¹Ja need on rahvad, keda Issand alles jättis, et nende läbi katsuda Iisraeli, kõiki neid, kes ei tundnud ühtegi Kaanani sõda,

¹Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel Prøve, alle de Israelitter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana'an,

²ainult selleks, et Iisraeli laste sugupõlved teaksid, et tema õpetab neid sõdima, nimelt neid, kes seda varem ei osanud:

²alene for Israelitternes Slægters Skyld, for at øve dem i Krig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige:

³viis vilistite vürsti ja kõik kaananlased, siidonlased ja hiivlased, kes elasid Liibanoni mäestikus Baal-Hermoni mäest kuni Hamati teelahkmeni.

³De fem Filisterfyrster, alle Kana'anæerne, Zidonierne og Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod Hamat.

⁴Need jäid, et nende läbi katsuda Iisraeli, et teada saada, kas nad tahavad kuulda Issanda käske, mis ta Moosese läbi oli andnud nende vanemaile.

⁴De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat på Prøve, så det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet deres Fædre ved Moses.

⁵Iisraeli lapsed elasid siis kaananlaste, hettide, emorlaste, perislaste, hiivlaste ja jebuuslaste keskel,

⁵Og Israelitterne boede blandt Kana'anæerne, Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.

⁶võtsid nende tütreid enestele naisteks ja andsid oma tütreid nende poegadele ning teenisid nende jumalaid.

⁶De indgik Ægteskab med deres Døtre og gav deres Sønner deres Døtre til Ægte, og de dyrkede deres Guder.

⁷Nõnda tegid Iisraeli lapsed kurja Issanda silmis ja unustasid Issanda, oma Jumala ning teenisid baale ja aðeraid.

⁷Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.

⁸Siis Issanda viha süttis põlema Iisraeli vastu ja ta müüs nad Mesopotaamia kuninga Kuusan-Risataimi kätte; ja Iisraeli lapsed orjasid Kuusan-Risataimi kaheksa aastat.

⁸Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, og Israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte År.

⁹Aga Iisraeli lapsed kisendasid Issanda poole ja Issand tõstis Iisraeli lastele päästja, kes nad päästis - Otnieli, Kaalebi noorema venna Kenase poja.

⁹Da råbte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier fremstå iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.

¹⁰Issanda Vaim tuli tema peale ja ta mõistis Iisraelile kohut; ta läks sõtta ja Issand andis tema kätte Mesopotaamia kuninga Kuusan-Risataimi ja ta käsi sai võimuse Kuusan-Risataimi üle.

¹⁰HERRENs Ånd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans Hånd, så han fik Overtaget over ham.

¹¹Ja maal oli rahu nelikümmend aastat; siis suri Otniel, Kenase poeg.

¹¹Og Landet havde Ro i fyrretyve År, og Kenizziten Otniel døde.

¹²Aga Iisraeli lapsed tegid jälle, mis kuri oli Issanda silmis, ja Issand julgustas Moabi kuningat Eglonit Iisraeli vastu, sellepärast et nad olid teinud kurja Issanda silmis.

¹²Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENs Øjne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

¹³Ja tema kogus enese juurde ammonlased ja amalekid ja läks ning lõi Iisraeli, ja nad vallutasid Palmidelinna.

¹³Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden.

¹⁴Ja Iisraeli lapsed orjasid Moabi kuningat Eglonit kaheksateist aastat.

¹⁴Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten År.

¹⁵Siis Iisraeli lapsed kisendasid Issanda poole ja Issand tõstis neile päästjaks Eehudi, Geera poja, benjaminlase, vasakukäelise mehe. Kui Iisraeli lapsed saatsid temaga anni Moabi kuningale Eglonile,

¹⁵Men da Israelitterne råbte til HERREN, lod HERREN en Befrier fremstå iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Søn, som var kejthåndet. Da Israelitterne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat,

¹⁶siis Eehud valmistas enesele kaheteralise mõõga, küünar pika, ja pani selle vööle riiete alla oma paremale puusale.

¹⁶lavede han sig et tveægget Sværd, en Gomed langt, og bandt det til sin højre Hofte under Kappen.

¹⁷Ja ta viis anni Eglonile, Moabi kuningale; ja Eglon oli väga paks mees.

¹⁷Derpå afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon var en meget fed Mand

¹⁸Kui and oli tervenisti üle antud, siis ta saatis ära inimesed, kes andi olid kandnud,

¹⁸og da han var færdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde båret Skatten, på Vej,

¹⁹ja ta ise pöördus tagasi Gilgalis olevate jumalakujude juurest ning ütles: 'Kuningas, mul on sulle saladus rääkida.' Ja Eglon vastas: 'Tasa!' Siis läksid kõik, kes ta juures seisid, tema juurest ära.

¹⁹men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: "Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!" Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gået ud.

²⁰Eehud tuli ta juurde, kui ta istus vilus ülakambris, mis tal omaette oli, ja Eehud ütles: 'Mul on sinu jaoks Jumala sõna!' Ta tõusis üles oma istmelt,

²⁰Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue på Taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: "Jeg har et Gudsord til dig!" Da rejste han sig fra sit Sæde,

²¹aga Eehud sirutas oma vasaku käe, võttis mõõga oma paremalt puusalt ja torkas temale kõhtu,

²¹men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Hånd ud og greb Sværdet ved sin højre Side og stak det i Underlivet på ham,

²²nõnda et pidegi läks tera järel sisse ja rasv embas tera, sest ta ei tõmmanud mõõka tema kõhust välja; seejärel väljus ta peidikust.

²²så endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om Klingen, thi han drog ikke Sværdet ud af Livet på ham; og Skarnet gik fra ham.

²³Eehud läks eesruumi ja sulges ning riivistas enese järel ülakambri uksed.

²³Så gik Ehud bort gennem Søjlegangen, lukkede Døren til Stuen for ham og låsede den.

²⁴Ja kui ta oli väljunud, siis tulid sisse kuninga sulased ja vaatasid, ja ennäe, ülakambri uksed olid suletud. Nad ütlesid: 'Küllap ta toimetab vilus kambris oma asju.'

²⁴Efter at han var gået bort, kom Kongens Folk, og da de fandt Døren til Stuen låset, tænkte de, at han tildækkede sine Fødder i det svale Hammer;

²⁵Ja nad ootasid, kuni neil hakkas häbi, aga vaata, keegi ei avanud ülakambri uksi. Siis tõid nad võtme ja avasid, ja vaata, nende isand lamas surnuna maas.

²⁵men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han åbnede Døren til Stuen, hentede de Nøglen og lukkede op; og se, der lå deres Herre død på Gulvet.

²⁶Eehud oli aga põgenenud, seni kui nad kõhklesid; ta oli möödunud jumalakujudest ja pääsenud Seirasse.

²⁶Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira.

²⁷Ja kui ta sinna jõudis, siis ta puhus sarve Efraimi mäestikus ja Iisraeli lapsed läksid koos temaga mäestikust alla, tema nende ees.

²⁷Så snart han derpå nåede Efraims Bjerge, lod han støde i Hornet; og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem.

²⁸Ja ta ütles neile: 'Järgnege mulle, sest Issand annab teie vaenlased moabid teie kätte!' Ja nad läksid tema järel alla ning vallutasid Jordani koolmed, mis olid Moabi poole, ega lasknud üle mitte kedagi.

²⁸Og han sagde til dem: "Følg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders Hånd!" Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over.

²⁹Tol korral lõid nad moabe maha ligi kümme tuhat meest, kõik tublid ja tugevad mehed, ja ainsatki ei pääsenud.

²⁹Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter stærke og dygtige Mænd, ikke een undslap.

³⁰Nõnda alistati Moab sel päeval Iisraeli käe alla ja maal oli rahu kaheksakümmend aastat.

³⁰Således blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve År.

³¹Ja tema järel tuli Samgar, Anati poeg, ja see lõi härjaastlaga vilistitest maha kuussada meest; temagi päästis Iisraeli.

³¹Efter ham kom Sjamgar, Anats Søn. Han nedhuggede Filisterne, 600 Mand, med en Oksedriverstav; også han frelste Israel.