¹Jeesus rääkis neile tähendamissõna selle kohta, et nad peavad ikka palvetama ega tohi tüdida:

¹Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

²'Ühes linnas oli kohtunik, kes ei kartnud Jumalat ega häbenenud inimesi.

²og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.

³Samas linnas oli ka lesknaine, kes käis aina tema juures ja rääkis: 'Kaitse mu õigust mu vastase vastu!'

³Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!

⁴Ja tükk aega kohtunik ei tahtnud. Aga pärast ta mõtles endamisi: 'Ehk ma küll ei karda Jumalat ega häbene inimesi,

⁴Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

⁵ometigi, kuna see lesk mind tüütab, muretsen ma talle õiguse, et ta oma lõputu käimisega mind ära ei piinaks.''

⁵så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."

⁶Aga Issand ütles: 'Te kuulete, mida see ülekohtune kohtunik ütleb!

⁶Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!

⁷Kas siis Jumal ei peaks muretsema õigust oma äravalituile, kes tema poole kisendavad päevad ja ööd, kas ta peaks viivitama neid aidates?

⁷Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?

⁸Ma ütlen teile, küll ta muretseb neile peatselt õiguse! Ometi, kui Inimese Poeg tuleb, kas ta leiab usku maa pealt?'

⁸Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"

⁹Mõnedele aga, kes olid enestele kindlad, et nemad on õiged, ja panid teisi eimillekski, rääkis Jeesus selle tähendamissõna:

⁹Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

¹⁰'Kaks inimest läksid üles pühakotta palvetama, üks oli variser ja teine tölner.

¹⁰"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

¹¹Seisma jäädes palvetas variser endamisi: 'Oh Jumal, ma tänan sind, et mina ei ole niisugune nagu muud inimesed: röövijad, ülekohtused, abielurikkujad, ega ka niisugune nagu see tölner.

¹¹Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.

¹²Mina paastun kaks korda nädalas, annan kümnist kõigest, mis ma saan.'

¹²Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.

¹³Aga tölner seisis eemal ega tahtnud silmigi tõsta taeva poole, vaid lõi endale vastu rindu ja ütles: 'Oh Jumal, ole mulle patusele armuline!'

¹³Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!

¹⁴Ma ütlen teile, tema läks alla oma kotta õigeks mõistetult, mitte too teine. Sest igaüht, kes ennast ise ülendab, alandatakse, kes aga ennast ise alandab, seda ülendatakse.'

¹⁴Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

¹⁵Aga Jeesuse juurde toodi ka lapsi, et ta neid puudutaks, aga seda nähes jüngrid sõitlesid toojaid.

¹⁵Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.

¹⁶Ent Jeesus kutsus lapsed enese juurde ja ütles: 'Laske lapsed minu juurde tulla ja ärge keelake neid, sest selliste päralt on Jumala riik!

¹⁶Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.

¹⁷Tõesti, ma ütlen teile, kes iganes Jumala riiki vastu ei võta nagu laps, ei saa sinna.'

¹⁷Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

¹⁸Ja keegi ülem küsis Jeesuselt: 'Hea Õpetaja, mida tehes ma päriksin igavese elu?'

¹⁸Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

¹⁹Jeesus ütles talle: 'Miks sa nimetad mind heaks? Ei ole hea keegi muu kui üks - Jumal.

¹⁹Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.

²⁰Käske sa tead: ära riku abielu, ära tapa, ära varasta, ära anna valetunnistust, austa oma isa ja ema!'

²⁰Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."

²¹Aga tema ütles: 'Seda kõike olen ma pidanud noorest põlvest saadik.'

²¹Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

²²Seda kuuldes ütles Jeesus talle: 'Üks asi on sul veel vajaka: müü ära kõik, mis sul on, ja jaga vaestele, ja sul on siis aare taevas, ning tule, järgne mulle!'

²²Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

²³Aga seda kuuldes jäi ta päris kurvaks, sest ta oli väga rikas.

²³Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.

²⁴Aga nähes teda kurvastavat, ütles Jeesus: 'Kui vaevaliselt lähevad rikkad Jumala riiki!

²⁴Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!

²⁵Sest hõlpsam on kaamelil minna läbi nõelasilma kui rikkal Jumala riiki.'

²⁵thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

²⁶Kuulajad küsisid: 'Kes siis võib saada päästetud?'

²⁶Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"

²⁷Ent tema ütles: 'Inimeste käes võimatu on Jumala käes võimalik.'

²⁷Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."

²⁸Peetrus ütles: 'Vaata, meie oleme oma vara maha jätnud ja järgnenud sulle.'

²⁸Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."

²⁹Tema aga ütles neile: 'Tõesti, ma ütlen teile, ei ole kedagi, kes on jätnud maha maja või naise või vennad või vanemad või lapsed Jumala riigi pärast,

²⁹Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,

³⁰kes mitmevõrra tagasi ei saaks sel ajal, ja tuleval ajastul igavest elu.'

³⁰uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv."

³¹Aga võttes endaga need kaksteist, ütles Jeesus neile: 'Vaata, me läheme üles Jeruusalemma ja seal viiakse lõpule kõik see, mis prohvetid on kirjutanud Inimese Pojast,

³¹Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.

³²sest ta antakse paganate kätte ja teda teotatakse ja tema peale sülitatakse,

³²Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,

³³ja kui nad teda on piitsutanud, tapavad nad tema ning kolmandal päeval tõuseb ta üles.'

³³og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."

³⁴Aga nemad ei mõistnud sellest midagi ja see sõna oli nende eest peidetud ja nad ei taibanud öeldu mõtet.

³⁴Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

³⁵Aga see sündis, kui Jeesus Jeeriko lähedale jõudis, et üks pime istus kerjates tee ääres.

³⁵Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

³⁶Kui too kuulis rahvahulka mööda minevat, päris ta, mis see võiks olla.

³⁶Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.

³⁷Nemad teatasid talle, et Jeesus Naatsaretlane läheb mööda.

³⁷Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.

³⁸Ja ta hüüdis: 'Jeesus, Taaveti Poeg, halasta minu peale!'

³⁸Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig over mig!"

³⁹Ja möödaminejad sõitlesid teda, et ta jääks vait. Tema aga karjus veelgi enam: 'Taaveti Poeg, halasta minu peale!'

³⁹Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

⁴⁰Jeesus jäi seisma ja käskis pimeda enese juurde tuua. Aga kui pime tema juurde tuli, küsis Jeesus temalt:

⁴⁰Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:

⁴¹'Mida sa tahad, et ma sulle teeksin?' Tema aga ütles: 'Issand, et ma jälle näeksin!'

⁴¹"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."

⁴²Ja Jeesus ütles talle: 'Näe jälle! Sinu usk on su päästnud!'

⁴²Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."

⁴³Ja otsekohe nägi ta jälle ja läks temaga kaasa Jumalat ülistades. Ja kogu rahvas, kes seda nägi, kiitis Jumalat.

⁴³Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.