¹'Tule tagasi, tule tagasi, suulamlanna! Tule tagasi, tule tagasi, sest tahame sind näha!' 'Miks tahate näha suulamlannat? Et ta tantsiks tantsijate ridade vahel?'

¹Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,

²'Ah, kui kaunid on su sammud sandaalides, sa suursugune tütarlaps! Su puusade kaared on nagu ehted, kunstniku kätetöö!

²dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;

³Su naba on ümmargune kausike, milles segatud vein ei puudu! Su kõht on nisuhunnik, mis lillekestega on ümbritsetud!

³dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,

⁴Su kaks rinda on nagu kaks vasikakest, gaselli kaksikut!

⁴din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,

⁵Su kael on nagu elevandiluust torn, su silmad nagu Hesboni tiigid Bat-Rabbimi värava juures! Su nina on nagu Liibanoni torn, vaatluseks Damaskuse suunas!

⁵Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.

⁶Pea on sul otsekui Karmel ja su lehvivad juuksed purpurikarva! Kuningas on köidetud kiharate külge!

⁶Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!

⁷Ah, kui ilus, ah, kui kaunis oled sa, armastus, hellituste tütar!

⁷Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.

⁸Sul on rüht nagu palmipuul ja su rinnad on kobarate sarnased!

⁸Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,

⁹Mina ütlesin: Ma lähen palmipuu otsa, võtan kinni ta pööristest! Su rinnad on ju viinapuukobarate sarnased ja su hingeõhk on nagu õunte lõhn!

⁹din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.

¹⁰Sinu suulagi on nagu parim vein, mis varmalt läheb mu kallima sisse, ja mida voolavad uinuvad huuled!'

¹⁰Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.

¹¹'Mina kuulun oma kallimale ja tema ihaldab mind.

¹¹Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;

¹²Tule, mu kallim, lähme aasale, ööbima hennapõõsaste juures!

¹²Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.

¹³Hommikul vara lähme vaatama viinamägesid, kas viinapuu on pakatanud, kas pungad on puhkenud, kas granaatõunapuud õitsevad! Seal ma annan sulle oma armastuse!

¹³Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.

¹⁴Lemmemarjad lõhnavad meile ja meie uste ees on kõiksugu valitud vilju, niihästi uusi kui vanu, mis ma sinule, kallim, olen talletanud.'