¹Palveteekonna laul. Palju on mind rõhutud mu noorpõlvest peale - nõnda ütelgu Iisrael -,

¹(Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

²palju on mind rõhutud mu noorpõlvest peale: ometi ei ole minust jagu saadud.

²de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

³Mu selja peal on kündjad kündnud, nad on ajanud pikki vagusid.

³Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

⁴Issand on õiglane, ta on õelate köied katki lõiganud.

⁴retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

⁵Jäägu häbisse ja taganegu kõik, kes vihkavad Siionit!

⁵Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

⁶Nad olgu nagu rohi katustel, mis kuivab, enne kui see kitkutakse,

⁶blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

⁷millest lõikaja ei saa endale peotäit ega siduja sületäit

⁷og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

⁸ja möödaminejad ei ütle: 'Issanda õnnistus olgu teiega! Me õnnistame teid Issanda nimega!'

⁸Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"