1Ur țlummu ara ɣef wemɣaṛ s leɛyaḍ, meɛna nhu-t am akken d baba-k ; enhu daɣen ilmeẓyen am akken d atmaten-ik,
1Tal ikke hårdt til en gammel mann, men forman ham som en far, unge menn som brødre,
2tamɣaṛt am yemma-k, tilmeẓyin am yessetma-k, s wul yeṣfan.
2gamle kvinner som mødre, unge som søstre, i all renhet!
3Qadeṛ tuǧǧal f+ telhuḍ ț-țid yeḥwaǧen lemɛawna.
3Hedre enker som virkelig er enker!
4Ma ț-țid yesɛan dderya neɣ dderya n warraw-nsent, ilaq d nutni ara d-yelhun yid-sent, akka ara d-sbeggnen ṭṭaɛa-nsen ɣer Sidi Ṛebbi m'ara rren lxiṛ i imawlan-nsen, ayagi d ayen i gɛeǧben i Sidi Ṛebbi.
4Men har en enke barn eller barnebarn, da skal disse først lære å vise sin gudsfrykt mot sin egen slekt og gi sine foreldre vederlag; for dette er tekkelig i Guds øine.
5Taǧǧalt i gellan weḥd-es ur nesɛi win ara ț-țirefden tețkel ɣef Sidi Ṛebbi tdeɛɛu ɣuṛ-es tețḥellil-it am yiḍ am ass.
5Men den som virkelig er enke og står alene, hun har satt sitt håp til Gud og blir ved i bønn og påkallelse natt og dag;
6Ma ț-țaǧǧalt yeṭṭafaṛen zzhu n ddunit, tinna temmut ɣas mazal-iț tedder.
6men den som lever efter sine lyster, er levende død.
7Atah wayen i ɣef ara tweṣṣiḍ tuǧǧal iwakken ur d-yețțili ara wayen ara sent-d-ssukksen.
7Og dette skal du byde, forat de kan være ulastelige.
8Ma yella win ur nɛawen ara at wexxam-is abeɛda imawlan-is, atan yeǧǧa liman, yuɣal akteṛ n win ijehlen.
8Men dersom nogen ikke har omsorg for sine egne, og mest for sine husfolk, han har fornektet troen og er verre enn en vantro.
9Taǧǧalt ilaq aț-țesɛu sețțin n iseggasen di leɛmeṛ-is iwakken a ț-tɛawen tejmaɛt, ilaq aț-țili tezweǧ yiwet n tikkelt kan.
9En enke kan velges dersom hun ikke er yngre enn seksti år, dersom hun har vært én manns hustru,
10Ilaq aț-țili tețwassen s lecɣal-is yelhan, ț-țin iṛebban arraw-is akken ilaq, isṭerḥiben deg wexxam-is, issarden iḍaṛṛen n iqeddacen n Sidi Ṛebbi ; treffed imeɣban, txeddem lxiṛ.
10har vidnesbyrd om gode gjerninger, har opfostret barn, har vært gjestfri, har vasket de helliges føtter, er kommet de nødlidende til hjelp, har lagt vinn på all god gjerning.
11Meɛna ur qebbel ara i tejmaɛt aț-țɛawen tuǧǧal meẓẓiyen di leɛmeṛ, axaṭer m'ara bɣunt ad ɛawdent zzwaǧ zemrent ad ǧǧent abrid n Lmasiḥ ;
11Men yngre enker skal du avvise; for når de i kjødelig lyst sviker Kristus, vil de gifte sig,
12s wakka ad xedɛent lɛahed-nni i fkant i Sidi Ṛebbi.
12og dermed har de den dom at de har brutt sin første tro.
13Yerna m'ur sɛint ara ayen ara xedment, ad țcalint seg wexxam ɣer wayeḍ mačči kan imi ur sɛint ara ccɣel, meɛna ad kettṛent deg yimeslayen ur nesɛi lmeɛna, ad ggarent iman-nsent deg wayen i tent-yexḍan.
13Tilmed lærer de og å gå ørkesløse, idet de farer omkring i husene, og ikke alene ørkesløse, men også med sladder og uvedkommende ting, så de taler det som utilbørlig er.
14Ihi bɣiɣ ad nhuɣ tuǧǧal meẓẓiyen di leɛmeṛ ad ɛawdent zzwaǧ, ad sɛunt dderya, ad lhint d yexxam-nsent iwakken iɛdawen ur țțafen ara ayen n diri ara hedṛen fell-asent.
14Derfor vil jeg at unge enker skal gifte sig, føde barn, styre sitt hus, ikke gi motstanderen nogen leilighet til baktalelse.
15Axaṭer llant seg-sent tid i geffɣen i webrid n Ṛebbi tebɛent abrid n Cciṭan.
15For allerede har somme vendt sig bort efter Satan.
16Ma tella tin yumnen tesɛa tuǧǧal i s-yețțilin, d nețțat i glaq a tent tɛiwen iwakken ur țțilint ara ț țaɛkumt i tejmaɛt, akken daɣen tajmaɛt aț-țizmir aț-țɛiwen tid ur nesɛi ara win ara tent-irefden.
16Dersom nogen troende mann eller kvinne har enker, da skal de sørge for dem og ikke la dem falle menigheten til byrde, forat den kan sørge for de virkelige enker.
17Imdebbṛen n tejmaɛt ixeddmen ccɣel-nsen akken ilaq uklalen ad țwaxelṣen s zzyada abeɛda wid yenneɛtaben deg ubecceṛ d uselmed.
17De eldste som er gode forstandere, skal aktes dobbelt ære verd, mest de som arbeider i tale og lære.
18Axaṭer tira iqedsen nnant-ed : Ur țțara ara takmamt i wezger yesserwaten, f+ yura daɣen : Axeddam yuklal lexlaṣ-is. f+
18For Skriften sier: Du skal ikke binde munnen på en okse som tresker. Og en arbeider er sin lønn verd.
19Ur qebbel ara win ara iccetkin ɣef wemdebbeṛ n tejmaɛt anagar ma ḥedṛen sin neɣ tlata inagan ara d-icehden fell-as.
19Ta ikke imot nogen klage mot en eldste uten efter to eller tre vidner.
20Ma d wid idenben, lumm-iten zdat medden meṛṛa iwakken ula d wiyaḍ ad aggaden.
20Dem som synder, skal du refse så alle hører på det, forat også de andre må ha frykt.
21Di leɛnaya-k ɣef wudem n Ṛebbi d Sid-nneɣ Ɛisa Lmasiḥ akk-d lmalayekkat yețwaxtaṛen, deg wannect-agi meṛṛa ur xeddem ara lxilaf ger yemdanen.
21Jeg vidner for Gud og Kristus Jesus og de utvalgte engler at du skal ta vare på dette uten fordom, så du ikke gjør noget av tilbøielighet.
22Ur țɣawal ara aț-țesserseḍ ifassen ɣef yiwen, ur țekki ara di ddnubat n wiyaḍ ; ḥader iman-ik, qqim d azedgan.
22Vær ikke snar til å legge hendene på nogen; gjør dig ikke delaktig i fremmede synder; hold dig selv ren!
23?ef ddemma n weqṛaḥ n tɛebbuṭ-ik i k-issefcalen, ur tess ara kan aman lameɛna sew ciṭṭuḥ n ccṛab.
23Drikk ikke lenger bare vann, men nyt litt vin for din mave og dine jevnlige sykdommer.
24Llan kra n yemdanen ddnubat-nsen țbanen-d uqbel ad țțuḥasben, llan wiyaḍ ddnubat-nsen ur d-țbanen ara imiren kan.
24Nogen menneskers synder er åpenbare og går forut for dem til dom; men hos andre følger de efter.
25Akken daɣen i d-țbanen lecɣal lɛali, ma d lecɣal n diri ur zmiren ara ad qqimen ffren.
25Likeså er og de gode gjerninger åpenbare, og de som det ikke er således med, kan dog ikke skjules.