¹Jeesus hakkas taas õpetama järve ääres. Ja tema juurde kogunes väga suur rahvahulk, nii et ta pidi astuma paati ja istuma järvel. Ja kogu rahvahulk oli järve rannal

¹Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.

²ning ta õpetas neid palju tähendamissõnadega. Ja ta ütles neile oma õpetuses:

²Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:

³'Kuulake! Vaata, külvaja läks välja külvama.

³"Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.

⁴Ja külvamisel juhtus, et osa seemet pudenes tee äärde ning linnud tulid ja nokkisid selle.

⁴Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.

⁵Ja osa kukkus kivisele maale, kus sel polnud palju mulda, ja see tärkas kohe, sest sel polnud sügavat mulda,

⁵Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

⁶ent kui päike tõusis, siis see närtsis ja kuivas ära, sest sel ei olnud juurt.

⁶Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

⁷Ja osa seemet kukkus ohakate sekka, ning ohakad tõusid ja lämmatasid selle ning see ei andnud vilja.

⁷Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.

⁸Ja osa kukkus heasse mulda ja andis sirgudes ja kasvades vilja ning kandis kolmekümne- ja kuuekümne- ja sajakordselt.'

⁸Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."

⁹Ja ta ütles: 'Kel kõrvad on kuulda, kuulgu!'

⁹Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"

¹⁰Kui Jeesus jäi koos kaheteistkümne jüngri ja mõne teisega omaette, küsisid need temalt seletust nende tähendamissõnade kohta.

¹⁰Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.

¹¹Ja ta ütles neile: 'Teie kätte on antud Jumala riigi saladus, aga neile väljasolijaile ilmneb kõik tähendamissõnades,

¹¹Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,

¹²et nad vaadates vaataksid ega näeks ja kuuldes kuuleksid ega mõistaks, et nad ei pöörduks ega antaks neile andeks.'

¹²for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "

¹³Ja Jeesus ütles neile: 'Teie ei tea isegi selle tähendamissõna tähendust, ja kuidas te siis võiksite mõista mis tahes muud tähendamissõna?

¹³Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?

¹⁴Külvaja külvab sõna.

¹⁴Sædemanden sår Ordet.

¹⁵Teeäärsed on need, kuhu külvatakse sõna, ja kui nad vaid kuulevad, tuleb kohe saatan ja võtab ära neisse külvatud sõna.

¹⁵Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i dem.

¹⁶Ja nõndasamuti on sellega, mis kivisele maale külvati: need on, kes sõna kuuldes võtavad selle kohe rõõmuga vastu,

¹⁶Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;

¹⁷ent neil pole enestel juurt, vaid nad on heitlikud; kui neid siis sõna pärast hakatakse rõhuma või taga kiusama, loobuvad nad kohe.

¹⁷og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.

¹⁸Ja teised on need, mis ohakate sekka külvati: need on sellised, kes sõna küll kuulevad,

¹⁸Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet

¹⁹ent selle ajastu muretsemised ja rikkuse petlik ahvatlus ja mitmesugused muud himud haaravad neid ja lämmatavad sõna ära ning see jääb viljatuks.

¹⁹og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt.

²⁰Ja kes heasse mulda külvati, on need, kes sõna kuulevad ja omaks võtavad ja vilja kannavad kolmekümne- ja kuuekümne- ja sajakordselt.'

²⁰Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold."

²¹Ja Jeesus ütles neile: 'Kas lamp tuuakse tuppa selleks, et seda panna vaka või voodi alla? Eks ikka selleks, et see pandaks lambijalale?!

²¹Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?

²²Sest kõik peidetu on olemas vaid avalikuks saamiseks, kõik varjulepandu vaid päevavalgele tulemiseks.

²²Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.

²³Kui kellelgi on kõrvad kuulda, kuulgu!'

²³Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"

²⁴Ja Jeesus ütles neile: 'Pange tähele, mida te kuulete! Mis mõõduga teie mõõdate, sellega mõõdetakse ka teile, ja teile lisatakse veel juurde,

²⁴Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.

²⁵sest kellel on, sellele antakse, ja kellel ei ole, sellelt võetakse ära seegi, mis tal on.'

²⁵Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."

²⁶Ja Jeesus ütles: 'Nõnda on Jumala riik: nagu inimene viskab seemne maa peale

²⁶Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden

²⁷ning heidab magama ja ärkab üles öösel ja päeval, ning seeme tärkab ja loob pea, nõnda et inimene ei tea, kuidas.

²⁷og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.

²⁸Maa kannab vilja iseenesest, esmalt orast, seejärel päid, seejärel täit nisutera pea sees.

²⁸Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;

²⁹Aga niipea kui vili on küps, saadab ta sirbi, sest lõikusaeg on käes.'

²⁹men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."

³⁰Ja Jeesus ütles: 'Millega võiksime võrrelda Jumala riiki või millise tähendamissõnaga teda kujutaksime?

³⁰Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?

³¹Sinepiivakesega, mis on, kui see külvatakse maha, väiksem kõigist seemneist maa peal.

³¹Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,

³²Ent kui see on külvatud, siis see sirgub ja kasvab suuremaks kõigist taimedest aias ja ajab suured oksad, nii et taeva linnud võivad teha pesa selle varjus.'

³²og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."

³³Ja Jeesus rääkis Jumala sõna paljude selliste tähendamissõnadega, kuivõrd nad suutsid kuulata,

³³Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.

³⁴aga ilma tähendamissõnata ei rääkinud ta neile. Kuid omavahel olles seletas ta oma jüngreile kõik ära.

³⁴Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.

³⁵Ja samal päeval õhtu jõudes ütles Jeesus neile: 'Sõitkem vastaskaldale!'

³⁵Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"

³⁶Ja jüngrid lasksid rahvahulgal minna ning võtsid Jeesuse kaasa, nii nagu ta paadis oli; ka teisi paate oli temaga.

³⁶Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.

³⁷Ja tõusis kange tuulispea ning laineid lõi paati, nii et paat juba täitus veest.

³⁷Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.

³⁸Ja Jeesus oli paadi päras istepadjal magamas, ja nad äratasid ta üles ja ütlesid talle: 'Õpetaja, kas sa ei hooli sellest, et me hukkume?'

³⁸Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"

³⁹Ja tema tõusis, sõitles tuult ja ütles järvele: 'Jää vakka, ole vait!' Ja tuul rauges ja järv jäi täiesti vaikseks.

³⁹Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.

⁴⁰Ja ta ütles neile: 'Miks te olete nii arad? Kuidas teil ei ole usku?'

⁴⁰Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"

⁴¹Ja nad lõid väga kartma ja ütlesid üksteisele: 'Kes tema küll on, et isegi tuul ja järv kuulavad tema sõna?'

⁴¹Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"