1Laulujuhatajale: Taaveti õpetuslaul,
1(Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?
2kui edomlane Doeg tuli ja teatas Saulile ning ütles: 'Taavet on tulnud Ahimeleki kotta.'
2Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,
3Mis sa kiitled kurjusest, sa vägivaldne mees? Jumala heldus püsib kogu päeva.
3du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.
4Sa kavatsed kadu, su keel on nagu terav habemenuga, sa pettuse tegija.
4Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
5Sa armastad kurja rohkem kui head, rohkem valetada kui õigust rääkida. Sela.
5Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.
6Sa armastad kõiksugu hukutavaid sõnu, petlikku keelt.
6De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:
7Jumal kisub ka sinu igavesti maha; ta võtab su kinni ning rebib su välja su telgist ja kaotab su juureni ära elavate maalt. Sela.
7"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"
8Õiged näevad seda ja kardavad; ja nad naeravad teda:
8Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.
9'Ennäe seda meest, kes ei pannud Jumalat oma tugevuseks, vaid lootis oma suure rikkuse peale; ta oli tugev oma nurjatuses.'
9Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.
10Mina aga olen nagu haljas õlipuu Jumala kojas, ma loodan Jumala helduse peale ikka ja igavesti.
11Ma tänan sind igavesti, et sa nõnda oled teinud, ja ootan su nime, sest su nimi on hea su vagade jaoks.