja Maanoah tõusis, läks oma naise järel ja tuli mehe juurde ning küsis temalt: 'Kas sina oled see mees, kes naisega rääkis?' Ja see vastas: 'Olen!'

¹¹Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til Manden, sagde han til ham: "Er du den Mand, som talte til Kvinden?" Og han sagde: "Ja!"

¹²Ja Maanoah küsis: 'Kui nüüd su sõna täide läheb, missugune peab siis olema poisi eluviis ja kuidas teda kohelda?'

¹²Så sagde Manoa: "Når nu dit Ord går i Opfyldelse, hvorledes skal vi da forholde os og bære os ad med Drengen?"

¹³Ja Issanda ingel vastas Maanoahile: 'Naine hoidugu kõigest, mis ma temale olen öelnud:

¹³HERRENs Engel svarede Manoa: "Alt det, jeg talte om til Kvinden, skal hun vogte sig for;

¹⁴ta ei tohi süüa midagi, mis tuleb viinapuust; ta ei tohi juua veini ja vägijooki ega süüa midagi roojast; ta peab pidama kõike, mis ma teda olen käskinud!'

¹⁴intet af, hvad der vokser på Vinstokken, må hun spise; Vin og stærk Drik må hun ikke drikke, og intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!"

¹⁵Siis Maanoah ütles Issanda inglile: 'Luba, et peame sind kinni, et saaksime sulle valmistada sikutalle!'

¹⁵Da sagde Manoa til HERRENs Engel: "Vi vilde gerne holde dig tilbage og tillave dig et Gedekid!"

¹⁶Aga Issanda ingel vastas Maanoahile: 'Kuigi sa pead mind kinni, ei söö ma ometi su leiba. Aga kui sa tahad valmistada põletusohvrit, siis ohverda see Issandale!' Sest Maanoah ei teadnud, et see oli Issanda ingel.

¹⁶Men HERRENs Engel svarede Manoa: "Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Brændoffer, så bring HERREN det!" Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENs Engel.

¹⁷Ja Maanoah küsis Issanda inglilt: 'Mis su nimi on, et saaksime sind austada, kui su sõnad täide lähevad?'

¹⁷Og Manoa sagde til HERRENs Engel: "Hvad er dit Navn? Når dit Ord går i Opfyldelse, vil vi ære dig!"

¹⁸Aga Issanda ingel vastas temale: 'Miks sa küsid mu nime? See on ju imeline!'

¹⁸Men HERRENs Engel svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn? Du skal vide, det er underfuldt."

¹⁹Siis Maanoah võttis sikutalle ja roaohvri ning ohverdas selle kalju peal Issandale, kes imeliselt talitab. Ja Maanoah ja ta naine nägid,

¹⁹Da tog Manoa Gedekiddet og Afgrødeofferet og ofrede det på Klippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans Hustru så til.

²⁰kui leek tõusis altarilt taeva poole, et Issanda ingel läks üles altari leegis Maanoahi ja ta naise nähes; ja nad heitsid silmili maha.

²⁰Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HERRENs Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru så til; og de faldt til Jorden på deres Ansigt.

²¹Kuigi Issanda ingel enam ei ilmutanud ennast Maanoahile ja tema naisele, teadis Maanoah, et see oli olnud Issanda ingel.

²¹Og HERRENs Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru. Så forstod Manoa, at det var HERRENs Engel.

²²Ja Maanoah ütles oma naisele: 'Me peame surema, sest me oleme näinud Jumalat!'

²²Og Manoa sagde til sin Hustru: "Vi er dødsens, thi vi har set Gud!"

²³Aga ta naine ütles temale: 'Kui Issand oleks tahtnud meid surmata, siis ei oleks ta meie käest vastu võtnud põletus- ja roaohvrit ega oleks meile näidanud kõike seda, samuti ei oleks ta meid lasknud nüüd seesugust kuulda.'

²³Men hans Hustru sagde til ham: "Havde HERREN i Sinde at dræbe os, havde han ikke modtaget Brændoffer og Afgrødeoffer af vor Hånd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort os sådanne Ting!"

²⁴Ja naine tõi poja ilmale ning pani temale nimeks Simson; poiss kasvas suureks ja Issand õnnistas teda.

²⁴Og Kvinden fødte en Søn, som hun gav Navnet Samson. Drengen voksede op, og HERREN velsignede ham;

²⁵Ja Issanda Vaim hakkas teda mõjustama Daani leeris Sora ja Estaoli vahel.

²⁵og HERRENs Ånd begyndte at drive på ham i Dans Lejr mellem Zora og Esjtaol.