¹Nabal lix lokßal ut lix biomal li rey Josafat. Ut qui-oc chokß rechßalal li rey Acab xban nak queßsumla li ralal xcßajoleb.

¹Josafat vant stor rikdom og ære. Han inngikk svogerskap med Akab;

²Nak ac xnumeß cuib oxib chihab chic laj Josafat cô Samaria chirulaßaninquil li rey Acab. Laj Acab quixcamsi nabaleb li carner ut li bôyx re teßxninkßei lix cßulunic laj Josafat ut eb li cuanqueb rochben. Ut laj Acab quixkßunbesi laj Josafat re tâxic chirix chi pletic riqßuineb laj Ramot li cuanqueb saß xcuênt Galaad.

²og nogen år efter drog han ned til Akab i Samaria, og Akab lot slakte småfe og storfe i mengde for ham og de folk han hadde med sig, og han tilskyndte ham til å dra op imot Ramot i Gilead.

³Laj Acab lix reyeb laj Israel quixye re laj Josafat lix reyeb laj Judá: —¿Ma tâcuaj xic chicuix chi pletic riqßuineb li tenamit Ramot li cuan saß xcuênt Galaad? chan. Ut laj Josafat quixye re: —Lâin, joß eb ajcuiß lin soldados cuanco re êtenkßanquil. Lâo toxic chi pletic êrochben, chan.

³Akab, Israels konge, sa til Josafat, Judas konge: Vil du dra med mig til Ramot i Gilead? Han svarte: Som du, så jeg, og som ditt folk, så mitt folk - vi vil være med dig i krigen.

⁴Abanan nintzßâma châcuu nak tâpatzß re li Dios ma târaj aßan nak toxic chi pletic malaj ut incßaß, chan.

⁴Og Josafat sa fremdeles til Israels konge: Søk dog først å få vite hvad Herren sier!

⁵Joßcan nak lix reyeb laj Israel quixchßutubeb câhib ciento li profetas ut quixye reheb: —¿Ma us nak toxic chi pletic aran Ramot xcuênt Galaad? chan. Ut eb li profetas queßxye: —Us texxic chi pletic xban nak li Kâcuaß tixkßaxtesi li tenamit Ramot saß âcuukß lâat, chanqueb.

⁵Da kalte Israels konge profetene sammen; det var fire hundre mann; og han spurte dem: Skal vi dra i strid mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De svarte: Dra op! Gud vil gi det i kongens hånd.

⁶Abanan laj Josafat quixpatzß: —¿Ma mâcßaß ta biß junak xprofeta li Dios arin naru topatzßok cuiß? chan.

⁶Men Josafat sa: Er her ikke nogen annen Herrens profet, så vi kunde spørre Herren til råds gjennem ham?

⁷Ut lix reyeb laj Israel quixye re laj Josafat: —Cuan jun chic profeta naru naxye ke cßaßru naraj li Dios. Aßan laj Micaías li ralal laj Imla. Abanan xicß nacuil xban nak mâ jun sut naxye châbil esilal cue. Junes incßaß us naxye cue, chan. Abanan laj Josafat quixye re: —At rey, mâye chi joßcan, chan.

⁷Israels konge svarte Josafat: Der er ennu en mann gjennem hvem vi kan spørre Herren til råds; men jeg hater ham fordi han ikke spår godt om mig, men bare ondt alle sine dager, det er Mika, Jimlas sønn. Josafat sa: Kongen skulde ikke si så!

⁸Ut lix reyeb laj Israel quixbok jun li natenkßan re ut quixye re: —¡Cßam chak saß junpât laj Micaías, li ralal laj Imla! chan.

⁸Da kalte Israels konge på en av hoffolkene og sa: Skynd dig og hent Mika, Jimlas sønn!

⁹Lix reyeb laj Israel ut laj Josafat lix reyeb laj Judá chunchûqueb saß lix cßojaribâl chire li oquebâl re li tenamit Samaria. Tikibanbileb riqßuin li châbil akß li nequeßrocsi li rey. Chixjunileb li profeta yôqueb chixyebal reheb li cßaßru tâcßulmânk.

⁹Imens satt Israels konge og Josafat, Judas konge, i kongelig skrud, hver på sin trone, på en treskeplass ved inngangen til Samarias port; og alle profetene stod foran dem og fremsa sine spådommer.

¹⁰Li profeta Sedequías, li ralal laj Quenaana, quixyîb li xucub riqßuin chßîchß ut yô chixjapbal re chixyebal: —Joßcaßin xye li Kâcuaß. “Riqßuineb li xucub aßin tâxekßeb laj Siria toj retal tâsach ruheb chixjunileb” chan.

¹⁰Og Sedekias, Kena'anas sønn, gjorde sig horn av jern og sa: Så sier Herren: Med disse skal du stange syrerne til du får gjort ende på dem.

¹¹Juntakßêt li yôqueb chixyebal chixjunileb li profeta. Queßxye: —Ayukex chi pletic riqßuineb laj Ramot li cuan saß xcuênt Galaad. Texnumtâk saß xbêneb xban nak li Kâcuaß tixkßaxtesiheb saß âcuukß, at rey, chanqueb.

¹¹Og alle profetene spådde likedan og sa: Dra op til Ramot i Gilead! Så skal du ha lykke med dig, og Herren skal gi det i kongens hånd.

¹²Nak yô chi cßulmânc aßin, li cuînk li quitaklâc chixcßambal chak laj Micaías quixye re: —Chixjunileb li profeta yôqueb chixyebal nak teßrêchani li plêt. Nintzßâma châcuu nak joßcan ajcuiß tâye lâat, chan re.

¹²Og budet som var gått for å tilkalle Mika, sa til ham: Profetene spår med en munn godt for kongen; la nu også dine ord stemme overens med deres og spå godt!

¹³Abanan laj Micaías quixye: —Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios, lâin tinye reheb li cßaßru tixye cue li Kâcuaß lin Dios, chan. Ut cô riqßuin li rey.

¹³Mika svarte: Så sant Herren lever: Hvad min Gud sier, det vil jeg tale.

¹⁴Li rey Acab quixye re: —At Micaías, ¿ma us toxic chi pletic riqßuineb laj Ramot li cuan saß xcuênt Galaad malaj ut incßaß toxic? chan. Ut laj Micaías quixye re: —Texxic chi pletic. Têrêchani li plêt xban nak li Kâcuaß tixkßaxtesi saß êrukß, chan.

¹⁴Da han nu kom til kongen, sa kongen til ham: Mika! Skal vi dra i krig til Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? Han svarte: Dra op! Så skal I ha lykke med eder, og de skal gis i eders hånd.

¹⁵Li rey quixye re: —¿Jarub sut tinye âcue nak tat-âtinak saß xcßabaß li Kâcuaß Dios junelic tâye li yâl? chan.

¹⁵Men kongen sa til ham: Hvor mange ganger skal jeg besverge dig at du ikke skal tale annet til mig enn sannhet i Herrens navn?

¹⁶Ut li profeta Micaías quixye re: —Lâin xcuil nak chixjunileb li soldado aj Israel yôqueb chixchaßchaßinquil ribeb chiru li tzûl. Chanchaneb li carner li mâcßaß aj ilol reheb. Ut li Kâcuaß quixye cue, “Eb li cristian aßin mâcßaß aj ilol reheb. Cheßsukßîk saß li rochocheb chixjûnkaleb chi cßojcßo xchßôleb,” chan.

¹⁶Da sa han: Jeg så hele Israel spredt utover fjellene likesom en fårehjord som ikke har hyrde; og Herren sa: Disse har ingen herre; la dem vende tilbake i fred, hver til sitt hus!

¹⁷Ut laj Acab lix reyeb laj Israel quixye re laj Josafat: —¿Ma incßaß ta biß xinye âcue nak li cuînk aßin junes incßaß us naxye cue? Mâ jun sut naxye li us, chan.

¹⁷Da sa Israels konge til Josafat: Var det ikke det jeg sa til dig: Han spår ikke godt om mig, men bare ondt?

¹⁸Li profeta Micaías quixye ajcuiß: —Qßueomak retal li cßaßru quixcßutbesi chicuu li Kâcuaß. Xcuil li Kâcuaß cßojcßo saß lix cßojaribâl saß choxa. Ut chixjunileb lix ángel xakxôqueb chixcßatk. Cuanqueb saß lix nim ukß ut cuanqueb saß lix tzße.

¹⁸Men Mika sa: Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sitte på sin trone og hele himmelens hær stå på hans høire og venstre side.

¹⁹Ut li Kâcuaß quixye, “Cuan ta junak tâxic chixbalakßinquil laj Acab lix reyeb laj Israel re nak tâxic Ramot xcuênt Galaad re tâcamsîk,” chan. Cuanqueb li ángel queßxye jun naßleb ut cuanqueb li queßxye jalan.

¹⁹Og Herren sa: Hvem vil overtale Akab, Israels konge, til å dra op til Ramot i Gilead, så han faller der? og den ene sa så og den annen så.

²⁰Ut jun li musikßej quichal chi ubej ut quixye, “Lâin tinxic chixbalakßinquil laj Acab,” chan. Ut li Kâcuaß quixye re, “¿Chanru tâbânu nak tâbalakßi?” chan.

²⁰Da gikk ånden* frem og stilte sig for Herrens åsyn og sa: Jeg skal overtale ham. Og Herren spurte ham: Hvorledes? / {* 1KG 22, 21.}

²¹Li musikßej quixye: Lâin tin-oc riqßuineb chixjunileb li profeta re nak teßxye ticßtiß re laj Acab, chan. Ut li Kâcuaß quixye re: Us. Ayu ut balakßi laj Acab. Bânu joß xaye, chan.

²¹Han svarte: Jeg vil gå avsted og være en løgnens ånd i alle hans profeters munn. Da sa Herren: Ja, du skal overtale ham, og det skal også lykkes dig; gå avsted og gjør så!

²²Ut laj Micaías quixye ajcuiß re: —Aßan aßin li quicßulman. Li Kâcuaß quixtakla jun li musikßej riqßuineb lâ profeta re nak teßxye ticßtiß âcue, xban nak ac tenebanbil chak raylal saß âbên xban li Kâcuaß, chan laj Micaías.

²²Se, nu har Herren lagt en løgnens ånd i disse dine profeters munn, men Herren har varslet ulykke for dig.

²³Ut li profeta Sedequías, li ralal laj Quenaana, quinachßoc riqßuin laj Micaías ut quixsacß chi rukß saß xnakß ru ut quixye re: —¿Ma x-el ta biß cuiqßuin lix musikß li Dios re tâxic chi âtinac âcuiqßuin? chan.

²³Da trådte Sedekias, Kena'anas sønn, frem og slo Mika på kinnet og sa: På hvilken vei er Herrens Ånd gått over fra mig for å tale med dig?

²⁴Ut laj Micaías quixye re: —Nak yôkat chixmukbal âcuib saß eb li cab, tojoßnak tâqßue retal ma yâl na li yôquin chixyebal, chan.

²⁴Mika svarte: Det skal du få se den dag du flykter fra kammer til kammer for å skjule dig.

²⁵Chirix aßan li rey Acab quixye: —Chapomak laj Micaías ut têcßam riqßuin laj Amón li nataklan saß li tenamit. Ut têcßam riqßuin laj Joás li cualal.

²⁵Da sa Israels konge: Ta Mika og før ham tilbake til byens høvedsmann Amon og til kongesønnen Joas

²⁶Ut têye reheb nak lâin xinye nak teßxqßue saß tzßalam ut junes caxlan cua ut haß teßxqßue re toj retal tinsukßîk chak lâin chi sa saß inchßôl, chan.

²⁶og si: Så sier kongen: Sett ham i fangehuset og la ham leve på fangekost til jeg kommer uskadd hjem igjen!

²⁷Ut laj Micaías quixye re: —Cui lâat tatsukßîk chak chi sa saß âchßôl, mâcuaß li Kâcuaß xyehoc cue li xinye, chan. Ut quixye reheb li tenamit: —Chêjunilex lâex qßuehomak retal li xinye, chan.

²⁷Mika sa: Kommer du uskadd hjem igjen, så har Herren ikke talt gjennem mig. Og han sa: Hør dette, I folk alle sammen!

²⁸Queßcôeb ut lix reyeb laj Israel ut laj Josafat lix reyeb laj Judá chi pletic saß li tenamit Ramot, li cuan saß xcuênt Galaad.

²⁸Så drog Israels konge og Judas konge Josafat op til Ramot i Gilead.

²⁹Ut lix reyeb laj Israel quixye re laj Josafat: —Lâin tinjal li cuakß nak tintiquib pletic re nak incßaß teßxnau cuu. Ut lâat tâqßue lâ cuakß li nacacuocsi junelic, chan. Ut li rey Acab quixjal li rakß ut cô chi pletic.

²⁹Og Israels konge sa til Josafat: Jeg vil forklæ mig og så gå i striden; men ta du dine vanlige klær på! Så forklædde Israels konge sig, og de gikk i striden.

³⁰Lix reyeb laj Siria ac quixye reheb li nequeßtaklan saß xbêneb li nequeßxic saß eb li carruaje nak incßaß teßpletik riqßuineb lix soldâdeb laj Israel. Caßaj cuiß riqßuin lix reyeb laj Israel teßpletik.

³⁰Men kongen i Syria hadde befalt sine vogn-høvedsmenn: I skal ikke stride mot nogen, hverken liten eller stor, bare mot Israels konge.

³¹Nak queßril li rey Josafat, queßxcßoxla nak aßan laj Acab, lix reyeb laj Israel. Ut queßcôeb chixcamsinquil. Laj Josafat quixjap re ut li Kâcuaß quitenkßan re ut quixram xbeheb li soldado aj Siria re nak incßaß teßxcamsi laj Josafat.

³¹Da nu vogn-høvedsmennene så Josafat, sa de: Dette er Israels konge. Og de omringet ham for å stride. Da satte Josafat i et høit rop, og Herren hjalp ham; Gud vendte dem bort fra ham.

³²Nak queßxqßue retal nak mâcuaß laj Acab, lix reyeb laj Israel, queßxcanab râlinanquil.

³²For da vogn-høvedsmennene så at det ikke var Israels konge, vendte de sig fra ham igjen.

³³Abanan jun li soldado laj Siria quixcut lix tzimaj chi incßaß quixcßoxla nak toxtau li rey. Ut li tzimaj aßan quixtau li rey Acab. Qui-oc saß xcßulbal rib li rakß chßîchß li naxcol cuiß rib. Laj Acab quixye re li ani nachßeßoc re li carruaje: —Câmc cue. Sukßisi li carruaje aßin. Tinâcuisi saß li plêt, chan.Cau yôqueb chi pletic chiru chixjunil li cutan aßan. Nak yôqueb chi pletic, quixxakab rib li rey Acab saß lix carruaje ut yô chi iloc cuanqueb cuiß li soldado aj Siria. Nak qui-ecuu, li rey Acab quicam.

³³Men en mann spente sin bue på lykke og fromme og traff Israels konge mellem brynjeskjørtet og brynjen. Da sa han til vognstyreren: Vend om og før mig ut av hæren! Jeg er såret.

³⁴Cau yôqueb chi pletic chiru chixjunil li cutan aßan. Nak yôqueb chi pletic, quixxakab rib li rey Acab saß lix carruaje ut yô chi iloc cuanqueb cuiß li soldado aj Siria. Nak qui-ecuu, li rey Acab quicam.

³⁴Men striden blev stadig hårdere den dag, og Israels konge holdt sig opreist i vognen mot syrerne like til om aftenen; men på den tid solen gikk ned, døde han.