1Ja ma tõstsin jälle silmad üles ja vaatasin, ja ennäe, seal oli lendav rullraamat.
1Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle.
2Ja ta küsis minult: 'Mida sa näed?' Ja mina vastasin: 'Ma näen lendavat rullraamatut, kakskümmend küünart pikk ja kümme küünart lai.'
2Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred."
3Siis ta ütles mulle: 'See on needus, mis käib üle kogu maa. Sest ühelt poolt - kõik, kes on varastanud, saavad karistada, ja teiselt poolt - kõik, kes on valet vandunud, saavad karistada.
3Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgår over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gået fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gået fri.
4Mina olen lasknud selle välja tulla, ütleb vägede Issand, ja see tungib varga kotta ja selle kotta, kes valet vannub minu nimel; ja see jääb tema kotta ja hävitab selle, niihästi puud kui kivid.'
4Jeg lader den udgå, lyder det fra Hærskarers HERRE, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten."
5Siis ingel, kes minuga rääkis, astus ette ja ütles mulle: 'Tõsta ometi silmad üles ja vaata, mis see on, mis välja tuleb?'
5Derpå trådte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: "Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!"
6Aga minagi küsisin: 'Mis see on?' Ja tema vastas: 'See, mis välja tuleb, on vakk.' Ja ta ütles: 'See on nende süü kogu maal.'
6Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efaen, som kommer." Og han vedblev: "Det er deres Brøde i hele Landet."
7Ja vaata, tinakaas tõusis üles, ja vakas istus üks naine.
7Og se, et Blylåg løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.
8Ja tema ütles: 'See on õelus.' Ja ta viskas selle vakka ning virutas tinakaane vaka suu peale.
8Og han sagde: "Det er Gudløsheden!" Så stødte han hende ned i Efaen og slog Blylåget i over Åbningen.
9Ja ma tõstsin silmad üles ja vaatasin, ja ennäe, kaks naist tuli esile. Ja neil oli tuul tiibades, neil olid tiivad nagu haigru tiivad ja nad kandsid vaka üles maa ja taeva vahele.
9Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom båret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftede Efaen op mellem Himmel og Jord.
10Siis ma küsisin inglilt, kes minuga rääkis: 'Kuhu nad selle vaka viivad?'
10Så spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor bærer de Efaen hen?"
11Ja ta vastas mulle: 'Sinearimaale, et ehitada temale koda. Ja kui see on valmis, siis asetatakse ta sinna oma paika.'
11Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og når det er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er."