¹Palveteekonna laul Saalomonilt. Kui Issand ei ehita koda, tühja vaeva näevad siis ehitajad temaga. Kui Issand ei hoia linna, siis valvab valvur ilmaaegu.

¹(Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

²Ilmaaegu te tõusete vara üles, istute hilja ülal ning sööte leiba raske vaevaga. Nii see on: Issand annab oma armsatele unes!

²Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

³Vaata, lapsed on pärisosa Issandalt, ihusugu on tasu temalt.

³Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

⁴Otsekui nooled sangari käes, nõnda on noorpõlve pojad.

⁴Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

⁵Õnnis on mees, kes oma nooletupe nendega on täitnud. Ei jää nad häbisse, kui nad vaenlastega kõnelevad väravas.

⁵Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.