¹Aga esimesel nädalapäeval, veel enne koitu läksid naised hauale, tuues kaasa lõhnarohte, mis nad olid valmis pannud.

¹Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.

²Ent nad leidsid kivi hauakambri eest ära veeretatud olevat.

²Men de fant stenen veltet fra graven,

³Ja kui nad sisse astusid, ei leidnud nad Issanda Jeesuse ihu.

³og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.

⁴Ja sündis, et kui nad olid nõutuses selle pärast, vaata, kaks meest seisid nende juures erevalges rõivas.

⁴Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;

⁵Aga kui naised hirmu tundes silmad maha lõid, ütlesid mehed neile: 'Mis te otsite elavat surnute juurest?

⁵og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?

⁶Teda ei ole siin, ta on üles äratatud. Tuletage meelde, mida ta teile rääkis juba Galileas,

⁶Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa

⁷öeldes, et Inimese Poeg peab antama patuste inimeste kätte ja risti löödama ja kolmandal päeval üles tõusma.'

⁷at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!

⁸Ja naistele tulid meelde Jeesuse sõnad.

⁸Da kom de hans ord i hu.

⁹Ja pöördudes hauakambri juurest tagasi, kuulutasid nad kõike seda neile üheteistkümnele ja kõigile teistele.

⁹Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.

¹⁰Aga need olid Maarja Magdaleena ja Johanna ja Maarja, Jaakobuse ema, ja muud naised koos nendega. Nad rääkisid seda apostlitele,

¹⁰Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,

¹¹ent need sõnad paistsid nende silmis otsekui tühi jutt ja nad ei uskunud naisi.

¹¹og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.

¹²[Peetrus aga tõusis püsti ja jooksis hauakambri juurde, ja kui ta kummargil sisse vaatas, siis nägi ta üksnes surilinu. Ja ta läks ära, endamisi imestades sündinu üle.]

¹²Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.

¹³Ja vaata, kaks nendest olid selsamal päeval minemas külla, mis on Jeruusalemmast umbes kümne kilomeetri kaugusel, mille nimi on Emmaus.

¹³Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,

¹⁴Ja nad vestlesid omavahel kõigest, mis olid juhtunud.

¹⁴og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.

¹⁵Ja sündis, et nende vesteldes ja arutledes lähenes neile Jeesus ise ja kõndis nendega kaasas.

¹⁵Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;

¹⁶Ent nende silmi peeti, nii et nad ei tundnud teda ära.

¹⁶men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.

¹⁷Aga Jeesus ütles neile: 'Mis lood need on, mida te omavahel veeretate teed käies?' Ja nad jäid kurvalt seisma.

¹⁷Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.

¹⁸Aga üks neist, nimega Kleopas, ütles temale: 'Sina vist üksi oled selline võõras Jeruusalemmas, kes veel ei tea, mis neil päevil seal on sündinud?'

¹⁸Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?

¹⁹Ja ta küsis neilt: 'Mis siis?' Nemad ütlesid talle: 'See, mis juhtus Jeesuse Naatsaretlasega, kes oli prohvet, vägev teos ja sõnas Jumala ja kogu rahva ees,

¹⁹Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,

²⁰kuidas meie ülempreestrid ja vanemad on ta loovutanud surmakohtu kätte ja risti löönud.

²⁰og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.

²¹Aga meie lootsime, et tema ongi see, kes Iisraeli rahva lunastab. Ometi on täna käes kolmas päev pärast kõige selle sündimist.

²¹Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.

²²Aga ka mõned naised meie seast, kes käisid koidu ajal hauakambri juures, panid meid hämmastuma.

²²Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,

²³Kui nad tema ihu ei leidnud, tulid nad, öeldes end ka näinud olevat inglite nägemust, kes ütelnud, et tema elab.

²³og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;

²⁴Ja mõned meie kaaslastest läksid hauakambrisse ja leidsid nõnda olevat, nagu ka naised olid ütelnud, teda ennast nad aga ei näinud.'

²⁴og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.

²⁵Ja tema ütles neile: 'Oh te mõistmatud ja südamelt pikaldased uskuma seda kõike, mis prohvetid on rääkinud!

²⁵Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!

²⁶Eks Messias pidanud seda kannatama ja oma kirkusesse minema?'

²⁶Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?

²⁷Ja hakates peale Moosesest ja Prohvetitest, seletas Jeesus neile ära kõigist kirjadest selle, mis tema kohta käib.

²⁷Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.

²⁸Ja kui nad lähenesid külale, kuhu nad olid minemas, tegi ta, nagu läheks ta edasi.

²⁸Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.

²⁹Aga nemad käisid talle peale, öeldes: 'Jää meie juurde, sest õhtu jõuab ja päev on juba veeremas!' Ja tema läks sisse, et nende juurde jääda.

²⁹Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.

³⁰Ja see sündis, kui ta nendega lauas istus, et võttes leiva ta õnnistas ja murdis ning andis neile.

³⁰Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;

³¹Siis avanesid neil silmad ja nad tundsid ta ära. Ja tema kadus nende silmist.

³¹da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.

³²Ja nad ütlesid teineteisele: 'Eks meie süda põlenud meie sees, kui ta teel meiega rääkis ja meile kirju selgitas?'

³²Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?

³³Ja nad tõusid ning pöördusid selsamal tunnil tagasi Jeruusalemma ning leidsid koos olevat need üksteist ja nende kaaslased,

³³Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:

³⁴kes ütlesid: 'Issand on tõesti üles äratatud ja on end näidanud Siimonale.'

³⁴Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!

³⁵Ja nemad ise kirjeldasid, mis tee peal oli juhtunud ja kuidas nad olid tema leivamurdmisest ära tundnud.

³⁵Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.

³⁶Aga kui nad seda kõike rääkisid, seisis Jeesus ise nende keskel ja ütles neile: 'Rahu olgu teile!'

³⁶Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

³⁷Aga nemad kohkusid ja lõid kartma, arvates end vaimu nägevat.

³⁷Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.

³⁸Ent tema ütles neile: 'Miks te olete nii kohkunud ja miks sellised kahtlused tõusevad teie südames?

³⁸Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?

³⁹Vaadake mu käsi ja mu jalgu, et see olen mina ise! Puudutage mind kätega ja vaadake, sest vaimul ei ole ju liha ega luid, nõnda nagu te minul näete olevat!'

³⁹Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.

⁴⁰Ja seda öeldes näitas Jeesus neile oma käsi ja jalgu.

⁴⁰Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.

⁴¹Aga kui nad rõõmu pärast ikka veel ei uskunud ja imestasid, ütles ta neile: 'Kas teil on siin mingit söögipoolist?'

⁴¹Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?

⁴²Nemad panid ta ette tüki küpsetatud kala,

⁴²Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,

⁴³ja Jeesus võttis ja sõi nende silma all.

⁴³og han tok det og åt for deres øine.

⁴⁴Siis ütles Jeesus neile: 'Need on mu sõnad, mis ma teile rääkisin, kui ma olin alles teiega, et kõik peab täide minema, mis Moosese Seaduses ja Prohvetites ja Psalmides minu kohta on kirjutatud.'

⁴⁴Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.

⁴⁵Siis ta avas nende mõistuse kirjadest aru saama

⁴⁵Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.

⁴⁶ja ütles neile: 'Nõnda on kirjutatud, et Messias pidi kannatama ja kolmandal päeval üles tõusma surnuist.

⁴⁶Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

⁴⁷Ja tema nimel peab kuulutatama meeleparandust pattude andeksandmiseks kõigi rahvaste seas, alates Jeruusalemmast.

⁴⁷og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.

⁴⁸Teie olete nende asjade tunnistajad.

⁴⁸I er vidner om dette.

⁴⁹Ja vaata, mina läkitan teie üle oma Isa tõotuse. Teie aga viibige selles linnas, kuni teid rüütatakse väega kõrgelt!'

⁴⁹Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.

⁵⁰Aga Jeesus viis nad välja kuni Betaaniani ja, tõstes oma käed, õnnistas neid.

⁵⁰Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;

⁵¹Ja see sündis, et neid õnnistades lahkus Jeesus nende juurest ja võeti üles taevasse.

⁵¹og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.

⁵²Ja nemad kummardasid teda ja pöördusid suure rõõmuga tagasi Jeruusalemma

⁵²Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,

⁵³ja olid alati pühakojas Jumalat tänades.

⁵³Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.