¹Vennad, kas te siis ei tea - ma räägin ju seadusetundjaile -, et seadus valitseb inimese üle, niikaua kui inimene elab.

¹Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?

²Nii on abielunaine seadusega seotud mehe külge, kuni mees elab; aga kui mees sureb, on ta saanud vabaks mehe seaduse alt.

²Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.

³Sellepärast, kui naine mehe eluajal on teise mehega, nimetatakse teda abielurikkujaks; aga kui mees sureb, on naine vaba seaduse alt, nii et ta ei ole teisele mehele minnes abielurikkuja.

³Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.

⁴Niisiis, mu vennad, ka teie olete surmatud Seadusele Kristuse ihu kaudu, et te saaksite teisele, kes on üles äratatud surnuist, et me kannaksime vilja Jumalale.

⁴Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.

⁵Sest kui me olime alles lihalikud, siis haarasid meie liikmeid Seaduse kaudu tekkivad patukired, et kanda vilja surmale.

⁵Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,

⁶Aga nüüd, et me oleme surnud, siis oleme saanud lahti Seaduse alt, millega meid kammitseti, nii et me teenime Jumalat uuel teel Vaimu all ja mitte vanal teel kirjatähe all.

⁶Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

⁷Mis me siis ütleme? Kas Seadus on patt? Mitte sugugi! Kuid pattu ma poleks ära tundnud muidu kui Seaduse läbi; sest ma ei oleks himustamisest midagi teadnud, kui Seadus ei oleks öelnud: 'Sa ei tohi himustada!'

⁷Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."

⁸Aga patt, kasutades võimalust, tekitas minus käsu kaudu igasuguseid himusid; sest ilma Seaduseta on patt surnud.

⁸Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.

⁹Mina elasin kunagi Seaduseta, ent kui käsk tuli, siis virgus patt ellu,

⁹Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;

¹⁰mina aga surin. Ja selgus, et seesama käsk, mis pidi olema mulle eluks, oli surmaks,

¹⁰men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;

¹¹sest patt, kasutades võimalust, eksitas mind käsu kaudu ning surmas mu käsu varal.

¹¹thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.

¹²Nõnda on siis Seadus püha ning käsk on püha, õige ja hea.

¹²Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.

¹³Kas nüüd see hea on mulle saanud surmaks? Kindlasti mitte! Vaid patt, et ta oleks nähtav patuna, on toonud selle hea kaudu mulle surma, et patt ise saaks käsu kaudu üliväga patuseks.

¹³Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.

¹⁴Ma tean küll, et Seadus on vaimulik, mina aga lihalik, müüdud patu alla.

¹⁴Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.

¹⁵Ma ei mõista ju, mida ma teen: sest ma ei tee seda, mida tahan, vaid ma teen, mida vihkan.

¹⁵Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.

¹⁶Kui ma aga teen, mida ma ei taha, siis ma möönan, et Seadus on hea.

¹⁶Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.

¹⁷Nii ei tee seda enam mina, vaid patt, mis minus elab.

¹⁷Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.

¹⁸Ma tean ju, et minus - see tähendab minu loomuses - ei ole head. Tahet mul on, aga head teha ma ei suuda.

¹⁸Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;

¹⁹Sest head, mida ma tahan, ma ei tee, vaid paha, mida ma ei taha, ma teen.

¹⁹thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.

²⁰Kui ma aga teen seda, mida ma ei taha, siis ei tee seda enam mina, vaid patt, mis elab minus.

²⁰Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.

²¹Niisiis, tahtes teha head, leian seaduse, et mul on kalduvus teha kurja.

²¹Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden

²²Sisemise inimese poolest ma rõõmustan Jumala Seaduse üle,

²²Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;

²³oma liikmetes näen aga teist seadust, mis sõdib vastu minu mõistuse seadusele ja aheldab mind patu seadusega, mis on mu liikmetes.

²³men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

²⁴Oh mind õnnetut inimest! Kes ostab mu lahti sellest surma ihust?

²⁴Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?

²⁵Aga tänu olgu Jumalale meie Issanda Jeesuse Kristuse läbi! Niisiis, ma teenin mõistusega küll Jumala Seadust, kuid oma loomusega patu seadust.

²⁵Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.