¹Ja Mooses rääkis Iisraeli lastele kõik, mida Issand oli Moosest käskinud.

¹Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har påbudt:

²Ja Mooses rääkis Iisraeli laste suguharude peameestega, öeldes: 'Nõnda on Issand käskinud:

²Når en Mand aflægger et Løfte til HERREN eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, må han ikke bryde sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udgået af hans Mund.

³Kui keegi mees annab Issandale tõotuse või vannub vande, võttes oma hinge peale loobumistõotuse, siis ei tohi ta murda oma sõna: ta peab tegema kõik, mis ta suust on välja tulnud!

³Men når en Kvinde aflægger et Løfte til HERREN og forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i sin Faders Hus.

⁴Ja kui keegi naine annab Issandale tõotuse ja võtab enesele loobumistõotuse, olles noorpõlves oma isakojas,

⁴og hendes Fader, når han hører om hendes Løfte og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke siger noget til hende, så skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

⁵ja tema isa kuuleb ta lubadust ja loobumistõotust, mille ta on võtnud oma hinge peale, aga tema isa ei ütle temale sõnagi, siis peavad kõik ta lubadused jääma jõusse, ja kõik loobumistõotused, mis ta on võtnud oma hinge peale, peavad jääma jõusse!

⁵Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, skal ingen af hendes Løfter eller af de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig, stå ved Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har forment hende det.

⁶Aga kui ta isa keelab teda päeval, mil ta seda kuuleb: siis ei jää jõusse ükski ta lubadus ja loobumistõotus, mille ta on võtnud oma hinge peale, ja Issand annab temale andeks, sellepärast et ta isa on teda keelanud.

⁶Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende Løfter eller en Forpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord,

⁷Ja kui ta saab mehele ja temal on täita tõotus või mõtlemata sõna huultelt, mille ta on võtnud oma hinge peale,

⁷og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han får det at høre, skal hendes Løfter stå ved Magt, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

⁸ja ta mees kuuleb seda, aga ei lausu temale ühtegi sõna sel päeval, mil ta seda kuuleb, siis peavad jääma jõusse tema lubadused ja loobumistõotused, mis ta on võtnud oma hinge peale!

⁸Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, gør han dermed det Løfte, der påhviler hende, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.

⁹Aga kui ta mees sel päeval, mil ta seda kuuleb, keelab teda, siis ta tühistab tema tõotuse, mis tal oli täita, ja selle mõtlemata sõna huultelt, mille ta oli võtnud oma hinge peale, ja Issand annab temale andeks.

⁹En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte, enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende.

¹⁰Aga lese või hüljatu tõotus, kõik, mis ta on võtnud oma hinge peale, jäägu jõusse!

¹⁰Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et Løfte eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,

¹¹Ja kui naine tõotab oma mehe kojas või võtab vandega oma hinge peale loobumistõotuse

¹¹og hendes Mand, når han får det at høre, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

¹²ja tema mees kuuleb, aga ei lausu temale sõnagi ega keela teda, siis jäävad jõusse kõik ta lubadused ja kõik loobumistõotused, mis ta on võtnud oma hinge peale.

¹²Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får det at høre, gør det ugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved Magt, hverken hendes Løfter eller den påtagne Forpligtelse til Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal tilgive hende.

¹³Aga kui ta mees sel päeval, mil ta neid kuuleb, tühistab need täiesti, siis ei jää jõusse ükski ta huultelt tulnud lubadus või hinge peale võetud loobumistõotus. Ta mees on need tühistanud ja Issand annab temale andeks.

¹³Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen Forpligtelse til Faste kan hendes Mand stadfæste eller gøre ugyldig.

¹⁴Kõiki ta tõotusi ja kõiki vandega antud lubadusi hinge alandamiseks võib ta mees jätta jõusse või tühistada.

¹⁴Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag, stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;

¹⁵Aga kui ta mees päevast päeva ei lausu temale sõnagi, siis jätab ta jõusse tema lubadused või kõik ta loobumistõotused, mis tal on täita. Ta jätab need jõusse, sest ta ei ole lausunud temale sõnagi päeval, mil ta neid kuulis.

¹⁵og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det at høre, skal han undgælde for hendes Brøde.

¹⁶Ja kui ta need siiski tühistab, pärast seda kui ta neid on kuulnud, aga alles hiljem, siis ta peab kandma naise süüd!'

¹⁶Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i hans Hus.

¹⁷Need on seadused, mis Issand andis Moosesele, et need kehtiksid mehe ja ta naise vahel, isa ja ta tütre vahel, kui too on noorpõlves oma isakojas.