1Neil päevil tuli Ristija Johannes ja kuulutas Juuda kõrbes:
1Men i de Dage fremstår Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger:
2'Parandage meelt, sest taevariik on lähedal!'
2"Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær."
3Tema ongi see, kellest on räägitud prohvet Jesaja kaudu: 'Hüüdja hääl on kõrbes: Valmistage Issandale tee, tehke tasaseks tema teerajad!'
3Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: "Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"
4Johannesel oli kaamelikarvadest kuub, ja ta niuete ümber oli nahkvöö, aga roaks olid talle rohutirtsud ja metsmesi.
4Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhår og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning.
5Siis läks tema juurde Jeruusalemma ja terve Juudamaa ja kogu Jordani ümbruskonna rahvas,
5Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan.
6ning kui nad olid oma patud üles tunnistanud, ristis Johannes nad Jordani jões.
6Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
7Aga kui ta nägi palju varisere ja sadusere ristimisele tulevat, ütles ta neile: 'Rästikute sugu, kes teid on hoiatanud põgenema tulevase viha eest?
7Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Dåb, sagde han til dem: "I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?
8Kandke nüüd meeleparandusele kohast vilja
8Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig,
9ja ärge hakake iseenestes ütlema: 'Meie isa on ju Aabraham!', sest ma ütlen teile: Jumal võib siinsetest kividest äratada Aabrahamile lapsi.
9og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten.
10Kirves on juba pandud puude juurte külge. Iga puu, mis ei kanna head vilja, raiutakse nüüd maha ja visatakse tulle.
10Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.
11Mina ristin teid veega, et te meelt parandaksite, aga see, kes tuleb pärast mind, on minust vägevam. Mina ei kõlba tooma talle jalatseidki. Tema ristib teid Püha Vaimu ja tulega.
11Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligånd og Ild.
12Tal on visklabidas käes ja ta puhastab oma rehealuse ning kogub oma nisud aita, aga aganad põletab ta ära kustutamatu tulega.'
12Hans Kasteskovl er i hans Hånd, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild."
13Siis tuli Jeesus Galileast Jordani äärde, et lasta ennast Johannesel ristida.
13Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham.
14Aga Johannes püüdis teda igati keelata: 'Mul on vaja lasta ennast sinul ristida - ja sina tuled minu juurde!'
14Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!"
15Jeesus aga kostis talle: 'Olgu pealegi; sest nõnda on meile kohane täita kõike õigust!' Siis Johannes andis talle järele.
15Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi således sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed." Da tilsteder han ham det.
16Kui nüüd Jeesus oli ristitud, tuli ta kohe veest välja. Ja vaata, taevad avanesid ning ta nägi, kuidas Jumala Vaim laskus otsekui tuvi ja tuli tema peale,
16Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene åbnedes for ham, og han så Guds Ånd dale ned som en Due og komme over ham.
17ja ennäe, hääl taevast ütles: 'See on minu armas Poeg, kellest mul on hea meel!'
17Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."