¹Ja sündis, kui Jeesus oli ühes paigas palvetamas, et kohe, kui ta oli lõpetanud, ütles üks ta jüngreid talle: 'Issand, õpeta meidki palvetama, nõnda nagu Johannes õpetas oma jüngreid!'

¹Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede, som også Johannes lærte sine Disciple."

²Aga tema ütles neile: 'Kui te palvetate, siis ütelge: Isa! Pühitsetud olgu sinu nimi, sinu riik tulgu!

²Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;

³Meie igapäevast leiba anna meile päevast päeva,

³giv os hver dag vort daglige Brød;

⁴ja anna meile andeks meie patud, sest meiegi anname andeks igaühele, kes on meile võlgu! Ja ära lase meid sattuda kiusatusse!'

⁴og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"

⁵Ja Jeesus ütles neile: 'Kui kellelgi teie seast oleks sõber ja see tuleks südaöösel ta juurde ja ütleks talle: 'Sõber, laena mulle kolm leiba,

⁵Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,

⁶sest mu sõber on rännakul tulnud mu juurde ja mul ei ole midagi talle pakkuda!',

⁶efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;

⁷kas saaks ta toast vastata: 'Ära tüüta mind, uks on juba lukus ja ma olen koos lastega voodis, ma ei saa üles tõusta sulle andma!'?

⁷og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke stå op og give dig det:

⁸Ma ütlen teile, kui ta ka ei tõuse teisele leiba andma sõpruse pärast, siis ta teeb seda ometi tema järelejätmatu pealekäimise pärast, kui ta kord juba on üles äratatud, ja annab talle, niipalju kui tal vaja.

⁸da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det, fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans Påtrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.

⁹Ka mina ütlen teile: Paluge, ja teile antakse, otsige, ja te leiate, koputage, ja teile avatakse,

⁹Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.

¹⁰sest iga paluja saab ja iga otsija leiab ja igale koputajale avatakse!

¹⁰Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.

¹¹Aga missugune isa teie seast, kellelt poeg palub kala, annaks talle kala asemel mao?

¹¹Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når han beder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?

¹²Või kui ta palub muna, annaks talle skorpioni?

¹²Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?

¹³Kui nüüd teie, kes olete kurjad, oskate anda häid ande oma lastele, kui palju enam Isa taevast annab Püha Vaimu neile, kes teda paluvad!'

¹³Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!"

¹⁴Ja kord ajas ta välja kurja vaimu; see oli keeletu. Ja sündis, et kui kuri vaim oli välja läinud, hakkas keeletu inimene rääkima, ja rahvahulgad panid seda imeks.

¹⁴Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.

¹⁵Aga mõned nende seast ütlesid: 'Ta kihutab kurje vaime välja kurjade vaimude ülema Peltsebuli abil.'

¹⁵Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste, uddriver han de onde Ånder."

¹⁶Teised aga nõudsid kiusates tema käest tunnustähte taevast.

¹⁶Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen..

¹⁷Jeesus aga, teades nende mõtteid, ütles neile: 'Iga kuningriik, mis on omavahelises riius lõhenenud, laastatakse, ja koda langeb koja peale.

¹⁷Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.

¹⁸Aga kui saatangi on omavahelises riius lõhenenud, kuidas siis tema kuningriik saab püsida? Te ju ütlete, et mina ajavat kurje vaime välja Peltsebuli abil.

¹⁸Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul.

¹⁹Aga kui mina ajan kurje vaime välja Peltsebuli abil, kelle abil siis ajavad neid välja teie pojad? Järelikult saavad nendest teile kohtumõistjad.

¹⁹Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

²⁰Aga kui mina Jumala sõrmega ajan kurje vaime välja, siis on Jumala riik jõudnud teie juurde.

²⁰Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.

²¹Kui tugev relvastatud vägimees valvab oma elamut, siis ta vara on rahus.

²¹Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, i Fred.

²²Aga kui temast tugevam tuleb ta kallale ja võidab tema, siis võtab ta ära tema sõjavarustuse, mille peale ta lootis, ja jagab laiali temalt saadud saagi.

²²Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, og uddeler hans Bytte.

²³Kes ei ole minuga, see on minu vastu, kes ei kogu minuga, see pillab.

²³Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

²⁴Kui rüve vaim on inimesest välja läinud, käib ta põuaseid paiku pidi hingamist otsides ega leia seda. Siis ta ütleb: 'Ma pöördun tagasi oma majja, kust ma välja läksin.'

²⁴Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.

²⁵Ja tulles leiab ta selle pühitud ja ehitud olevat.

²⁵Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.

²⁶Siis ta läheb ja võtab kaasa teist seitse vaimu, kes on kurjemad temast endast, ja nad tulevad ning asuvad sinna elama, ja selle inimese viimane lugu läheb halvemaks kui esimene.'

²⁶Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første."

²⁷Sündis aga, et kui Jeesus seda kõike rääkis, tõstis üks naine rahva hulgast häält ja ütles talle: 'Õnnis on ihu, mis sind on kandnud, ja rinnad, mida sa oled imenud!'

²⁷Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede."

²⁸Aga tema ütles: 'Jah, õndsad on need, kes Jumala sõna kuulevad ja seda järgivad.'

²⁸Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det."

²⁹Kui aga rahvahulki murdu kokku tuli, hakkas Jeesus kõnelema: 'See sugupõlv on paha sugupõlv, ta nõuab tunnustähte, ja talle ei anta muud kui Joona tunnustäht,

²⁹Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.

³⁰sest nii nagu Joona sai tunnustäheks Niineve rahvale, nii peab ka Inimese Poeg olema sellele sugupõlvele.

³⁰Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skal også Menneskesønnen være det for denne Slægt.

³¹Lõunamaa kuninganna tõuseb üles kohtupäeval koos selle sugupõlve meestega ja mõistab nad süüdi, sest tema tuli ilmamaa otsast kuulama Saalomoni tarkust, ja vaata, siin on rohkem kui Saalomon.

³¹Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

³²Niineve mehed tõusevad üles kohtupäeval koos selle sugupõlvega ja mõistavad ta süüdi, sest nemad parandasid meelt Joona jutluse peale, ja vaata, siin on rohkem kui Joona.

³²Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.

³³Keegi, kes on süüdanud lambi, ei pane seda peitu ega vaka alla, vaid lambijalale, et sisseastujad näeksid valgust.

³³Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.

³⁴Su silm on ihu lamp. Kui sinu silm on selge, siis on ka kogu su ihu valgust täis, kui ta on aga haige, siis on ka su ihus pimedus.

³⁴Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt.

³⁵Hoolitse siis, et valgus, mis on sinu sees, ei oleks pimedus!

³⁵Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.

³⁶Kui nüüd kogu sinu ihu on valgust täis, see tähendab, et temas sugugi ei ole pimedust, siis on ta tervenisti valgust täis nagu siis, kui lamp sind valgustaks oma säraga.'

³⁶Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."

³⁷Jeesuse rääkimise aegu palus keegi variser teda enese juurde lõunale. Jeesus läks sisse ja istus maha.

³⁷Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.

³⁸Variser imestas, et ta enne lõunasööki käsi ei pesnud.

³⁸Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.

³⁹Aga Issand ütles talle: 'Teie, variserid, puhastate nüüd karika ja vaagna küll väljastpoolt, teie sisemus aga on täis rüüstet ja kurjust.

³⁹Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.

⁴⁰Te mõistmatud, eks see, kes on teinud välispidise, ole teinud ka seespidise?

⁴⁰I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?

⁴¹Ent andke seesolev halastusanniks, ja vaata, siis on teile kõik puhas!

⁴¹Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.

⁴²Kuid häda teile, variserid, et te maksate kümnist mündist ja ruudist ja igast aedviljast, aga lähete mööda kohusest ja Jumala armastusest! Neid asju tuleb teha, kuid teisi ei tohi jätta hooletusse.

⁴²Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

⁴³Häda teile, variserid, et te armastate esimesi istmeid sünagoogides ja teretamisi turgudel!

⁴³Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.

⁴⁴Häda teile, et te olete nagu tähistamata hauad, ja inimesed, kes kõnnivad nende peal, ei teagi!'

⁴⁴Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke."

⁴⁵Aga keegi seadusetundja kostis Jeesusele: 'Õpetaja, seda öeldes sa solvad ka meid.'

⁴⁵Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,"

⁴⁶Tema aga ütles: 'Häda ka teile, seadusetundjad, sest te koormate inimesi vaevukantavate koormatega, ise ei pane aga neile koormaile sõrmeotsagi külge!

⁴⁶Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.

⁴⁷Häda teile, sest te ehitate prohvetitele hauamärke, teie isad on nad aga tapnud!

⁴⁷Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.

⁴⁸Niisiis, te ise tunnistate, et olete oma isade tegude poolt, sest nemad tapsid nad ära, aga teie ehitate nende hauamärke.

⁴⁸Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.

⁴⁹Seepärast ütleb ka Jumala tarkus: Ma läkitan nende juurde prohveteid ja apostleid, ja nad kiusavad neid taga ja tapavad neist mõned,

⁴⁹Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge,

⁵⁰et sellelt sugupõlvelt nõutaks kätte kõigi prohvetite veri, mis on valatud maailma rajamisest peale,

⁵⁰for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,

⁵¹Aabeli verest kuni Sakarja vereni, kes hukati altari ja jumalakoja vahel. Jah, ma ütlen teile, see nõutakse kätte sellelt sugupõlvelt!

⁵¹fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.

⁵²Häda teile, seadusetundjaile, sest te olete ära võtnud tunnetuse võtme; ise te ei ole sisse läinud, ent olete takistanud sisseminejaid!'

⁵²Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."

⁵³Ja kui Jeesus oli majast väljunud, said kirjatundjad ja variserid väga vihaseks ja hakkasid teda sõnast püüdma paljude asjade pärast,

⁵³Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;

⁵⁴varitsedes teda, et midagi kätte saada tema suust.

⁵⁴thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.