¹Lix Ana quitijoc chiru li Dios ut quixye chi joßcaßin: —At Kâcuaß, lâin nasahoß saß inchßôl âcuiqßuin xban nak lâat nacaqßue incacuilal re nak naru ninsumeheb li xicß nequeßiloc cue. Cßajoß xsahil inchßôl xban nak lâat xattenkßan cue, chan lix Ana saß lix tij.

¹Og Hanna bad og sa: Mitt hjerte fryder sig i Herren, høit er mitt horn i Herren, vidt oplatt min munn mot mine fiender, for jeg gleder mig over din frelse.

²Ut quixye ajcuiß: —Mâcßaß chic junak Dios santo joß li nimajcual Dios. Mâ ani naru nacoloc ke. Caßaj cuiß li Kâcuaß. Mâ ani chic junak joß aßan.

²Ingen er hellig som Herren; for det er ingen foruten dig, og det er ingen klippe som vår Gud.

³Mâ ani ta teßxnimobresi rib chi moco teßxkßetkßeti rib riqßuin li cßaßru nequeßxye xban nak li Kâcuaß, aßan naxnau chixjunil. Ut aßan naxqßue retal ut narakoc âtin saß xbên li junjûnk riqßuin li cßaßru naxbânu.

³Tal ikke så mange høie ord, la ikke frekke ord gå ut av eders munn! For en allvitende Gud er Herren, og av ham veies gjerninger.

⁴Aßan quixsach ru li tzimaj li nacßanjelac chiruheb li cauheb rib chi pletic ut aß chic li mâcßaßeb xmetzßêu, aßaneb chic li cauheb rib.

⁴Kjempenes bue brytes, og de snublende omgjorder sig med kraft.

⁵Li cuanqueb nabal cßaßru eb re nak xeßcuan, anakcuan mâcßaß chic cßaßru reheb. Yôqueb chi trabajic chi cau re nak tâcuânk caßchßinak xtzacaêmkeb. Ut eb li mâcßaß cuan reheb re teßtzacânk nak xeßcuan, anakcuan cuan chic cßaßruheb re. Ut li ixk li incßaß naqßuiresin, xeßcuan cuukub xcocßal. Abanan li ixk li xcuan nabal xcocßal, anakcuan incßaß chic naqßuiresin.

⁵De mette lar sig leie for brød, og de hungrige hører op å hungre; endog den ufruktbare føder syv barn, og den som er rik på sønner, visner bort.

⁶Li nimajcual Dios, aßan li yâl re saß xbên chixjunil. Li ani naraj naxqßue xyußam ut li ani naraj narisi xyußam. Cui ani naraj tixcuaclesiheb cuißchic chi yoßyo, ut cui aßan naraj tixcanabeb chi camenak.

⁶Herren døder og gjør levende; han fører ned i dødsriket og fører op derfra.

⁷Cui li Dios naraj nak nebaßak junak, li jun aßan nebaß. Ut cui li Dios naraj nak biomak, biomak ajcuiß. Ut li ani naraj, narisi xcuanquil. Ut li ani naraj xqßuebal xcuanquil, naxqßue xcuanquil.

⁷Herren gjør fattig og gjør rik; han nedtrykker, og han ophøier;

⁸Aßan narisiheb li nebaß saß nebaßil ut aßan ajcuiß na-isin reheb saß nebaßil li nequeßxtzßâma xcua chire cablal. Naxqßueheb chi cuânc saß xyânkeb li cuanqueb xcuanquil ut naxqßueheb saß jun li naßajej kßaxal lokß. Naxbânu chi joßcan xban nak aßan yâl re saß xbên li nacûtun re li ruchichßochß, ut aßan ajcuiß li quiqßuehoc re li ruchichßochß saß xnaßaj.

⁸han reiser den ringe av støvet, løfter den fattige av skarnet for å sette ham hos fyrster og gi ham et ærefullt sete; for Herren hører jordens støtter til, og på dem har han bygget jorderike.

⁹Aßan narileb li tîqueb xchßôl, aban eb li incßaß useb xnaßleb naxcanabeb chi câmc saß xkßojyînal ru li mâc xban nak mâ ani cau rib yal xjunes rib.

⁹Han verner sine frommes føtter, men ugudelige går til grunne i mørket; for ikke ved egen kraft er mannen sterk.

¹⁰Li Kâcuaß tixsacheb ru li xicß nequeßiloc re. Aßan târakok âtin saß xbêneb li cuanqueb saß ruchichßochß. Chanchan nak na-ecßan chak li câk toj saß choxa. Aßan tixqßue xcuanquil li rey li quixsicß ru ut tixqßue ajcuiß xlokßal lix cuanquil, chan lix Ana.

¹⁰Forferdes skal hver den som strider mot Herren; over ham lar han det tordne i himmelen. Herren dømmer jordens ender, og han vil gi sin konge styrke og ophøie sin salvedes horn.

¹¹Chirix aßan, laj Elcana quisukßi saß rochoch aran Ramá. Abanan laj Samuel, li chßina al, quicana ut yô chi cßanjelac chiru li Dios. Ut laj Elí, laj tij, yô chi cßamoc be chiru.

¹¹Så drog Elkana hjem igjen til Rama, men gutten tjente Herren under Elis, prestens, tilsyn.

¹²Eb li ralal laj Elí incßaß useb xnaßleb ut incßaß queßxqßue xlokßal li Kâcuaß Dios.

¹²Men Elis sønner var ryggesløse; de brydde sig ikke om Herren.

¹³Ac chßolchßo chanru teßxbânu eb laj tij nak li tenamit nequeßmayejac. Nak yô chixchikbal li tib, lix môs laj tij tixcßam jun li chßîchß oxib rußuj.

¹³Sådan var prestenes adferd mot folket: Så ofte nogen kom med et offer, og kjøttet blev kokt, kom prestens dreng og hadde en gaffel med tre grener i sin hånd;

¹⁴Lix môs naxchßic li chßîchß saß li ucßal, malaj li secß, li yô cuiß chi chakßac li tib. Nak quirisi li chßîchß, li joß qßuial li narisi chak chi rußuj li chßîchß, aßan re laj tij. Joßcan nequeßxbânu riqßuineb chixjunileb laj Israel li queßchal chi mayejac aran Silo.

¹⁴den stakk han ned i kjelen eller i gryten eller i pannen eller i potten, og alt det som kom op med gaffelen, tok presten til sig. Således gjorde de med alle israelitter som kom der til Silo.

¹⁵Ut nak toj mâjiß nacßatman lix xêbul li tib li tâmayejâk, lix môs laj tij nachal ut naxye reheb li cristian: —Qßue caßchßinak xtib laj tij re tixpom, xban nak aßan incßaß naxcßul li tib nak ac chikbil. Caßaj cuiß li tib toj rax naxcßul, chan.

¹⁵Endog før de brente fettet, kom prestens dreng og sa til den mann som ofret: Kom hit med kjøtt til å steke for presten! Han tar ikke imot kokt kjøtt av dig, bare rått.

¹⁶Abanan cuan nak li cristian queßchakßoc ut queßxye: —Incßaß. Kabânuhak ban saß xyâlal. Kacßatak cuan xbên cua lix xêb, tojoßnak têcßam li joß qßuial têraj.— Ut cui xsume chi joßcan, quijoskßoß lix môs laj tij ut quixye: —Qßue cue anakcuan. Cui incßaß nacaqßue cue anakcuan, lâin tinchap chi puêrs, chan.

¹⁶Så sa mannen til ham: Først må fettet brennes; siden kan du ta for dig efter som du har lyst til. Da svarte han: Nei, nu straks skal du komme med det; ellers tar jeg det med makt.

¹⁷Kßaxal cuißchic nimla mâc chiru li Kâcuaß li queßxbânu li ralal laj Elí nak queßxmux ru li mayej li queßxmayeja li tenamit chiru li Kâcuaß.

¹⁷Og de unge menns synd var meget stor for Herrens åsyn; for mennene ringeaktet Herrens offer.

¹⁸Laj Samuel, li sâj al, yô chi cßanjelac chiru li Dios, ut quixqßue chirix li efod yîbanbil riqßuin lino joß nequeßrocsi laj tij.

¹⁸Men Samuel tjente for Herrens åsyn - en ung gutt klædd i en livkjortel av lerret.

¹⁹Rajlal chihab naxic lix naß saß rochoch li Dios rochben lix bêlom chixqßuebal lix mayej chiru li Kâcuaß. Naxyîb jun rakß laj Samuel, naxcßam ut naxqßue re.

¹⁹Og hans mor gjorde hvert år en liten kappe til ham; den hadde hun med til ham, når hun drog op med sin mann for å bære frem det årlige offer.

²⁰Ut laj Elí naxtzßâma chiru li Dios nak târosobtesi laj Elcana ut lix Ana ut quixye reheb: —Aß taxak li Kâcuaß tixqßue nabal chic âcualal âcßajol riqßuin li ixk aßin chokß rêkaj li xakßaxtesi re li nimajcual Dios, chan reheb. Ut chirix aßan, queßsukßi saß li rochocheb.

²⁰Da velsignet Eli Elkana og hans hustru og sa: Herren gi dig barn igjen med denne kvinne istedenfor ham som hun bad om for Herren! Så drog de hjem igjen.

²¹Li Dios quirosobtesi lix Ana. Queßcuan oxib chic lix yum ut cuib lix coß. Ut laj Samuel yô chi qßuîc ut yô chi cßanjelac chiru li Dios.

²¹Og Herren så til Hanna, og hun blev fruktsommelig og fødte tre sønner og to døtre; men gutten Samuel vokste op hos Herren.

²²Ac tîx chic chi us laj Elí ut yô chirabinquil resil li incßaß us nequeßxbânu eb li ralal riqßuineb chixjunileb laj Israel. Quirabi ajcuiß resil nak nequeßcuar riqßuineb li ixk li nequeßtrabajic chire li oquebâl re li tabernáculo li nequeßxlokßoni cuiß li Kâcuaß.

²²Eli var meget gammel, og når han hørte om alt det hans sønner gjorde mot hele Israel, og at de lå hos de kvinner som gjorde tjeneste ved inngangen til sammenkomstens telt,

²³Laj Elí quixye reheb li ralal: —¿Cßaßut nak nequebânu li incßaß us aßin? Chixjunileb li tenamit yôqueb chixyebal cue nak incßaß us yôquex.

²³sa han til dem: Hvorfor gjør I således? Jeg hører av hele folket her at eders adferd er ond.

²⁴Ex cualal, canabomak xbânunquil li mâusilal. Yibru li yôqueb chixyebal chêrix lix tenamit li Dios.

²⁴Ikke så, mine sønner! Det rykte jeg hører, er ikke godt; I forfører Herrens folk.

²⁵Cui junak cuînk namâcob chiru li ras rîtzßin, narakeß âtin saß xbên xban laj rakol âtin. Abanan, li ani namâcob chiru li Kâcuaß, ¿ma cuan ta biß junak tâoquênk chirix? chan. Abanan incßaß queßabin chiru lix yucuaßeb xban nak ac cuan saß xchßôl li Dios nak tento nak teßcâmk.

²⁵Når en mann synder mot en annen mann, skal Gud* dømme ham; men når en mann synder mot Herren, hvem skal da bede for ham? Men de hørte ikke på det deres far sa; for det var Herrens vilje å la dem dø. / {* øvrigheten, 2MO 21, 6.}

²⁶Nak yô chi cßulmânc aßin, laj Samuel yô chi qßuîc. Quiraheß xban li Dios ut quiraheß ajcuiß xbaneb li tenamit.

²⁶Men gutten Samuel gikk frem i alder og i yndest både hos Herren og hos mennesker.

²⁷Jun lix profeta li Dios quicuulac riqßuin laj Elí ut quixye re: —Joßcaßin xye li Kâcuaß: “Lâin quincßutbesi cuib chiru laj Aarón, lâ xeßtônil yucuaß, nak aßan joß eb ajcuiß lix comon cuanqueb chak chokß rahobtesinbil môs aran Egipto.

²⁷Og det kom en Guds mann til Eli, og sa til ham: Så sier Herren: Har jeg ikke åpenbaret mig for din fars hus, da de var i Egypten og måtte tjene Faraos hus?

²⁸Saß xyânkeb chixjunileb li xtêpaleb li ralal xcßajol laj Israel lâin xinsicß ru laj Aarón joß eb ajcuiß li ralal xcßajol, re nak teßcßanjelak chicuu chokß aj tij. Teßmayejak chicuu chiru li artal. Teßxcßat li incienso ut teßrocsi li efod nak teßtijok chicuu. Ut xinye ajcuiß reheb lê xeßtônil yucuaß nak tento teßxcßul caßchßinak eb li mayej li nequeßxqßue eb laj Israel.

²⁸Og jeg valgte ham blandt alle Israels stammer til prest for mig, til å ofre på mitt alter, brenne røkelse, bære livkjortel for mitt åsyn, og jeg gav din fars hus alle Israels barns ildoffer.

²⁹¿Cßaßut nak nacamux ru li mayej li xinye reheb li tenamit nak teßxmayeja chicuu chiru li tabernáculo? ¿Cßaßut nak kßaxal nacaqßue xlokßaleb lâ cualal chicuu lâin? ¿Cßaßut nak yôqueb chi nînkânc riqßuin lix châbilal li tib li nequeßxmayeja chicuu lin tenamit Israel? chan li Kâcuaß.”

²⁹Hvorfor treder I mitt slaktoffer og mitt matoffer under føtter, de offer som jeg har påbudt i min bolig? Og du ærer dine sønner mere enn mig, idet I mesker eder med det beste av hver offergave som mitt folk, Israel, bærer frem.

³⁰Joßcan nak li Kâcuaß li nequeßxlokßoni laj Israel quixye chi joßcaßin, “Quinye nak eb li ralal xcßajol lâ yucuaß teßcßanjelak chicuu chokß aj tij chi junelic kße cutan. Abanan anakcuan incßaß chic târûk texcßanjelak chicuu xban nak lâin ninqßue xlokßal li nalokßonin cue ut nintzßektâna li ani natzßektânan cue.

³⁰Derfor lyder ordet fra Herren, Israels Gud: Vel har jeg sagt: Ditt hus og din fars hus skal ferdes for mitt åsyn til evig tid. Men nu lyder Herrens ord: Det være langt fra mig! Dem som ærer mig, vil jeg ære, og de som ringeakter mig, skal bli til skamme.

³¹Chacuabi li tinye âcue. Tâcuulak xkßehil nak lâin tincuisi lâ cuanquil ut lix cuanquileb lâ xeßtônil yucuaß. Chixjunileb lâ cualal teßcâmk nak toj mâjiß nequeßtîx.

³¹Se, dager skal komme da jeg avhugger din arm og din fars ætts arm, så ingen i din ætt skal bli gammel.

³²Raylal tâchâlk saß âbên. Ut târahokß âchßôl nak tâcuil nak yôquin chirosobtesinquileb laj Israel, ut chixjunileb li cuînk saß xyânkeb lâ cualal âcßajol teßcâmk nak toj mâjiß nequeßtîx.

³²Og du skal skue trengsel for Guds bolig tross alt det gode han gjør mot Israel, og det skal aldri finnes nogen gammel i ditt hus.

³³Jun reheb lâ cuechßalal, li incßaß tincamsi, tixqßue nabal xrahil âchßôl. Incßaß chic sa tat-ilok xban li yâbac tâbânu. Ut chixjunileb lâ cualal âcßajol teßcâmk nak toj sâjeb.

³³Dog vil jeg ikke utrydde hver mann av din ætt fra mitt alter, så jeg lar dine øine slukne og din sjel vansmekte; men alle som vokser op i ditt hus, skal dø i sine manndomsår.

³⁴Aßan aßin li retalil li tinqßue âcue re nak tânau nak tzßakal yâl li yôquin chixyebal âcue. Saß ajcuiß li cutan nak tâcâmk lâ cualal aj Ofni, tâcâmk ajcuiß lâ cualal aj Finees.

³⁴Og til tegn på dette skal du ha det som skal ramme begge dine sønner, Hofni og Pinehas: De skal begge dø på en dag.

³⁵Lâin tinsicß ru jun chic li tâcßanjelak chicuu chokß aj tij. Aßan tixbânu lix cßanjel chi châbil joß nacuaj lâin. Lâin tinqßue ralal xcßajol re nak junelic teßcßanjelak chokß aj tij ut re ajcuiß nak teßcßanjelak chiru li rey li tinsicß ru lâin.Ut eb lâ cuechßalal li incßaß teßcâmk teßxic riqßuin laj tij li tinsicß ru ut teßxtzßâma xtzacaêmkeb ut xtumineb re. Ut teßxtzßâma chiru nak tixcanabeb chi cßanjelac saß xyânkeb laj tij re nak teßtzacânk,” chan li Kâcuaß.—

³⁵Og jeg vil opreise for mig en trofast prest: han skal gjøre efter min hu og min vilje, og jeg vil bygge ham et hus som blir stående, og han skal ferdes for min salvedes åsyn alle dager.

³⁶Ut eb lâ cuechßalal li incßaß teßcâmk teßxic riqßuin laj tij li tinsicß ru ut teßxtzßâma xtzacaêmkeb ut xtumineb re. Ut teßxtzßâma chiru nak tixcanabeb chi cßanjelac saß xyânkeb laj tij re nak teßtzacânk,” chan li Kâcuaß.—

³⁶Og enhver som er igjen av ditt hus, skal komme og bøie sig for ham for å få en sølvskilling og et brød og si: Kjære, sett mig i et av presteembedene, sa jeg kan få et stykke brød å ete!