¹Palveteekonna laul Taavetilt. Kui Issand ei oleks olnud meiega - nii ütelgu Iisrael -,

¹(Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

²kui Issand ei oleks olnud meiega, kui inimesed tulid meile kallale,

²havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;

³siis nad oleksid meid elusalt neelanud, kui nende viha süttis meie vastu;

³så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

⁴siis oleksid veed meid uputanud, jõgi oleks läinud üle meie hinge;

⁴så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

⁵siis oleksid ülbed veed läinud üle meie hinge.

⁵over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.

⁶Tänu olgu Issandale, kes ei andnud meid nende hammaste saagiks!

⁶Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

⁷Meie hing on nagu lind pääsenud linnupüüdja paelust: paelad läksid katki ja me pääsesime ära.

⁷Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

⁸Meie abi on Issanda nimes, kes on teinud taeva ja maa.

⁸Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.