1Li rey Ezequías quixtakla li hu riqßuineb chixjunileb li ralal xcßajol laj Israel ut eb laj Judá ut quixtakla ajcuiß resil riqßuineb chixjunileb li ralal xcßajol laj Efraín ut laj Manasés. Quixbokeb chixjunileb Jerusalén saß lix templo li Kâcuaß re nak teßxbânu li nînkße Pascua re xlokßoninquil li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel.
1Så sendte Esekias bud omkring til hele Israel og Juda og skrev også brev til Efra'im og Manasse at de skulde komme til Herrens hus i Jerusalem og holde påske for Herren, Israels Gud.
2Li rey ac x-âtinac riqßuineb li nequeßtenkßan re ut riqßuineb li chßutchßûqueb aran Jerusalén ut queßxcßûb ru nak teßxbânu li ninkße saß li xcab po,
2Og kongen og hans høvdinger og hele menigheten i Jerusalem holdt råd om å holde påske i den annen måned;
3xban nak incßaß queßru xbânunquil li ninkße saß xkßehil xban nak moco nabaleb ta laj tij li queßxsantobresi ribeb chiru li Kâcuaß ut chixjunileb li tenamit incßaß queßxchßutub ribeb aran Jerusalén.
3for de kunde ikke holde den med det samme*, fordi det ennu ikke var prester nok som hadde helliget sig, og folket ikke var samlet i Jerusalem. / {* d.e. i den første måned.}
4Li rey quixcßul xchßôl joß eb ajcuiß chixjunileb li tenamit li chßutchßûqueb aran xbânunquil li nînkße.
4Det syntes kongen og hele menigheten var rett.
5Joßcan nak queßxcßûb ru nak teßxtakla resil saß chixjunil li naßajej Israel naticla chak saß li naßajej Beerseba nacuulac toj saß li naßajej Dan re nak teßchâlk Jerusalén chixninkßeinquil li Pascua re xlokßoninquil li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel. Queßxbânu chi joßcan xban nak ac junxil chic incßaß queßxninkßei li Pascua joß tzßîbanbil retalil.
5De vedtok derfor å la utrope i hele Israel, fra Be'erseba like til Dan, at folk skulde komme og holde påske for Herren, Israels Gud, i Jerusalem; for de hadde ikke holdt den i samlet mengde, således som foreskrevet er.
6Li rey ut eb li nequeßtenkßan re queßxtaklaheb lix takl saß chixjunil li naßajej Israel ut Judá. Queßxcßam li hu li quixye chi joßcaßin: —Lâex aj Israel, sukßinkex riqßuin li Kâcuaß lix Dioseb laj Abraham, laj Isaac, ut laj Israel re nak li Dios tâsukßîk cuißchic êriqßuin lâex li joß qßuial chic quexcoleß saß rukß lix reyeb laj Asiria.
6Så tok da ilbudene avsted med brevene fra kongen og hans høvdinger og drog omkring i hele Israel og Juda, således som kongen hadde befalt, og sa: I Israels barn! Vend om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, så han kan vende sig til den levning av eder som har sloppet unda assyrerkongenes hånd;
7Mêbânu joß queßxbânu eb lê xeßtônil yucuaß ut eb lê rechßalal li queßxkßetkßeti ribeb chiru li Kâcuaß lix Dioseb lê xeßtônil yucuaß. Li Dios quixkßaxtesiheb chi sachecß xban li cßaßru queßxbânu joß yôquex chirilbal anakcuan.
7vær ikke som eders fedre og eders brødre, som bar sig troløst at mot Herren, sine fedres Gud, så han overgav dem til ødeleggelse, således som I selv ser.
8Mêcacuubresi lê chßôl chiru li Kâcuaß joß queßxbânu lê xeßtônil yucuaß. Cubsihomak ban êrib chiru li Kâcuaß. Quimkex saß lix templo li quixsantobresi chi junelic. Chelokßoni li Kâcuaß re nak tâêlk lix joskßil saß êbên.
8Vær nu ikke hårdnakkede som eders fedre! Gi Herren hånden og kom til hans helligdom, som han har helliget for alle tider, og tjen Herren eders Gud, så hans brennende vrede må vende sig bort fra eder.
9Cui texsukßîk riqßuin li Kâcuaß, teßuxtânâk ruheb lê rechßalal ut eb lê ralal êcßajol xbaneb li queßcßamoc reheb chi prêxil ut teßsukßik cuißchic saß li naßajej aßin xban nak li Kâcuaß lê Dios, aßan na-uxtânan u ut natokßoban u. Incßaß textzßektâna cui texsukßîk cuißchic riqßuin, chan li rey saß li hu li quixtakla.
9For når I vender om til Herren, da skal eders brødre og eders sønner finne barmhjertighet hos dem som holder dem fangne, og komme tilbake til dette land; for Herren eders Gud er nådig og barmhjertig; han vil ikke vende sitt åsyn bort fra eder, dersom I vender om til ham.
10Eb li takl queßcôeb saß li junjûnk chi tenamit saß eb li naßajej li cuanqueb cuiß li ralal xcßajol laj Efraín ut laj Manasés. Queßcuulac toj saß li naßajej li cuanqueb cuiß li ralal xcßajol laj Zabulón. Eb li tenamit incßaß queßabin chiruheb. Yôqueb chixhobbal ut yôqueb chixseßenquil.
10Ilbudene drog omkring fra by til by i Efra'ims og Manasses land og like til Sebulon; men folk bare lo av dem og spottet dem.
11Abanan cuanqueb ajcuiß li tenamit li queßxcubsi ribeb saß xyânkeb li ralal xcßajol laj Aser, laj Manasés ut laj Zabulón. Eb aßan queßcôeb Jerusalén.
11Det var bare nogen få i Aser og Manasse og Sebulon som ydmyket sig og kom til Jerusalem.
12Ut li Kâcuaß quitenkßan reheb li cuanqueb Judá re nak junaj lix chßôleb chixbânunquil li cßaßru queßxye li rey ut eb li nequeßtenkßan re joß quixye li râtin li Kâcuaß.
12Også i Juda rådet Guds hånd, så han gav dem et samdrektig sinn til å gjøre det som kongen og høvdingene hadde befalt efter Herrens ord.
13Ut kßaxal nabaleb queßxchßutub ribeb Jerusalén saß li ninkße nak queßxcuaß li caxlan cua li mâcßaß xchßamal saß li xcab po.
13Således samlet det sig en mengde folk i Jerusalem for å holde de usyrede brøds høitid i den annen måned - det blev en meget stor forsamling.
14Ut queßrisiheb li artal li queßxlokßoni cuiß li jalanil dios aran Jerusalén ut queßrisi ajcuiß li artal li queßxcßat cuiß li pom ut quilajeßxcut saß li nimaß aran Cedrón.
14Først fikk de bort de alter som fantes i Jerusalem; også alle røkelsekarene tok de bort og kastet dem i Kidron-bekken.
15Saß li câlaju xbe li xcab po queßxcamsi li carner re li ninkße Pascua. Cßajoß nak queßxutânac eb laj tij ut eb laj levita. Joßcan nak queßxsantobresi ribeb ut queßxcßam lix cßatbil mayej saß lix templo li Kâcuaß.
15Så slaktet de påskelammet på den fjortende dag i den annen måned, og prestene og levittene blev skamfulle og helliget sig og førte frem brennoffere til Herrens hus;
16Queßoc cuißchic chi cßanjelac saß li templo joß tzßîbanbil saß lix chakßrab laj Moisés laj cßanjel chiru li Dios. Ut eb laj levita queßxnumsi xquiqßuel li carner reheb laj tij. Ut eb laj tij queßxrachrachi chiru li artal.
16de stilte sig på sin plass, som det var dem foreskrevet, efter den Guds mann Moses' lov; og prestene sprengte blodet, som levittene rakte dem.
17Nabaleb li tenamit toj mâjiß nequeßxsantobresi ribeb. Joßcan nak eb laj levita queßxcamsiheb li mayej xul re li Pascua saß xcßabaßeb li toj mâjiß nequeßxsantobresi ribeb ut queßxkßaxtesiheb chiru li Kâcuaß.
17For det var mange i forsamlingen som ikke hadde helliget sig, og derfor utførte levittene slaktningen av påskelammene for alle dem som ikke var rene, så de kunde hellige dem for Herren.
18Nabaleb li tenamit li queßchal chak saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, laj Manasés, laj Isacar ut laj Zabulón incßaß queßxsantobresi ribeb re teßcuaßak saß li nînkße Pascua. Abanan, queßcuaßac saß li ninkße Pascua, usta tzßîbanbil saß li chakßrab nak incßaß teßxbânu. Li rey Ezequías quitijoc chirixeb ut quixye: —At Kâcuaß, kßaxal nim lâ cuuxtân. Chacuy ta xmâqueb chixjunileb li nequeßsicßoc âcue chi anchaleb xchôl.
18For en mengde av folket, mange fra Efra'im og Manasse, Issakar og Sebulon, hadde ikke renset sig, men åt påskelammet uten å iaktta det som var foreskrevet; men Esekias bad for dem og sa: Herren, som er god, vil tilgi
19At Kâcuaß, lâat lix Dioseb lix xeßtônil yucuaß. Chacuyeb xmâc usta toj mâjiß nequeßxsantobresi ribeb joß naraj li chakßrab chirix li santobresîc saß li templo, chan laj Ezequías.
19hver den som har vendt sig av alt sitt hjerte til å søke Gud Herren, sine fedres Gud, om han enn ikke er ren således som helligdommen krever det*! / {* d.e. om han enn ikke er ren efter loven.}
20Ut li Kâcuaß quirabi lix tij laj Ezequías ut quixcuy xmâqueb li tenamit.
20Og Herren bønnhørte Esekias og helbredet* folket. / {* SLM 41, 5. JES 6, 10.}
21Eb laj Israel li chßutchßûqueb aran Jerusalén queßninkßeîc ut queßxcuaß li caxlan cua mâcßaß xchßamal chiru cuukub cutan chi kßaxal sa saß xchßôleb. Eb laj levita ut eb laj tij yôqueb chixqßuebal xlokßal li Kâcuaß rajlal cutan. Yôqueb chi bichânc ut yôqueb chixchßeßbal lix cuajbeb re xqßuebal xlokßal li Dios.
21Således holdt de av Israels barn som var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds høitid i syv dager med stor glede; og prestene og levittene lovet Herren dag for dag med instrumenter som priste Herrens makt.
22Li rey Ezequías quixqßue xcacuilal xchßôleb laj levita li queßxbânu chi us lix cßanjel chiru li Kâcuaß. Cuukub cutan queßtzacan saß li ninkße ut queßxqßue xmayejeb re xcßambaleb rib saß usilal chiru li Kâcuaß. Ut queßxlokßoni li Kâcuaß lix Dioseb lix xeßtônil yucuaß.
22Og Esekias talte vennlig til alle de levitter som hadde vist sig særlig dyktige i Herrens tjeneste; og de åt høitidsofferet i syv dager og ofret takkoffere og lovet Herren, sine fedres Gud.
23Chixjunileb li chßutchßûqueb aran queßxcßul xchßôl xninkßeinquil cuukub cutan chic. Joßcan nak queßxbânu li ninkße cuukub cutan chic chi sa saß xchßôleb.
23Og hele menigheten kom overens om å holde høitid ennu syv dager; og så holdt de høitid med glede i syv dager til.
24Li rey Ezequías quixsi reheb li tenamit jun mil li bôyx ut cuukub mil li carner re teßxmayeja. Ut eb li cuanqueb xcuanquil queßxsi jun mil li bôyx ut lajêb mil li carner. Ut nabaleb laj tij queßxsantobresi ribeb.
24For Esekias, Judas konge, gav menigheten tusen okser og syv tusen stykker småfe, og høvdingene gav menigheten tusen okser og ti tusen stykker småfe; og mange prester helliget sig.
25Chixjunileb laj Judá li chßutchßûqueb aran queßsahoß saß xchßôleb. Joßcan ajcuiß eb laj tij ut eb laj levita. Chixjunileb laj Israel li queßxchßutub ribeb aran ut eb li jalaneb xtenamit li queßchal Israel ut eb li cuanqueb Judá queßsahoß saß xchßôleb.
25Og hele Judas menighet gledet sig, og prestene og levittene og alle de som var kommet sammen fra Israel, og de fremmede som var kommet fra Israels land eller bodde i Juda.
26Cßajoß li sahil chßôlejil quicuan aran Jerusalén. Mâ jun sut qui-uxman chi joßcan chalen saß eb li cutan nak quicuan laj Salomón li ralal laj David li quicuan chokß rey aran Israel.Eb laj tij ut eb laj levita queßxakli chixtzßâmanquil chiru li Dios nak târosobtesiheb li tenamit. Ut li Dios quirabi lix tijeb toj saß choxa bar nacuan cuiß.
26Det var stor glede i Jerusalem; for siden Israels konge Salomos, Davids sønns dager hadde det ikke hendt noget sådant i Jerusalem.
27Eb laj tij ut eb laj levita queßxakli chixtzßâmanquil chiru li Dios nak târosobtesiheb li tenamit. Ut li Dios quirabi lix tijeb toj saß choxa bar nacuan cuiß.
27Og de levittiske prester stod op og velsignet folket, og deres røst blev hørt, og deres bønn nådde til himmelen, hans hellige bolig.