1Junmay chihab cuan re laj Acaz nak qui-oc chokß xreyeb laj Judá. Cuaklaju chihab quicuan chokß rey aran Jerusalén. Abanan incßaß quicuan saß tîquilal chiru li Dios joß nak quicuan laj David, lix xeßtônil yucuaß.
1Akas var tyve år gammel da han blev konge, og regjerte seksten år i Jerusalem. Han gjorde ikke hvad rett var i Herrens øine, som hans far David,
2Quixbânu ban joß queßxbânu lix reyeb laj Israel. Ut quixyîb lix jalanil dios chßîchß Baal xcßabaß.
2men vandret på Israels kongers veier og gjorde endog støpte billeder for Ba'alene.
3Ut quixcßat li pom saß li ru takßa Hinom. Ut quixcßateb chokß xmayej lix cocßal joß queßxbânu li tenamit li queßisîc saß li naßajej aßan xban li Dios nak eb li ralal xcßajol laj Israel queßoc aran.
3Han brente røkelse i Hinnoms sønns dal og lot sine sønner gå igjennem ilden efter de vederstyggelige skikker hos de folk som Herren hadde drevet bort for Israels barn,
4Li rey Acaz quixqßue ajcuiß li cßatbil mayej ut quixcßat li pom saß eb li naßajej li najt xteram ut saß eb li tzûl ut rubeleb li cheß li nînk xmuheb.
4og han ofret og brente røkelse på haugene og bakkene og under hvert grønt tre.
5Joßcan nak li Kâcuaß Dios quixkßaxtesi li rey Acaz saß rukß lix reyeb laj Siria. Eb laj Siria queßnumta saß xbêneb laj Judá ut queßxchap nabaleb ut queßxcßam chi prêxil toj Damasco. Ut quitßaneß ajcuiß li rey Acaz saß rukß lix reyeb laj Israel ut nabaleb li queßcamsîc xban.
5Så gav Herren hans Gud ham i syrerkongens hånd, og de slo ham og førte mange av hans folk bort som fanger til Damaskus. Han blev også gitt i Israels konges hånd, som vant en stor seier over ham.
6Chiru jun cutan li rey Peka li ralal laj Remalías quixcamsiheb aran Judá jun ciento riqßuin junmay mil chi soldado cauheb xchßôl chi pletic. Quicßulman chi joßcan xban nak eb laj Judá queßxtzßektâna li Kâcuaß lix Dioseb lix xeßtônil yucuaß.
6Pekah, Remaljas sønn, drepte på en dag hundre og tyve tusen mann i Juda, alle sammen djerve menn, fordi de hadde forlatt Herren, sine fedres Gud.
7Laj Zicri, aßan jun li cuînk nim xcuanquil saß xyânkeb li ralal xcßajol laj Efraín. Laj Zicri quixcamsi laj Maasías li ralal li rey. Ut quixcamsi laj Azricam li na-iloc re lix jun cablal li rey ut quixcamsi ajcuiß laj Elcana li xcab chi taklânc.
7Og Sikri, en stor stridsmann fra Efra'im, drepte kongesønnen Ma'aseja og slottshøvdingen Asrikam og Elkana, som var den næste efter kongen.
8Eb laj Israel queßxcßam chi puêrs cuib ciento mil laj Judá, joß ixk ut joß cocßal, usta rech tenamitil. Ut nabal ajcuiß li cßaßak re ru li queßrêchani saß li plêt li queßxcßam Samaria.
8Israels barn førte bort med sig to hundre tusen fanger fra sine brødre - deres hustruer, sønner og døtre; de tok også meget hærfang blandt dem og førte det til Samaria.
9Saß li tenamit Samaria cuan jun lix profeta li Dios, aj Obed xcßabaß. Qui-el chixcßulbaleb li soldado aj Israel nak oqueb re saß li tenamit. Li profeta quixye reheb: —Li Kâcuaß lix Dioseb lê xeßtônil yucuaß quijoskßoß riqßuineb laj Judá. Joßcan nak quixkßaxtesiheb saß êrukß lâex. Abanan li Kâcuaß toj saß choxa quixqßue chak retal nak xecamsiheb chi yô êjoskßil.
9Der var det en Herrens profet som hette Oded; han gikk ut imot hæren da den kom til Samaria, og sa til dem: Hør, Herren, eders fedres Gud, har i sin harme over Juda gitt dem i eders hånd, men I har hugget ned iblandt dem med slik vrede at det er nådd like til himmelen.
10Ut anakcuan lâex têraj têqßue chokß rahobtesinbil môs eb laj Judá ut eb laj Jerusalén. ¿Ma incßaß ta biß xexmâcob lâex chiru li Kâcuaß li kaDios?
10Og nu tenker I på å tvinge Judas og Jerusalems barn til å være træler og trælkvinner for eder; har I ikke selv skyld nok på eder for Herren eders Gud?
11Joßcan nak anakcuan abihomak li cßaßru tinye êre. Canabomakeb chi sukßîc eb laj Judá lê rech tenamitil li xecßameb chak chi prêxil xban nak yô xjoskßil li Kâcuaß saß êbên, chan.
11Så hør nu på mig og send fangene tilbake som I har bortført fra eders brødre! For Herrens brennende vrede er over eder.
12Câhib li nequeßcßamoc be saß xyânkeb li ralal xcßajol laj Efraín incßaß queßxcßul xchßôl li cßaßru li yôqueb chixbânunquil li soldado laj Israel. Aßaneb aßin li câhib chi cuînk: Laj Azarías li ralal laj Johanán, laj Berequías li ralal laj Mesilemot, laj Ezequías li ralal laj Salum, ut laj Amasa li ralal laj Hadlai.
12Da var det nogen menn blandt overhodene for Efra'ims barn som trådte frem for dem som kom fra krigen - det var Asarja, Johanans sønn, Berekja, Mesillemots sønn, og Hiskias, Sallums sønn, og Amasa, Hadlais sønn -
13Eb aßan queßxye: —Incßaß nakaj têrocsiheb chak li prêx aßan saß li katenamit. Cui têrocsiheb tânumtâk li kamâc chiru li Kâcuaß Dios. Li cßaßru yôquex lâex, aßan xqßuebal xtzßakob li mâc saß kabên. ¿Ma têraj têqßue xtzßakob li raylal yôco chixcßulbal? Ac cuan kamâc ut yô xjoskßil li Dios saß kabên, chanqueb.
13og de sa til dem: I skal ikke føre fangene her inn; I tenker vel på å øke våre synder og vår brøde og således riktig føre skyld over oss for Herren; men vår skyld er alt stor nok, og der er brennende vrede over Israel.
14Joßcan nak eb li soldado queßxcanabeb laj Judá joß ajcuiß li cßaßak re ru li queßxxoc chak saß li plêt chiruheb li nequeßtaklan ut chiruheb li chßutchßûqueb aran.
14Da gav krigsfolket fra sig fangene og hærfanget for høvdingenes og hele folkemengdens øine.
15Eb li cuînk li nequeßcßamoc be queßxsicß li tßicr saß xyânk li cßaßru quicanabâc ut queßxqßue rakßeb laj Judá li tßustßûqueb. Queßxqßue ajcuiß lix xâbeb ut lix cua rucßaheb, joß ajcuiß lix ban. Eb li tacuajenakeb queßxqßue chirix li bûr ut queßxcßam saß li tenamit Jericó li cuan cuiß nabal li cheß palma ut queßxcanabeb riqßuineb li rechßalal. Ut chirix aßan queßsukßi cuißchic Samaria eb li cuînk li nequeßcßamoc be.
15Og de menn som nettop er nevnt, kom og tok fangene og klædde alle som var nakne iblandt dem, med klær som de tok av hærfanget; de gav dem både klær og sko, både mat og drikke, og salvet dem, og alle de skrøpelige iblandt dem satte de op på asener og førte dem til Jeriko, Palmestaden, til deres brødre; så vendte de selv hjem igjen til Samaria.
16Saß eb li cutan aßan li rey Acaz quixtaklaheb lix takl riqßuineb lix reyeb laj Asiria chixtzßâmanquil xtenkßanquil chiruheb.
16På denne tid sendte kong Akas bud til kongene i Assyria og bad dem om hjelp.
17Quiraj xtenkßanquil xban nak eb laj Edom queßchal ut queßpletic riqßuineb laj Judá ut nabaleb li cristian li queßxcßam chi prêxil.
17For også edomittene kom og slo Juda og førte bort fanger,
18Ut eb laj filisteo queßpletic riqßuineb saß eb li tenamit li cuanqueb saß li ru takßa Sefela ut Neguev li cuan saß xcuênt Judá. Eb laj filisteo queßrêchaniheb li tenamit Bet-semes, Ajalón, Gederot, Soco rochbeneb li cocß cßalebâl li cuanqueb chi xjun sutam, Timna rochbeneb li cocß cßalebâl li cuanqueb chi xjun sutam, ut Gimzo rochbeneb li cocß cßalebâl li cuanqueb chi xjun sutam. Ut aran queßcana chi cuânc eb laj filisteo.
18og filistrene falt inn i byene i Juda, både i lavlandet og i sydlandet, og inntok Bet-Semes og Ajalon og Gederot, likeledes Soko med tilhørende småbyer og Timna med tilhørende småbyer og Gimso med tilhørende småbyer og bosatte sig der.
19Xban nak laj Acaz lix reyeb laj Judá quixtzßektâna li Kâcuaß ut quicßamoc be chiruheb laj Judá chi mâcobc, joßcan nak li Dios quixcubsi xcuanquileb laj Judá.
19For Herren vilde ydmyke Juda for Israels konge Akas' skyld, fordi han hadde forført Juda til tuktløshet og båret sig så troløst at mot Herren.
20Laj Tiglat-pileser, lix reyeb laj Asiria, quicuulac riqßuin laj Acaz. Abanan incßaß quixtenkßa. Raylal ban quixbânu re.
20Så kom kongen i Assyria Tilgat-Pilneser mot ham og fór fiendtlig frem mot ham istedenfor å støtte ham.
21Li rey Acaz quirisi saß lix templo li Kâcuaß li terto xtzßak ut quixsi re laj Tiglat-pileser. Quixsi ajcuiß re li terto xtzßak li quicuan saß li palacio ut li quicuan riqßuineb li cuanqueb xcuanquil. Usta chixjunil aßin quiqßueheß re laj Tiglat-pileser, abanan incßaß ajcuiß quixtenkßa li rey Acaz.
21For enda Akas plyndret Herrens hus og kongens hus og høvdingene og gav det til Assyrias konge, så hjalp det ham ikke.
22Usta cuan saß raylal li rey Acaz, abanan kßaxal cuißchic quimâcob chiru li Kâcuaß.
22Og på den tid han var stedt i nød, bar han sig ennu mere troløst at mot Herren - han, kong Akas;
23Quixqßue xmayej chiruheb lix dioseb laj Damasco li queßnumta saß xbêneb laj Judá. Ut quixye: —Eb lix reyeb laj Siria queßtenkßâc xbaneb lix dioseb. Joßcan nak lâin tinmayejak chiruheb re nak tineßxtenkßa ajcuiß lâin, chan. Abanan xban li mâc aßan li quixbânu laj Acaz, joßcan nak qui-isîc xcuanquil ut qui-isîc ajcuiß xcuanquil chixjunileb laj Judá.
23han ofret til gudene i Damaskus, som hadde slått ham, og sa: Siden syrerkongenes guder har hjulpet dem, så vil jeg ofre til dem, forat de skal hjelpe mig. Men de blev til fall for ham og for hele Israel.
24Moco caßaj cuiß aßan ta li quixbânu li rey Acaz. Quirisiheb ban saß lix templo li Dios chixjunil li cßaßru nacßanjelac aran. Quixtzßapeb li oquebâl re li templo ut quixyîbeb li artal saß chixjunileb li be li cuanqueb Jerusalén.
24Akas samlet også karene i Guds hus og brøt gullet av dem og stengte dørene til Herrens hus og gjorde sig alter ved hvert hjørne i Jerusalem.
25Li rey Acaz quixyîb li artal saß chixjunileb li naßajej li najt xteram aran Judá re nak tâcßatmânk li mayej chiruheb li jalanil dios. Joßcan nak quixchikß xjoskßil li Kâcuaß lix Dioseb lix xeßtônil yucuaß.
25Og i hver eneste by i Juda gjorde han hauger til å brenne røkelse på for fremmede guder og vakte således harme hos Herren, sine fedres Gud.
26Chixjunil li quixbânu laj Acaz nak cuan chokß rey, chalen saß xticlajic toj saß rosoßjic, tzßîbanbil retalil saß li hu li tzßîbanbil cuiß retalil li quilajeßxbânu eb lix reyeb laj Judá ut lix reyeb laj Israel.Laj Acaz quicam ut quimukeß saß li tenamit Jerusalén li queßmukeß cuiß lix xeßtônil yucuaß. Abanan incßaß quimukeß saß li muklebâl li queßmukeß cuiß eb lix reyeb laj Israel. Ut aß chic laj Ezequías li ralal qui-oc chokß rey chokß rêkaj.
26Hvad som ellers er å fortelle om ham og om alt det han tok sig fore, både i sine første og i sine senere dager, det er opskrevet i boken om Judas og Israels konger.
27Laj Acaz quicam ut quimukeß saß li tenamit Jerusalén li queßmukeß cuiß lix xeßtônil yucuaß. Abanan incßaß quimukeß saß li muklebâl li queßmukeß cuiß eb lix reyeb laj Israel. Ut aß chic laj Ezequías li ralal qui-oc chokß rey chokß rêkaj.
27Og Akas la sig til hvile hos sine fedre, og de begravde ham i staden - i Jerusalem, men de vilde ikke legge ham i Israels kongers graver. Og hans sønn Esekias blev konge i hans sted.