1Taaveti laul. Mõista mulle õigust, Issand, sest ma olen elanud laitmatuses ja olen lootnud Issanda peale ilma kõikumata!
1Av David. Hjelp mig til min rett, Herre! for jeg har vandret i min uskyld, og på Herren stoler jeg uten å vakle.
2Katsu mind läbi, Issand, ja proovi mind, sulata mu neerud ja mu süda!
2Prøv mig, Herre, og gransk mig, ransak mine nyrer og mitt hjerte!
3Sest sinu heldus on mu silma ees ja ma käin sinu tões.
3For din miskunnhet er for mine øine, og jeg vandrer i din trofasthet.
4Ma ei ole istunud koos valelike inimestega ega lähe kaasa salalikega.
4Jeg sitter ikke hos løgnere og kommer ikke sammen med listige folk.
5Ma vihkan kurjade kogu ega istu õelate kilda.
5Jeg hater de ondes forsamling og sitter ikke hos de ugudelige.
6Ma pesen oma käsi süütuses ja käin sinu altari ümber, Issand,
6Jeg tvetter mine hender i uskyld og vil gjerne ferdes om ditt alter, Herre,
7et kuuldavale tuua tänu ja jutustada kõiki su imeasju.
7for å synge med lovsangs røst og fortelle alle dine undergjerninger.
8Issand, ma armastan su koja asukohta ja su auhiilguse asupaika!
8Herre, jeg elsker ditt huses bolig, det sted hvor din herlighet bor.
9Ära korista mu hinge koos patustega ega mu elu koos meestega, kes verd valavad,
9Rykk ikke min sjel bort med syndere eller mitt liv med blodgjerrige menn,
10kelle kätes on häbitöö ja kelle parem käsi on täis altkäemaksu!
10som har skam i sine hender og sin høire hånd full av bestikkelse!
11Aga mina tahan käia laitmatuses; lunasta mind ja ole mulle armuline!
11Men jeg vandrer i min uskyld; forløs mig og vær mig nådig!
12Mu jalg seisab tasasel teel. Kogudustes ma kiidan sind, Issand!
12Min fot står på jevn jord; i forsamlingene skal jeg love Herren.