Estonian

Danish

Romans

10

1Vennad, minu südamesoov ja eestpalve Jumala poole Iisraeli laste eest on, et nad pääseksid.
1Brødre!mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
2Ma tunnistan neile, et neil on indu Jumala suhtes, kuid mitte tunnetuse kohaselt;
2Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
3sest nad ei mõista Jumala õigust ning, püüdes kehtestada oma õigust, ei ole alistunud Jumala õigusele.
3thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
4Sest Seaduse lõpp on Kristus, õiguseks igaühele, kes usub.
4Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
5Sest Mooses kirjutab Seadusest tuleneva õiguse kohta: 'Inimene, kes seda teeb, jääb elama selle kaudu.'
5Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
6Ent õigus, mis tuleb usust, ütleb: 'Ära ütle oma südames: Kes läheb üles taevasse? - see tähendab Kristust alla tooma,
6Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
7või: Kes läheb alla sügavusse? - see tähendab Kristust üles tooma surnuist.'
7eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde.
8Kuid mida see siis ütleb? 'Sõna on su lähedal, sinu suus ja su südames.' See on ususõna, mida me kuulutame.
8Men hvad,siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
9Kui sa oma suuga tunnistad, et Jeesus on Issand, ja oma südames usud, et Jumal on ta üles äratanud surnuist, siis sind päästetakse,
9Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
10sest südamega usutakse õiguseks, suuga aga tunnistatakse päästeks.
10Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
11Sest Pühakiri ütleb: 'Ükski, kes usub temasse, ei jää häbisse.'
11Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
12Ei ole ju erinevust juudi ja kreeklase vahel, sest seesama Issand on kõikide Issand, rikas kõikide heaks, kes teda appi hüüavad.
12Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham.
13Sest igaüks, kes hüüab appi Issanda nime, päästetakse.
13Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.
14Kuidas nad siis saaksid appi hüüda teda, kellesse nad ei ole uskunud? Aga kuidas nad saaksid uskuda sellesse, kellest nad ei ole kuulnud? Kuidas nad saaksid kuulda ilma kuulutajata?
14Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
15Kuidas aga saadaks kuulutada, kui ei olda läkitatud? Just nagu on kirjutatud: 'Kui kaunid on nende jalad, kes kuulutavad head rõõmusõnumit.'
15og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab."
16Siiski mitte kõik ei ole saanud kuulekaks evangeeliumile. Sest Jesaja ütleb: 'Issand, kes on uskunud meie kuulutust?'
16Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hørte af os?")
17Järelikult, usk tuleb kuulutusest, kuulutus aga Kristuse sõna kaudu.
17Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
18Kuid ma küsin: Kas nad ei ole siis kuulnud? Muidugi on, sest: 'Kogu maale on kostnud nende hääl ja ilmamaa äärteni nende sõnad.'
18Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord."
19Kuid ma küsin: Kas Iisrael ei ole aru saanud? Mooses ise ütleb esimesena: 'Ma teen teid kiivaks nende peale, kes ei ole rahvas, ja teen teid vihaseks mõistmatu rahva peale.'
19Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses: "Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."
20Jesaja aga ütleb julgemalt: 'Minu leidsid need, kes mind ei otsinud, ma sain avalikuks neile, kes minu järgi ei küsinud.'
20Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte efter mig."
21Aga Iisraeli kohta ta ütleb: 'Kogu päeva olen ma sirutanud oma käsi sõnakuulmatu ja vasturääkiva rahva poole.'
21Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk."