¹Aga sina, Petlemm Efrata, olgugi väike Juuda tuhandete seas, sinust tuleb mulle see, kes saab valitsejaks Iisraelis ja kes põlvneb muistseist päevist, igiaegadest.

¹Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.

²Seepärast jäetakse nad saatuse hooleks ajani, mil sünnitaja on sünnitanud; siis pöördub ta vendade jääk tagasi Iisraeli laste juurde.

²Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

³Ja tema seisab ning hoiab karja Issanda jõus, Issanda, oma Jumala nime ülevuses. Ja nemad jäävad elama, sest tema on suur ilmamaa ääreni.

³Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

⁴Ja see tähendab rahu. Kui Assur tuleb meie maale ja kui ta astub meie paleedesse, siis seame tema vastu seitse karjast ja kaheksa vürsti.

⁴Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser.

⁵Nemad karjatavad mõõgaga Assuri maad ja halja teraga Nimrodi maad; tema päästab meid Assuri käest, kui see tuleb meie maale ja tungib meie piiridesse.

⁵Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

⁶Siis on Jaakobi jääk paljude rahvaste keskel otsekui kaste Issandalt, nagu vihmapiisad rohu peal, mis ei oota inimest ega looda inimlaste peale.

⁶som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

⁷Siis on Jaakobi jääk paganate seas, paljude rahvaste keskel, otsekui lõvi metsloomade seas, otsekui noor lõvi lambakarja keskel, kes sinna tungides tallab ja murrab, ilma et oleks päästjat.

⁷Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.

⁸Olgu su käsi tõstetud su vaenlaste vastu ja kõik su vihamehed hävitatagu!

⁸Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.

⁹Ja sel päeval, ütleb Issand, hävitan ma sinult hobused ja teen lõpu su sõjavankritele.

⁹Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

¹⁰Ma hävitan su maa linnad ja kisun maha kõik su kindlused.

¹⁰På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet.

¹¹Ma hävitan sinu nõidused ja sulle ei jää enam lausujaid.

¹¹rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

¹²Ma hävitan sinu nikerdatud kujud ja ebaususambad ja sa ei saa enam kummardada oma kätetööd.

¹²rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;

¹³Ma kisun sinult su viljakustulbad ja hävitan su linnad.

¹³jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

¹⁴Vihas ja raevus tasun ma kätte paganaile, kes pole võtnud mind kuulda.

¹⁴Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

¹⁵i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.