¹Mokon chic laj Salomón quixchßutubeb aran Jerusalén eb laj cßamol be saß xyânkeb laj Israel, joß eb ajcuiß li nequeßtaklan saß xbên xtêpaleb li ralal xcßajol laj Israel. Quixchßutubeb re nak teßxcßam chak saß li templo lix Lokßlaj Câx li Kâcuaß, li xocxo cuiß lix contrato li Dios saß lix tenamit laj David aran Sión.

¹Da kalte kong Salomo Israels eldste og alle stammehøvdingene, overhodene for Israels barns familier, sammen til sig i Jerusalem for å føre Herrens pakts-ark op fra Davids stad, det er Sion.

²Eb li cuînk aj Israel queßxchßutub ribeb riqßuin laj Salomón saß xcutanquil li ninkße saß xcuuk li po re li chihab aßan, saß li po Etanim.

²Og alle Israels menn samlet sig hos kong Salomo på festen* i måneden etanim, det er den syvende måned. / {* løvsalenes høitid.}

³Nak ac chßutchßûqueb chixjunileb laj cßamol be saß xyânkeb laj Israel, eb laj tij queßrisi saß li tabernáculo li Lokßlaj Câx ut queßxcßam saß lix templo li Kâcuaß.

³Da nu alle Israels eldste var kommet, løftet prestene arken op.

⁴Eb li ralal xcßajol laj Leví ut eb laj tij queßxcßam li tabernáculo li nequeßxchßutub cuiß ribeb joß ajcuiß chixjunil li cßaßru nacßanjelac saß li tabernáculo ut queßxcßam saß li templo.

⁴Og de bar Herrens ark op og sammenkomstens telt og alle de hellige redskaper som var i teltet; det var prestene og levittene som bar dem op.

⁵Li rey Salomón ut eb laj Israel queßxchßutub ribeb chiru li Lokßlaj Câx ut queßxmayeja li carner ut li bôyx. Incßaß quiru rajlanquil li xul li queßxmayeja xban xqßuialeb.

⁵Og kong Salomo stod foran arken og med ham hele Israels menighet, som hadde samlet sig hos ham, og de ofret småfe og storfe i slik mengde at de ikke kunde telles eller regnes.

⁶Eb laj tij queßrocsi li Lokßlaj Câx saß li templo ut queßxcanab saß li Lokßlaj Santil Naßajej rubel lix xiqßueb li querubines.

⁶Prestene bar Herrens pakts-ark inn på dens plass i husets kor, i det Aller-helligste, under kjerubenes vinger.

⁷Eb li cuib chi querubines aßin helhôqueb lix xiqßueb saß xbên li Lokßlaj Câx joß ajcuiß li cheß li nequeßxpako cuiß.

⁷For kjerubene bredte sine vinger ut over det sted hvor arken stod, så at kjerubene ovenfra dekket både over arken og dens stenger.

⁸Caßaj cuiß li rußuj li cheß li nequeßxpako cuiß li Lokßlaj Câx nacßutun chak toj saß li Santil Naßajej. Abanan incßaß nacßutun chak toj chirix cab. Ut joßcan nak queßcana toj chalen anakcuan.

⁸Stengene var så lange at deres ender kunde sees fra det Hellige foran koret, men ikke utenfor. Og der har de vært til denne dag.

⁹Mâcßaß cuan chi saß li Lokßlaj Câx aßan. Caßaj cuiß li cuib perêl chi pec li tzßîbanbil cuiß li chakßrab. Laj Moisés quixqßueheb saß li Lokßlaj Câx aran Horeb nak li Dios quixbânu li contrato riqßuineb li ralal xcßajol laj Israel nak queßel chak saß li tenamit Egipto.

⁹Det var ikke noget i arken uten de to stentavler som Moses hadde lagt ned der ved Horeb, dengang Herren gjorde pakt med Israels barn da de drog ut av Egyptens land.

¹⁰Nak ac xeßel laj tij saß li Lokßlaj Santil Naßajej, saß junpât quinujac li templo riqßuin xlokßal li Dios. Chanchan li chok nak quicßutun.

¹⁰Så skjedde det at da prestene gikk ut av helligdommen, da fylte skyen Herrens hus.

¹¹Ut eb laj tij incßaß queßru xbânunquil lix cßanjel xban nak lix lokßal li Dios quixnujobresi li Templo.

¹¹Og for skyens skyld kunde prestene ikke bli stående og gjøre tjeneste; for Herrens herlighet fylte Herrens hus.

¹²Ut laj Salomón quitijoc ut quixye: —At Kâcuaß, lâat caye nak nacatcuan saß li chok kßojyîn ru.

¹²Da sa Salomo: Herren har sagt at han vil bo i mulmet.

¹³Abanan lâin xinyîb jun lâ cuochoch re tatcuânk cuiß chi junelic, chan.

¹³Bygget har jeg et hus til bolig for dig, et sted hvor du kan bo til evig tid.

¹⁴Ut li rey Salomón quixsukßisi rib ut quixtzßâma chiru li Dios nak târosobtesiheb laj Israel li xakxôqueb aran.

¹⁴Så vendte kongen sig om og velsignet hele Israels menighet, mens hele Israels menighet stod.

¹⁵Ut quixye: —Lokßoninbil taxak li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel, xban nak xbânu li cßaßru quixyechißi re laj David lin yucuaß,

¹⁵Han sa: Lovet være Herren, Israels Gud, som med sin munn talte med David, min far, og med sin hånd har opfylt det han lovte da han sa:

¹⁶nak quixye re, “Chalen nak quicuisiheb chak lin tenamit Israel aran Egipto lâin incßaß quinsicß ru saß xyânkeb lix têpaleb li ralal xcßajol laj Israel junak li tenamit li teßxyîb cuiß li cuochoch bar tineßxlokßoni cuiß, usta ac xinsicß ru laj David chokß xreyeb lin tenamit Israel,” chan li Dios.—

¹⁶Fra den dag jeg førte mitt folk Israel ut av Egypten, har jeg ikke utvalgt nogen by blandt alle Israels stammer, så der skulde bygges et hus til bolig for mitt navn; men jeg utvalgte David til å råde over mitt folk Israel.

¹⁷Ut laj Salomón quixye ajcuiß: —Laj David lin yucuaß qui-ala saß xchßôl xyîbanquil jun li templo re teßxlokßoni cuiß li Kâcuaß lix Dios eb laj Israel.

¹⁷Og David, min far, hadde i sinne å bygge et hus for Herrens, Israels Guds navn.

¹⁸Ut li Kâcuaß quixye re laj David lin yucuaß, “Us nak x-ala saß âchßôl xyîbanquil junak li cab re tineßxlokßoni cuiß.

¹⁸Men Herren sa til David, min far: At du har hatt i sinne å bygge et hus for mitt navn, det har du gjort vel i;

¹⁹Abanan mâcuaß lâat tatyîbânk re li cab aßan. Lâ cualal ban tâyîbânk re li cab re tineßxlokßoni cuiß,” chan li Dios.

¹⁹men du skal ikke bygge huset; din sønn som skal utgå av dine lender, han skal bygge huset for mitt navn.

²⁰Ut anakcuan xtzßakloc ru li quixye chak li Kâcuaß xban nak lâin xin-oc chokß rêkaj lin yucuaß. Ut xkßaxtesîc saß cuukß li cuanquilal re tintaklânk saß xbêneb li tenamit. Anakcuan lâin xinyîb li templo re takalokßoni cuiß li Kâcuaß li kaDios lâo aj Israel.

²⁰Og Herren opfylte det ord han hadde talt, og jeg er trådt i min far Davids sted og har tatt sete på Israels trone, således som Herren hadde sagt, og jeg har bygget huset for Herrens, Israels Guds navn.

²¹Ut xinyîb ajcuiß saß li templo lix naßaj li Lokßlaj Câx li xocxo cuiß lix contrato li Kâcuaß li quixbânu chak riqßuineb li kaxeßtônil yucuaß nak quirisiheb chak aran Egipto, chan laj Salomón.

²¹Og der har jeg stelt til et rum for arken, hvori Herrens pakt er, den pakt som han gjorde med våre fedre da han førte dem ut av Egyptens land.

²²Chirix aßan laj Salomón quixxakab rib chiru lix artal li Kâcuaß chiruheb chixjunileb laj Israel li cuanqueb aran. Quixtaksi li rukß saß choxa ut quitijoc.

²²Så trådte Salomo frem foran Herrens alter midt for hele Israels menighet og bredte ut sine hender mot himmelen

²³Quixye: —At Kâcuaß, at kaDios lâo aj Israel, mâcßaß junak chic Dios joß lâat, chi moco saß choxa, chi moco saß ruchichßochß. Lâat nacabânu li cßaßru nacayechißi. Ut nacacuuxtâna ruheb li nequeßcßanjelac châcuu chi anchaleb xchßôl ut nequeßcuan saß tîquilal châcuu.

²³og sa: Herre, Israels Gud! Det er ikke nogen Gud som du, hverken i himmelen der oppe eller på jorden her nede, du som holder din pakt og bevarer din miskunnhet mot dine tjenere, når de vandrer for ditt åsyn av alt sitt hjerte,

²⁴Anakcuan xabânu li cßaßru cayechißi chak re laj David lin yucuaß. Lâat caye nak tâqßue ut anakcuan xabânu chiru li cutan aßin.

²⁴du som har holdt det du lovte din tjener David, min far; du lovte det med din munn, og med din hånd har du opfylt det, som det viser sig idag.

²⁵Joßcan ut at Kâcuaß, at kaDios lâo aj Israel, chabânu taxak li cßaßru cayechißi chak re laj David lin yucuaß nak caye chi joßcaßin, “Junelic tâcuânk junak reheb lâ cualal âcßajol li teßoc saß li cuanquilal. Abanan tento nak teßcuânk saß xyâlal chicuu ut teßcuânk saß tîquilal.”

²⁵Så hold nu og, Herre, Israels Gud, det du lovte din tjener David, min far, da du sa: Det skal aldri fattes en mann av din ætt til å sitte på Israels trone for mitt åsyn, så sant dine barn akter på sin vei og vandrer for mitt åsyn, som du har vandret for mitt åsyn.

²⁶Joßcan ut at Kâcuaß, at kaDios lâo aj Israel, chabânu taxak li cßaßru cayechißi chak re laj David laj cßanjel châcuu.

²⁶Så la nu, Israels Gud, de ord bli sannhet som du har talt til din tjener David, min far.

²⁷¿Ma naru ta biß nacatcuan saß ruchichßochß? Li choxa kßaxal nim, abanan aßan incßaß tzßakal chokß ânaßaj, at Kâcuaß. ¿Ma tojaß ta chic li cab li xinyîb tâtzßaklok chokß ânaßaj?

²⁷Men bor da Gud virkelig på jorden? Se, himlene og himlenes himler rummer dig ikke; hvor meget mindre da dette hus som jeg har bygget!

²⁸Joßcan ut, at Kâcuaß at inDios, chacuabi taxak lin tij. Chacuabi taxak li cßaßru nintzßâma châcuu anakcuan. Lâin laj cßanjel châcuu.

²⁸Men du vil allikevel vende dig til din tjeners bønn og til hans ydmyke begjæring, Herre min Gud, og høre på det rop og den bønn som din tjener bærer frem for ditt åsyn idag,

²⁹Junelic taxak chacuilak li naßajej aßin. Chi kßek chi cutan tâcuil li templo aßin li tatcuânk cuiß. Chacuabi taxak lin tij, lâin laj cßanjel châcuu.

²⁹så dine øine må være oplatt mot dette hus natt og dag - det sted hvorom du har sagt: Mitt navn skal bo der - så du hører på den bønn som din tjener beder, vendt mot dette sted.

³⁰Chacuabihak taxak lin tij. Ut chacuabihak taxak lix tijeb laj Israel nak teßtijok saß li naßajej aßin. Chacuabihak taxak li katij saß li naßajej aßin li tatcuânk cuiß. Toj saß choxa taxak tâcuabi li katij ut tâcuy tâsach li kamâc.

³⁰Du vil høre på din tjeners og ditt folk Israels ydmyke begjæring, som de bærer frem, vendt mot dette sted; du vil høre den på det sted hvor du bor, i himmelen; du vil høre og tilgi.

³¹Cui cuan junak tâmâcobk chiru li ras rîtzßin ut tixpuersi ru chixbânunquil li juramento chiru li artal saß li templo aßin,

³¹Når nogen synder mot sin næste, og de krever en ed av ham og lar ham sverge, og han så kommer inn og sverger foran ditt alter i dette hus,

³²lâat tâcuabi toj saß choxa li cßaßru teßxtzßâma châcuu. Tatrakok âtin saß xbêneb ut tâqßueheb chixtojbal xmâc li cuanqueb xmâqueb. Tâcoleb rix li mâcßaßeb xmâc saß xcßabaß lâ tîquilal.

³²så vil du høre i himmelen og gripe inn og hjelpe dine tjenere til deres rett, så du dømmer den skyldige skyldig og lar hans gjerninger komme over hans eget hode, og dømmer den rettferdige rettferdig og lar ham få efter sin rettferdighet.

³³Nak eb laj Israel teßnumtâk li xicß nequeßiloc reheb saß xbêneb xban li mâc li teßxbânu châcuu, ut cui eb aßan teßsukßîk cuißchic âcuiqßuin ut teßxyâba lâ cßabaß ut teßtijok châcuu saß li naßajej aßin,

³³Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de synder mot dig, men de så vender om til dig og bekjenner ditt navn og beder til dig og bønnfaller dig om nåde i dette hus,

³⁴lâat toj saß choxa tâcuabi li cßaßru teßxtzßâma châcuu ut tâcuyeb xmâc lâ tenamit Israel. Ut tâqßueheb cuißchic chi sukßîc saß li naßajej li caqßue reheb lix xeßtônil xyucuaßeb laj Israel.

³⁴så vil du høre det i himmelen og forlate ditt folk Israels synd og føre dem tilbake til det land du har gitt deres fedre.

³⁵Ut cui incßaß chic tixqßue li hab xban li mâc li teßxbânu châcuu, ut cui teßxjal xcßaßuxeb ut teßxyâba lâ cßabaß ut teßtijok châcuu, xban li raylal xaqßue saß xbêneb, tâcuabi taxak li cßaßru teßxtzßâma châcuu.

³⁵Når himmelen lukkes, så det ikke kommer regn, fordi de synder mot dig, og de så beder, vendt mot dette sted, og bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd, fordi du ydmyker dem,

³⁶Lâat, at Kâcuaß, toj saß choxa tâcuabi lix tijeb ut tâcuyeb xmâqueb laj Israel li nequeßcßanjelac châcuu. Tâcßut chiruheb chanru nak teßcuânk saß xyâlal ut tâtakla cuißchic li hab saß xbên li chßochß li caqßue reheb lâ tenamit.

³⁶så vil du høre det i himmelen og forlate dine tjeneres og ditt folk Israels synd, fordi du lærer dem den gode vei de skal vandre, og du vil la det regne over ditt land, som du har gitt ditt folk til arv.

³⁷Ut cui tâcuânk cueßej saß xyânkeb laj Israel, malaj ut li caki yajel, malaj ut li acuîmk tâchakik xban li tik malaj ut tâchâlk jalan xyajel li acuîmk joß li moß, joß laj sâcß, ut li motzoß, malaj ut teßchâlk li xicß nequeßiloc ke chixsutbal li katenamit, malaj ut yajel malaj ut cßaßak chic re ru chi raylalil tâchâlk saß kabên,

³⁷Når det kommer hungersnød i landet, når det kommer pest, når det kommer brand og rust på kornet, gresshopper og gnagere*, når deres fiender trenger inn i deres land og kringsetter deres byer, når det kommer nogen plage eller nogen sykdom - / {* et slags gresshopper.}

³⁸chacuabi taxak lix tijeb laj Israel nak teßchâlk chixyâbanquil lâ cßabaß ut chi tijoc châcuu saß li naßajej aßin. Chacuabi lix tijeb yalak ani li tâchâlk chi tijoc saß li naßajej aßin. Mâre lâ tenamit Israel teßchâlk chi tijoc châcuu nak teßrecßa xrahil li raylal li yôkeb chixcßulbal. Ut mâre teßxtaksi li rukßeb chi tijoc saß li templo aßin.

³⁸hver gang da noget menneske eller hele ditt folk Israel bærer frem nogen bønn eller ydmyk begjæring, fordi de hver for sig kjenner sig rammet i sin samvittighet, og de så breder ut sine hender mot dette hus,

³⁹Ut lâat tâcuabi lix tijeb toj saß li choxa li cuancat cuiß chak. Ut tâcuy xmâqueb. Lâat tatrakok âtin saß xbêneb aß yal chanru lix naßlebeb châcuu. Lâat nacanau cßaßru cuan saß li râmeb xban nak lâat nacanau cßaßru cuan saß lix cßaßuxeb li cuanqueb saß li ruchichßochß.

³⁹så vil du høre det i himmelen, der hvor du bor, og du vil tilgi og gripe inn og gi hver mann efter alle hans gjerninger, fordi du kjenner hans hjerte - for du alene kjenner alle menneskebarns hjerte -

⁴⁰Cui tâbânu chi joßcan riqßuineb, teßxxucua âcuu joß najtil teßcuânk saß li chßochß li caqßue reheb li kaxeßtônil yucuaß.

⁴⁰så de må frykte dig alle de dager de lever i det land du har gitt våre fedre.

⁴¹Mâre cuanqueb jalan xtenamit mâcuaß xcomoneb lâ tenamit Israel teßchâlk saß najtil tenamit chixyâbanquil lâ cßabaß saß li naßajej aßin.

⁴¹Også om en fremmed, en som ikke er av ditt folk Israel, men kommer fra et fjernt land for ditt navns skyld

⁴²Eb li jalaneb xtenamit teßrabi âcuesil. Teßrabi nak kßaxal nim lâ cuanquil ut nim lâ cuuxtân ut teßchâlk chi tijoc châcuu saß li templo aßin.

⁴²- for de vil få høre om ditt store navn og om din sterke hånd og om din utrakte arm - kommer og beder, vendt mot dette hus,

⁴³Ut lâat, at Kâcuaß, toj saß li choxa li cuancat cuiß, tâcuabi lix tijeb. Ut tâsume li cßaßru teßxtzßâma châcuu li jalaneb xtenamit re nak chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß teßxnau nak nim âcuanquil ut teßxxucua âcuu joß nakabânu lâo aj Israel. Ut re ajcuiß nak teßxqßue retal nak lâat li tatlokßonîk saß li templo aßin li xinyîb lâin.

⁴³så vil du høre det i himmelen, der hvor du bor, og gjøre alt som den fremmede roper til dig om, så alle jordens folk må lære å kjenne ditt navn og frykte dig likesom ditt folk Israel og forstå at det er ditt navn som det nevnes med dette hus som jeg har bygget.

⁴⁴Cui eb lâ tenamit teßxic chi pletic riqßuineb li xicß nequeßiloc reheb, yalak bar tâtaklaheb nak teßtijok teßilok cuan cuiß li tenamit li sicßbil ru âban, ut cuan cuiß li templo aßin li xinyîb chokß re âlokßoninquil.

⁴⁴Når ditt folk drar ut i krig mot sin fiende på den vei du sender dem, og de så beder til Herren, vendt mot den stad du har utvalgt, og det hus jeg har bygget for ditt navn,

⁴⁵Ut lâat toj saß choxa tâcuabi lix tijeb nak tateßxyâba. Ut lâat tâtenkßaheb saß tîquilal.

⁴⁵så vil du i himmelen høre deres bønn og ydmyke begjæring og hjelpe dem til deres rett.

⁴⁶Mâ ani incßaß ta namâcob. Nak eb lâ tenamit tâmâcobk châcuu, lâat tatjoskßok riqßuineb. Ut tâkßaxtesiheb saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb re nak teßchapekß ut teßcßamekß saß xtenamiteb li xicß nequeßiloc reheb, usta najt, usta nachß.

⁴⁶Når de synder mot dig - for det er ikke noget menneske som ikke synder - og du vredes på dem og gir dem i fiendens vold, og de som tar dem til fange, fører dem bort til fiendens land, fjernt eller nær,

⁴⁷Abanan nak chapchôkeb xbaneb li jalaneb xtenamit, mâre tâjulticokß reheb nak incßaß us xeßxbânu ut teßxjal xcßaßuxeb. Ut mâre teßtijok chak saß li tenamit bar cuânkeb cuiß chak ut teßxye: “Xomâcob. Incßaß us xkabânu. Xkabânu li mâusilal,” chaßkeb.

⁴⁷men de så tar sig det til hjerte i det land hvor de holdes fanget, og omvender sig og bønnfaller dig om nåde i deres land som holder dem fanget, og sier: Vi har syndet og gjort ille, vi har vært ugudelige,

⁴⁸Ut cui eb aßan teßxjal xcßaßuxeb chi anchaleb xchßôl ut chi anchaleb li râm, nak cuânkeb chak saß lix tenamit li xicß nequeßiloc reheb, teßtijok. Nak yôkeb chi tijoc, teßilok saß xjayal li chßochß li caqßue reheb lix xeßtônil xyucuaß. Teßilok saß xjayal li tenamit li casicß ru, li xinyîb cuiß li templo re âlokßoninquil.

⁴⁸og de omvender sig til dig av alt sitt hjerte og av all sin sjel i sine fienders land, blandt dem som har ført dem i fangenskap, og de beder til dig, vendt mot sitt land, som du har gitt deres fedre, og mot den stad du har utvalgt, og det hus jeg har bygget for ditt navn,

⁴⁹Ut lâat toj saß choxa li cuancat cuiß tâcuabi lix tijeb nak tateßxyâba. Ut lâat tâtenkßaheb saß tîquilal.

⁴⁹så vil du i himmelen, der hvor du bor, høre deres bønn og ydmyke begjæring og hjelpe dem til deres rett

⁵⁰Lâat tâcuy tâsach xmâqueb lâ tenamit nak xeßmâcob châcuu ut xeßxkßet lâ cuâtin. Chakßunobresi lix chßôleb li tenamit li queßchapoc reheb re nak teßxtokßoba ruheb lâ tenamit.

⁵⁰og forlate ditt folk hvad de har syndet mot dig, og alle de misgjerninger de har gjort mot dig, og la dem finne barmhjertighet hos dem som holder dem fanget, så de forbarmer sig over dem;

⁵¹Chatenkßaheb xban nak aßan eb lâ tenamit. Ut aßaneb ajcuiß lâ cualal âcßajol. Lâat cat-isin chak reheb li kaxeßtônil yucuaß saß li tenamit Egipto li queßxcßul cuiß chak li nimla raylal.

⁵¹de er jo ditt folk og din arv, som du førte ut av Egypten, midt ut av jernovnen.

⁵²Joßcan ut, at Kâcuaß, chacuabi taxak lin tij lâin laj cßanjel châcuu. Ut chacuabi ta ajcuiß lix tijeb lâ tenamit Israel. Chasume taxak chixjunil li cßaßru teßxtzßâma châcuu.

⁵²La da dine øine være oplatt for din tjeners ydmyke begjæring og for ditt folk Israels ydmyke begjæring, så du hører på dem, så ofte de roper til dig.

⁵³At Kâcuaß, at nimajcual Dios, lâat catsicßoc ruheb saß xyânkeb chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß. Ut caqßueheb chokß âcualal âcßajol joß caye re laj Moisés laj cßanjel châcuu nak cacuisiheb chak li kaxeßtônil yucuaß aran Egipto, chan laj Salomón.

⁵³For du har utskilt dem fra alle jordens folk, så de skal være din arv, således som du sa ved din tjener Moses da du førte våre fedre ut av Egypten, Herre, Herre!

⁵⁴Nak quitijoc laj Salomón, quicuikßla chiru li artal ut quixtaksi li rukß.

⁵⁴Efterat Salomo hadde frembåret hele denne bønn og ydmyke begjæring for Herren, stod han op fra Herrens alter, hvor han hadde ligget på sine knær med hendene utbredt mot himmelen.

⁵⁵Nak quirakeß chi tijoc, quixakli ut quixtzßâma chiru li Dios nak târosobtesiheb li tenamit Israel li chßutchßûqueb aran. Ut quixye chi cau xyâb xcux:

⁵⁵Så trådte han frem og velsignet hele Israels menighet med høi røst og sa:

⁵⁶—Lokßoninbil taxak li Kâcuaß Dios xban nak xqßue tuktûquil usilal saß lix tenamit Israel joß quixyechißi. Mâ jun li cßaßak re ru incßaß ta xbânu. Quixbânu ban chixjunil li quixye chak re laj Moisés laj cßanjel chiru.

⁵⁶Lovet være Herren, som har gitt sitt folk Israel ro, således som han lovte! Ikke et ord er blitt til intet av alle de gode ord han talte ved sin tjener Moses.

⁵⁷Chicuânk taxak li Kâcuaß kiqßuin joß nak quicuan chak riqßuineb li kaxeßtônil yucuaß. Ut incßaß taxak toxtzßektâna chi moco toxcanab kajunes.

⁵⁷Herren vår Gud være med oss, som han har vært med våre fedre! Han forlate oss ikke og forkaste oss ikke,

⁵⁸Chikaqßuehak taxak kachßôl chi cuânc saß xyâlal riqßuin li Kâcuaß Dios. Chikabânuhak joß naraj aßan. Ut chocuânk taxak joß naxye lix chakßrab joß quixtaklaheb cuiß li kaxeßtônil yucuaß.

⁵⁸men bøie vårt hjerte til sig, så vi vandrer på alle hans veier og holder hans bud og forskrifter og lover, som han gav våre fedre.

⁵⁹Chixjunil li cßaßak re ru aßin li xintzßâma saß lin tij chiru li Kâcuaß, junelic taxak chijulticokß re chi kßek chi cutan. Tinixtenkßa taxak lâin laj cßanjel chiru ut tixtenkßa taxak lix tenamit Israel, aß yal cßaßru teßraj cuiß tenkßâc.

⁵⁹Og måtte denne min bønn som jeg i ydmykhet har frembåret for Herrens åsyn, være nær Herren vår Gud dag og natt, så han hjelper sin tjener og sitt folk Israel til deres rett, efter som det trenges hver dag,

⁶⁰Choxtenkßa taxak re nak eb li tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß teßxqßue retal nak li Kâcuaß, aßan li tzßakal Dios. Mâcßaß chic junak joß aßan.

⁶⁰sa alle jordens folk må kjenne at Herren er Gud, han og ingen annen,

⁶¹Joßcan nak cheqßuehak êchßôl chicuânk saß tîquilal chiru li Kâcuaß li kaDios. Chexcuânk saß xyâlal ut chebânuhak li cßaßru naxye saß li chakßrab joß yôquex anakcuan.—

⁶¹Og eders hjerte må være helt med Herren vår Gud, så I vandrer efter hans lover og holder hans bud, som I gjør idag.

⁶²Ut chirix chic aßan, li rey joß eb ajcuiß li tenamit Israel queßxcamsi li xul re teßxmayeja chiru li Kâcuaß.

⁶²Og kongen og hele Israel med ham ofret slaktoffer for Herrens åsyn.

⁶³Laj Salomón quixqßue li mayej chiru li Dios re xcßambaleb rib saß usilal riqßuin. Cuib xcaßcßâl mil li cuacax quixmayeja. Ut quixmayeja ajcuiß jun ciento mil riqßuin junmay mil li carner. Joßcaßin nak queßxkßaxtesi li templo chiru li Dios li rey ut eb li ralal xcßajol laj Israel.

⁶³To og tyve tusen stykker storfe og hundre og tyve tusen stykker småfe var det takkoffer som Salomo bar frem for Herren. Således var det kongen og alle Israels barn innvidde Herrens hus.

⁶⁴Saß ajcuiß li cutan aßan li rey quixkßaxtesi saß rukß li Dios li nebâl li cuan chiru lix templo li Dios. Aran quixqßue chak li cßatbil mayej ut lix xêbul li xul li queßcßateß chokß xmayejeb re xcßambaleb rib saß usilal riqßuin li Dios. Ut aran ajcuiß queßxqßue li cßaßak chic re ru chi mayejil. Aran quixqßue li mayej xban nak incßaß qui-oc chixjunil saß xbên li artal yîbanbil riqßuin bronce, li cuan chiru li naßajej li nahilan cuiß li Kâcuaß xban nak caßchßin li artal aßan.

⁶⁴Samme dag helliget kongen den midterste del av forgården som var foran Herrens hus; for der bar han frem brennofferet og matofferet og fettstykkene av takkofferne, fordi kobberalteret som stod for Herrens åsyn, var for lite til å rumme brennofferet og matofferet og fettstykkene av takkofferne.

⁶⁵Saß eb li cutan aßan laj Salomón quixbânu jun li ninkße rochbeneb chixjunileb laj Israel. Kßaxal nabaleb li chßutchßûqueb aran. Eb aßan queßchal chak saß eb li naßajej Hamat ut toj cuan cuiß li nimaß re Egipto. Li ninkße aßin queßxbânu cuukub cutan ut chirix aßan queßxbânu cuukub cutan chic. Câlaju cutan queßninkßeîc re xlokßoninquil li Dios.Nak ac xnumeß li câlaju cutan, li rey Salomón quixchakßrabiheb li tenamit. Ut eb li tenamit queßxtzßâma chiru li Dios nak târosobtesi li rey. Chirix chic aßan queßcôeb saß li rochocheb chi saheb saß xchßôl ut chi cßojcßôqueb xchßôl xban chixjunil li usilal li quixbânu li Dios riqßuineb saß xcßabaß laj David laj cßanjel chiru.

⁶⁵Således feiret Salomo dengang festen*, og hele Israel med ham, en stor mengde folk som var kommet sammen like fra Hamat-veien og til Egyptens bekk; i syv dager og atter syv dager - tilsammen fjorten dager - feiret de festen for Herrens, vår Guds åsyn. / {* 1KG 8, 2.}

⁶⁶Nak ac xnumeß li câlaju cutan, li rey Salomón quixchakßrabiheb li tenamit. Ut eb li tenamit queßxtzßâma chiru li Dios nak târosobtesi li rey. Chirix chic aßan queßcôeb saß li rochocheb chi saheb saß xchßôl ut chi cßojcßôqueb xchßôl xban chixjunil li usilal li quixbânu li Dios riqßuineb saß xcßabaß laj David laj cßanjel chiru.

⁶⁶Den åttende dag lot han folket fare, og de bad farvel med kongen og drog hjem igjen, glade og vel til mote over alt det gode Herren hadde gjort mot sin tjener David og mot sitt folk Israel.