¹Aga esimesel nädalapäeval, veel enne koitu läksid naised hauale, tuues kaasa lõhnarohte, mis nad olid valmis pannud.

¹Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.

²Ent nad leidsid kivi hauakambri eest ära veeretatud olevat.

²Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.

³Ja kui nad sisse astusid, ei leidnud nad Issanda Jeesuse ihu.

³Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.

⁴Ja sündis, et kui nad olid nõutuses selle pärast, vaata, kaks meest seisid nende juures erevalges rõivas.

⁴Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.

⁵Aga kui naised hirmu tundes silmad maha lõid, ütlesid mehed neile: 'Mis te otsite elavat surnute juurest?

⁵Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?

⁶Teda ei ole siin, ta on üles äratatud. Tuletage meelde, mida ta teile rääkis juba Galileas,

⁶Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,

⁷öeldes, et Inimese Poeg peab antama patuste inimeste kätte ja risti löödama ja kolmandal päeval üles tõusma.'

⁷at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."

⁸Ja naistele tulid meelde Jeesuse sõnad.

⁸Og de kom hans Ord i Hu.

⁹Ja pöördudes hauakambri juurest tagasi, kuulutasid nad kõike seda neile üheteistkümnele ja kõigile teistele.

⁹Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.

¹⁰Aga need olid Maarja Magdaleena ja Johanna ja Maarja, Jaakobuse ema, ja muud naised koos nendega. Nad rääkisid seda apostlitele,

¹⁰Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.

¹¹ent need sõnad paistsid nende silmis otsekui tühi jutt ja nad ei uskunud naisi.

¹¹Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.

¹²[Peetrus aga tõusis püsti ja jooksis hauakambri juurde, ja kui ta kummargil sisse vaatas, siis nägi ta üksnes surilinu. Ja ta läks ära, endamisi imestades sündinu üle.]

¹²Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.

¹³Ja vaata, kaks nendest olid selsamal päeval minemas külla, mis on Jeruusalemmast umbes kümne kilomeetri kaugusel, mille nimi on Emmaus.

¹³Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.

¹⁴Ja nad vestlesid omavahel kõigest, mis olid juhtunud.

¹⁴Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.

¹⁵Ja sündis, et nende vesteldes ja arutledes lähenes neile Jeesus ise ja kõndis nendega kaasas.

¹⁵Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.

¹⁶Ent nende silmi peeti, nii et nad ei tundnud teda ära.

¹⁶Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.

¹⁷Aga Jeesus ütles neile: 'Mis lood need on, mida te omavahel veeretate teed käies?' Ja nad jäid kurvalt seisma.

¹⁷Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.

¹⁸Aga üks neist, nimega Kleopas, ütles temale: 'Sina vist üksi oled selline võõras Jeruusalemmas, kes veel ei tea, mis neil päevil seal on sündinud?'

¹⁸Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"

¹⁹Ja ta küsis neilt: 'Mis siis?' Nemad ütlesid talle: 'See, mis juhtus Jeesuse Naatsaretlasega, kes oli prohvet, vägev teos ja sõnas Jumala ja kogu rahva ees,

¹⁹Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;

²⁰kuidas meie ülempreestrid ja vanemad on ta loovutanud surmakohtu kätte ja risti löönud.

²⁰og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

²¹Aga meie lootsime, et tema ongi see, kes Iisraeli rahva lunastab. Ometi on täna käes kolmas päev pärast kõige selle sündimist.

²¹Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.

²²Aga ka mõned naised meie seast, kes käisid koidu ajal hauakambri juures, panid meid hämmastuma.

²²Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,

²³Kui nad tema ihu ei leidnud, tulid nad, öeldes end ka näinud olevat inglite nägemust, kes ütelnud, et tema elab.

²³og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.

²⁴Ja mõned meie kaaslastest läksid hauakambrisse ja leidsid nõnda olevat, nagu ka naised olid ütelnud, teda ennast nad aga ei näinud.'

²⁴Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."

²⁵Ja tema ütles neile: 'Oh te mõistmatud ja südamelt pikaldased uskuma seda kõike, mis prohvetid on rääkinud!

²⁵Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!

²⁶Eks Messias pidanud seda kannatama ja oma kirkusesse minema?'

²⁶Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"

²⁷Ja hakates peale Moosesest ja Prohvetitest, seletas Jeesus neile ära kõigist kirjadest selle, mis tema kohta käib.

²⁷Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.

²⁸Ja kui nad lähenesid külale, kuhu nad olid minemas, tegi ta, nagu läheks ta edasi.

²⁸Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.

²⁹Aga nemad käisid talle peale, öeldes: 'Jää meie juurde, sest õhtu jõuab ja päev on juba veeremas!' Ja tema läks sisse, et nende juurde jääda.

²⁹Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.

³⁰Ja see sündis, kui ta nendega lauas istus, et võttes leiva ta õnnistas ja murdis ning andis neile.

³⁰Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.

³¹Siis avanesid neil silmad ja nad tundsid ta ära. Ja tema kadus nende silmist.

³¹Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.

³²Ja nad ütlesid teineteisele: 'Eks meie süda põlenud meie sees, kui ta teel meiega rääkis ja meile kirju selgitas?'

³²Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"

³³Ja nad tõusid ning pöördusid selsamal tunnil tagasi Jeruusalemma ning leidsid koos olevat need üksteist ja nende kaaslased,

³³Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:

³⁴kes ütlesid: 'Issand on tõesti üles äratatud ja on end näidanud Siimonale.'

³⁴"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."

³⁵Ja nemad ise kirjeldasid, mis tee peal oli juhtunud ja kuidas nad olid tema leivamurdmisest ära tundnud.

³⁵Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.

³⁶Aga kui nad seda kõike rääkisid, seisis Jeesus ise nende keskel ja ütles neile: 'Rahu olgu teile!'

³⁶Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"

³⁷Aga nemad kohkusid ja lõid kartma, arvates end vaimu nägevat.

³⁷Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.

³⁸Ent tema ütles neile: 'Miks te olete nii kohkunud ja miks sellised kahtlused tõusevad teie südames?

³⁸Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?

³⁹Vaadake mu käsi ja mu jalgu, et see olen mina ise! Puudutage mind kätega ja vaadake, sest vaimul ei ole ju liha ega luid, nõnda nagu te minul näete olevat!'

³⁹Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."

⁴⁰Ja seda öeldes näitas Jeesus neile oma käsi ja jalgu.

⁴⁰Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.

⁴¹Aga kui nad rõõmu pärast ikka veel ei uskunud ja imestasid, ütles ta neile: 'Kas teil on siin mingit söögipoolist?'

⁴¹Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"

⁴²Nemad panid ta ette tüki küpsetatud kala,

⁴²Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.

⁴³ja Jeesus võttis ja sõi nende silma all.

⁴³Og han tog det og spiste det for deres Øjne.

⁴⁴Siis ütles Jeesus neile: 'Need on mu sõnad, mis ma teile rääkisin, kui ma olin alles teiega, et kõik peab täide minema, mis Moosese Seaduses ja Prohvetites ja Psalmides minu kohta on kirjutatud.'

⁴⁴Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."

⁴⁵Siis ta avas nende mõistuse kirjadest aru saama

⁴⁵Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.

⁴⁶ja ütles neile: 'Nõnda on kirjutatud, et Messias pidi kannatama ja kolmandal päeval üles tõusma surnuist.

⁴⁶Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,

⁴⁷Ja tema nimel peab kuulutatama meeleparandust pattude andeksandmiseks kõigi rahvaste seas, alates Jeruusalemmast.

⁴⁷og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.

⁴⁸Teie olete nende asjade tunnistajad.

⁴⁸I ere Vidner om disse Ting.

⁴⁹Ja vaata, mina läkitan teie üle oma Isa tõotuse. Teie aga viibige selles linnas, kuni teid rüütatakse väega kõrgelt!'

⁴⁹Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."

⁵⁰Aga Jeesus viis nad välja kuni Betaaniani ja, tõstes oma käed, õnnistas neid.

⁵⁰Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

⁵¹Ja see sündis, et neid õnnistades lahkus Jeesus nende juurest ja võeti üles taevasse.

⁵¹Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.

⁵²Ja nemad kummardasid teda ja pöördusid suure rõõmuga tagasi Jeruusalemma

⁵²Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

⁵³ja olid alati pühakojas Jumalat tänades.

⁵³Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.