¹Ja Issand rääkis Moosesega, öeldes:

¹HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

²'Räägi Iisraeli lastega ja ütle neile: Kui keegi erilise tõotusena Issandale tahab anda inimhingi hindeväärtuse alusel,

²Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et Løfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker,

³siis olgu hindeväärtuseks meesterahva eest: kahekümneaastastest kuuekümneaastasteni olgu hindeväärtuseks viiskümmend hõbeseeklit püha seekli järgi!

³så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt;

⁴Aga kui ta on naisterahvas, siis olgu hindeväärtuseks kolmkümmend seeklit!

⁴men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.

⁵Kui vanus on viiest aastast kahekümne aastani, siis olgu hindeväärtuseks meesterahva eest kakskümmend seeklit ja naisterahva eest kümme seeklit!

⁵Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.

⁶Kui vanus on ühest kuust viie aastani, siis olgu hindeväärtuseks meesterahva eest viis hõbeseeklit ja naisterahva eest kolm hõbeseeklit!

⁶Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.

⁷Kui keegi on kuuskümmend aastat vana ja üle selle, siis olgu hindeväärtuseks viisteist seeklit, kui ta on meesterahvas, ja kümme seeklit, kui ta on naisterahvas!

⁷Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde.

⁸Aga kui tõotaja on vaesem, kui hindeväärtus nõuab, siis seatagu tõotatu preestri ette ja preester hinnaku teda; vastavalt sellele, nagu tõotaja jõud lubab, hinnaku preester teda!

⁸Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.

⁹Ja kui on tegemist mõne loomaga, keda tohib tuua ohvrianniks Issandale, siis olgu igaüks, kelle ta Issandale annab, püha!

⁹Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe HERREN Offergave, så skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;

¹⁰Ta ei tohi seda asendada ega vahetada head halva või halba hea vastu; kui ta aga siiski vahetab looma loomaga, siis olgu ka selle asendaja püha!

¹⁰man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt.

¹¹Aga kui see on mõni roojane loom, keda ei tohi tuua ohvrianniks Issandale, siis ta seadku lojus preestri ette

¹¹Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,

¹²ja preester hinnaku seda heaks või halvaks; nagu on preestri hinnang, nõnda jäägu!

¹²og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.

¹³Aga kui tooja siiski tahab seda lunastada, siis ta lisagu viies osa hindeväärtusest!

¹³Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.

¹⁴Ja kui keegi pühitseb oma koja pühaks Issandale, siis preester hinnaku seda heaks või halvaks; nagu preester seda hindab, nõnda jäägu!

¹⁴Når nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter.

¹⁵Aga kui pühitseja tahab oma koja lunastada, siis ta lisagu viies osa hinderahast ja see saab jälle tema omaks!

¹⁵Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.

¹⁶Ja kui keegi pühitseb Issandale tüki oma päruspõllust, siis olgu hindeväärtus selle seemne järgi: viis vakka otri - viiskümmend seeklit hõbedat.

¹⁶Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.

¹⁷Kui ta pühitseb oma põllu kohe juubeliaastast arvates, siis jäägu hindeväärtus jõusse,

¹⁷Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den fulde Vurderingssum;

¹⁸aga kui ta pühitseb oma põllu alles pärast juubeliaastat, siis preester arvestagu temale raha aastate järgi, mis on jäänud järgmise juubeliaastani, ja see arvatagu maha hindeväärtusest!

¹⁸helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen.

¹⁹Ja kui see, kes põllu on pühitsenud, tahab seda siiski lunastada, siis ta lisagu viies osa hindeväärtusest ja see jääb siis tema omaks!

¹⁹Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den over i hans Eje.

²⁰Aga kui ta põldu ei lunasta, vaid müüb põllu kellelegi teisele, siis see ei ole enam lunastatav,

²⁰Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses;

²¹vaid põld, saades juubeliaastal vabaks, olgu pühitsetud Issandale nagu pühendatud põld; see saagu preestri omandiks!

²¹da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være HERREN helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom.

²²Ja kui keegi oma ostetud põllu, mis ei ole tema päruspõld, pühitseb Issandale,

²²Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord,

²³siis preester arvestagu temale oma hinnangu järgi hind kuni juubeliaastani ja ta andku määratud hind veel samal päeval Issandale kui pühitsetud and!

²³skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til HERREN;

²⁴Juubeliaastal mingu põld jälle sellele, kellelt see on ostetud ja kelle pärusmaa see on!

²⁴i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var.

²⁵Iga hinnang sündigu püha seekli järgi; seeklis olgu kakskümmend geera!

²⁵Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.

²⁶Aga esmasündinut, kes kariloomadest esmasündinuna on määratud Issandale, ei tohi keegi pühitseda, olgu see härg, lammas või kits, sest see on juba Issanda oma.

²⁶Ingen må hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det HERREN.

²⁷Ja kui see on roojastest loomadest, siis ostetagu see vabaks vastavalt hindeväärtusele ja lisatagu sellele veel viies osa; kui seda ei lunastata, siis müüdagu see vastavalt hindeväärtusele!

²⁷Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.

²⁸Aga ainsatki pühendatut, mille keegi on pühendanud Issandale kõigest, mis tal on: inimestest ja lojustest ja päruspõllust - ei tohi müüa ega lunastada; kõik pühendatu kuulub Issandale kui väga püha.

²⁸Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger HERREN ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band på, er højhelligt, det tilhører HERREN.

²⁹Ühtegi vande alla pandut, kes inimeste seast on pandud vande alla, ei tohi osta vabaks - ta tuleb surmata!

²⁹Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide Døden.

³⁰Ja kõik maa kümnis maa seemnest ja puude viljast on Issanda päralt; see on pühitsetud Issandale.

³⁰Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører HERREN, det er helliget HERREN.

³¹Aga kui keegi siiski oma kümnisest tahab midagi lunastada, siis ta lisagu sellele veel viies osa sellest!

³¹Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel.

³²Ja kõik kümnis veistest, lammastest ja kitsedest, kõigist, kes karjasekepi alt läbi käivad - see kümnis on pühitsetud Issandale:

³²Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget HERREN.

³³ei tule uurida hea ja halva vahel ega tohi ka vahetada; aga kui ometi vahetatakse, siis olgu ka selle asendaja püha - seda ei tohi lunastada!'

³³Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses.

³⁴Need on käsud, mis Issand Siinai mäel andis Moosesele Iisraeli laste jaoks.

³⁴Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.