¹Miks paganad möllavad ja rahvad mõtlevad tühja?

¹Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

²Ilmamaa kuningad astuvad esile ja vürstid peavad üheskoos nõu Issanda ja tema võitud mehe vastu:

²Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

³'Kiskugem katki nende ahelad ja visakem enestelt ära nende köied!'

³"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

⁴Kes taevas istub, naerab; Issand pilkab neid.

⁴Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

⁵Oma vihas ta kõneleb siis nendega ja oma raevus ta teeb neile hirmu:

⁵Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

⁶'Aga mina olen seadnud oma kuninga Siionile, oma pühale mäele.'

⁶"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

⁷- 'Ma annan teada Issanda otsuse; tema ütles minule: Sina oled mu Poeg, täna ma sünnitasin sinu.

⁷Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

⁸Küsi minult, ja ma annan paganad su pärandiks ning ilmamaa otsad su omandiks.

⁸Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

⁹Sa peksad nad puruks raudkepiga, sa lööd nad katki nagu potissepa tehtud astjad.'

⁹med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

¹⁰Niisiis, teie, kuningad, saage mõistlikuks! Teie, ilmamaa kohtumõistjad, laske endid noomida!

¹⁰Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

¹¹Teenige Issandat kartusega ja ilutsege värisemisega!

¹¹tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

¹²Andke suud Pojale, et ta ei vihastaks ja teie ei hukkuks oma teel; sest tema viha süttib pea! Õndsad on kõik, kes tema juures pelgupaika otsivad.

¹²Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!