1Mokon chic nak ac xcßulman chixjunil li cßaßak re ru aßin nak eb laj Israel cuanqueb saß tîquilal chiru li Kâcuaß, quichal laj Senaquerib lix reyeb laj Asiria ut qui-oc saß xchßochßeb laj Judá. Quixqßue lix naßajeb nachß riqßuineb li tenamit li sutsûqueb saß tzßac re teßxcol cuiß ribeb. Li cuan saß lix cßaßux, aßan rêchaninquileb li tenamit aßan.
1Nogen tid efterat Esekias hadde utført dette og vist sådan troskap, kom kongen i Assyria Sankerib og drog inn i Juda; han kringsatte de faste byer og tenkte han skulde få dem i sin makt.
2Li rey Ezequías quixqßue retal nak queßcuulac laj Senaquerib ut quixnau nak teßraj pletic riqßuineb laj Jerusalén.
2Da Esekias fikk vite at Sankerib var kommet og hadde i sinne å angripe Jerusalem,
3Quixtakla xbokbaleb li nequeßtenkßan re joß ajcuiß li nequeßtaklan saß xbêneb li soldado. Quixye reheb nak teßbutßmânk chixjunil li yußam haß li cuan chirix li tenamit. Ut eb aßan queßxcßul xchßôleb li quixye.
3rådslo han med sine høvdinger og sine ypperste stridsmenn om å tilstoppe vannet i kildene utenfor byen; og de hjalp ham.
4Nabaleb li cuînk queßxchßutub ribeb ut queßxbutß chixjunil li yußam haß joß ajcuiß li rok haß li nanumeß saß chixjunil li chßochß. Queßxye chi ribileb rib: —Takabutßeb li haß re nak incßaß teßxtau xhaßeb laj Asiria nak teßchâlk chi pletic kiqßuin, chanqueb.
4Det samlet sig da meget folk, og de tilstoppet alle kildene og den bekk som rant midt igjennem landet; for de sa: Hvorfor skulde assyrerkongene komme og finne rikelig vann?
5Ut laj Ezequías quixcacuubresi xchßôl. Quixqßue chi yîbâc chixjunil li tzßac li tßanenak. Ut quixyîbeb cuißchic li cab li najt xteram saß xbên li tzßac re teßxcol cuiß ribeb. Quixqßue ajcuiß chi yîbâc jun chic li nimla tzßac chirix li tenamit. Quixyîb chi us li cab li nequeßxcol cuiß ribeb, Milo xcßabaß, li cuan saß lix tenamit laj David. Ut quixqßue chi yîbâc nabal li chßîchß re pletic ut re xcolbal reheb xchßôl.
5Så tok han mot til sig og bygget op igjen hele den mur som var revet ned, og førte den helt op til tårnene, og utenfor bygget han en annen mur; han satte også Millo i Davids stad i fast stand og lot gjøre kastevåben i mengde og skjold.
6Quixxakabeb li teßtaklânk saß xbêneb li soldado ut quixchßutubeb chixjunileb cuan cuiß li oquebâl chire li tenamit re tââtinak riqßuineb. Quixqßue xcacuilal xchßôleb ut quixye reheb:
6Og han satte krigshøvedsmenn over folket og samlet dem hos sig på plasser ved byporten og talte til dem for å vekke deres mot og sa:
7Michßinan êchßôl. Cheqßuehak ban êchßôl ut cheyalak êkße. Mexxucuac chiru lix reyeb laj Asiria chi moco chiruheb li qßuila soldado li cuanqueb chak rochben xban nak lâo moco kajunes ta.
7Vær frimodige og sterke, frykt ikke og reddes ikke for kongen i Assyria og hele den hær han har med sig! For med oss er der en større enn der er med ham;
8Yal cuînkeb li cuanqueb rochben aßan. Abanan li Kâcuaß li kaDios cuan kiqßuin lâo chikatenkßanquil. Aßan tâtenkßânk ke chi pletic, chan. Ut eb li tenamit queßxcacuubresi xchßôleb riqßuin li cßaßru quixye laj Ezequías lix reyeb laj Judá.
8med ham er en arm av kjød, men med oss er Herren vår Gud, og han skal hjelpe oss og føre våre kriger. Og folket stolte på Esekias' Judas konges ord.
9Nak laj Senaquerib lix reyeb laj Asiria yô chi pletic riqßuineb li tenamit Laquis, quixtaklaheb lix takl Jerusalén chi âtinac riqßuin laj Ezequías lix reyeb laj Judá, ut riqßuineb ajcuiß chixjunileb li cuanqueb Jerusalén.
9Derefter sendte kongen i Assyria Sankerib, som selv lå for Lakis med hele sin krigsmakt, sine tjenere til Jerusalem, til Judas konge Esekias og til alle dem av Juda som var i Jerusalem, og lot si:
10Eb li takl queßxye reheb: —Joßcaßin naxye êre laj Senaquerib lix reyeb laj Asiria, “¿Ani aj iqßuin cßojcßo êchßôl? ¿Cßaßut nak nequexcana saß lê tenamit Jerusalén chi mâcßaß êcßaßux? ¿Ma incßaß nequeqßue retal nak sutsu lê tenamit kaban?
10Så sier Sankerib, kongen i Assyria: Hvad er det I setter eders lit til, siden I blir sittende innestengt i Jerusalem!
11Laj Ezequías yô chêbalakßinquil nak naxye êre nak li Kâcuaß lê Dios tâcolok êre saß cuukß lâin, lix reyeb laj Asiria. Lâin texincanab chi câmc xban cueßej ut chaki el.
11Esekias forfører eder bare for å la eder dø av hunger og tørst, når han sier: Herren vår Gud skal redde oss av assyrerkongens hånd.
12¿Ma mâcuaß ta biß laj Ezequías li qui-isin reheb li artal saß li naßajej li najt xteram li nequelokßoni cuiß lê Dios? ¿Ma mâcuaß ta biß aßan li quiyehoc reheb laj Jerusalén ut eb laj Judá nak caßaj cuiß saß li artal li cuan Jerusalén teßlokßonînk ut teßxcßat li incienso?
12Har ikke denne Esekias tatt hans offerhauger og hans altere bort og sagt til Juda og Jerusalem: Bare foran ett alter skal I tilbede, og på det skal I brenne røkelse?
13¿Ma incßaß ta biß nequenau nak eb lin xeßtônil yucuaß ut lâin quikêchani chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß? ¿Ma quiru ta biß queßcoleß xban lix Dioseb li tenamit aßan? ¿Ma quiru ta biß queßcoleß saß cuukß lâin?
13Vet I ikke hvad jeg har gjort, jeg og mine fedre, med alle folkene rundt om i landene? Har vel de guder som dyrkes av folkene rundt om i landene, maktet å redde sine land av min hånd?
14¿Ma cuan ta biß junak dios saß xyânkeb li xnînkal ru tenamit li quiru raj quicoloc reheb li tenamit aßan saß rukßeb lin xeßtônil yucuaß nak queßsacheß ruheb? ¿Chanru nak nequecßoxla nak texcolekß saß cuukß xban lê Dios lâex?
14Hvem av alle gudene hos disse folk som mine fedre har utryddet, er det som har maktet å redde sitt folk av min hånd, og så skulde eders Gud makte å redde eder av min hånd?
15Joßcan nak mêcanab êrib chixbalakßi laj Ezequías. Mêpâb li cßaßru tixye xban nak mâ jun dios cuan saß eb li tenamit quiru xcolbaleb li tenamit saß cuukß ut saß rukßeb lin xeßtônil yucuaß. ¿Ma tojaß ta chic lê Dios lâex târûk tâcolok êre saß cuukß?” chan.
15Så la nu ikke Esekias få narret eder! La ham ikke således forføre eder! Tro ham ikke! For ingen gud hos noget folk eller rike har maktet å redde sitt folk av min hånd eller av mine fedres hånd; hvor meget mindre vil da eders guder kunne redde eder av min hånd!
16Toj cuan chic cßaßak re ru queßxye re xhobbal li Kâcuaß Dios ut laj Ezequías laj cßanjel chiru.
16Og ennu flere ord talte hans tjenere mot Gud Herren og mot hans tjener Esekias.
17Ut cuan ajcuiß li hu quixtzßîba laj Senaquerib. Saß li hu aßan quixmajecua li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel ut quixye chi joßcaßin: —Cui lix dioseb li xnînkal ru tenamit incßaß queßxcol li tenamit saß cuukß, joßcan ajcuiß lix Dios laj Ezequías incßaß târûk tixcol lix tenamit saß cuukß, chan.
17Han skrev også et brev for å håne Herren, Israels Gud, og tale mot ham; i det stod det: Likesom folkenes guder rundt om i landene ikke har reddet sine folk av min hånd, således skal heller ikke Esekias' Gud redde sitt folk av min hånd.
18Queßxjap reheb chi cau chi âtinac riqßuineb li tenamit li cuanqueb saß xbên li tzßac saß hebreo li râtinobâleb laj Israel yal re xqßuebal xxiuheb re nak naru teßrêchani li tenamit.
18Og de ropte med høi røst på jødisk til folket i Jerusalem som stod på muren, for å skremme og forferde dem, så de kunde innta byen;
19Queßxhob li Kâcuaß lix Dioseb laj Jerusalén ut queßxjuntakßêta riqßuineb lix dioseb li tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß, eb li dios yal yîbanbileb riqßuin rukß cuînk.
19og de talte om Jerusalems Gud på samme vis som om folkenes guder på jorden, de som er et verk av menneskehender.
20Joßcan nak li rey Ezequías ut li profeta Isaías li ralal laj Amoz queßtijoc ut queßxtzßâma xtenkßanquileb chiru li Dios cuan saß choxa.
20Da kong Esekias og profeten Esaias, Amos' sønn hørte dette, bad de og ropte til himmelen.
21Ut li Kâcuaß Dios quixtakla jun li ángel re tixsach ruheb li cauheb rib chi pletic joß eb ajcuiß li nequeßcßamoc be saß xyânkeb ut li nequeßtaklan saß xbêneb lix soldado lix reyeb laj Asiria. Ut lix reyeb laj Asiria quisukßi saß lix tenamit chi yô xxutân. Nak qui-oc saß lix templo lix dios, eb li ralal queßxcamsi chi chßîchß.
21Og Herren sendte en engel som tilintetgjorde alle de djerve stridsmenn og fyrstene og høvedsmennene i assyrerkongens leir, så han med skam måtte vende tilbake til sitt land. Og da han engang gikk inn i sin guds hus, kom nogen av hans egne sønner og hugg ham ned der med sverdet.
22Joßcan nak li Kâcuaß quixcol laj Ezequías ut eb li cuanqueb Jerusalén saß rukß laj Senaquerib lix reyeb laj Asiria. Quixcoleb chiruheb chixjunileb. Ut quixqßueheb chi cuânc saß tuktûquil usilal riqßuineb chixjunileb li tenamit li cuanqueb chi xjun sutam.
22Således frelste Herren Esekias og Jerusalems innbyggere av assyrerkongen Sankeribs hånd og av alle andre fienders hånd og vernet dem til alle sider.
23Nabaleb queßxcßam lix mayej Jerusalén ut queßxqßue re li Kâcuaß. Ut queßxqßue ajcuiß xmâtan laj Ezequías lix reyeb laj Judá. Nak ac xcßulman chixjunil aßan, cßajoß nak quiniman xcuanquil laj Ezequías chiruheb chixjunileb li tenamit.
23Det var mange som kom til Jerusalem med gaver til Herren og med kostbare ting til Judas konge Esekias; og han blev efter dette høit æret blandt alle folk.
24Saß eb li cutan aßan laj Ezequías quichapeß xban jun nimla yajel ut câmc re. Abanan quitijoc chiru li Kâcuaß ut li Kâcuaß quirabi lix tij ut quixcßutbesi jun li milagro chiru.
24Ved den tid blev Esekias dødssyk; da bad han til Herren, og Herren svarte ham og gav ham et underfullt tegn.
25Abanan laj Ezequías incßaß quixqßue saß xchßôl li usilal qui-ux re xban li Dios. Quixkßetkßeti ban rib. Joßcan nak quijoskßoß li Dios saß xbên laj Ezequías ut saß xbêneb laj Judá ut laj Jerusalén.
25Men Esekias gjengjeldte ikke den velgjerning som var vist ham; han blev overmodig i sitt hjerte, og det kom vrede over ham og over Juda og Jerusalem.
26Quiyotßeß xchßôl laj Ezequías ut quixcubsi rib chiru li Kâcuaß. Joßcan ajcuiß queßxbânu li cuanqueb Jerusalén. Joßcan nak li Kâcuaß incßaß quixqßueheb chixtojbal xmâqueb nak toj yoßyo laj Ezequías.
26Da ydmyket Esekias sig, fordi han hadde vært overmodig i sitt hjerte, og det samme gjorde Jerusalems innbyggere; derfor kom Herrens vrede ikke over dem så lenge Esekias levde.
27Laj Ezequías nabal lix biomal quicuan ut lix lokßal. Quixchßutub nabal lix plata, lix oro, ut lix châbil pec li terto xtzßak, joß ajcuiß lix sununquil ban, lix chßîchß ut chixjunil li cßaßak re ru terto xtzßak.
27Esekias hadde overmåte stor rikdom og ære; han gjorde sig skattkammere, hvor han gjemte sølv og gull og dyre stener og krydderier og skjold og alle slags kostbare ting;
28Quixyîbeb li naßajej li tâxocmânk cuiß ru li trigo, li vino ut li aceite. Quixyîb ajcuiß lix naßajeb li qßuila pây ru chi xul joß li cuacax ut li carner.
28og han gjorde sig forrådshus for det som blev avlet av korn og most og olje, og fjøs for alle slags fe, og han la sig til buskap for sine fjøs.
29Nabal li tenamit li quixyîb laj Ezequías ut nabaleb lix quetômk ut lix carner xban nak li Kâcuaß quirosobtesi ut quixqßue nabal lix biomal.
29Likeledes bygget han byer og fikk sig en mengde med småfe og storfe; for Gud hadde gitt ham overmåte meget gods.
30Laj Ezequías, aßan li quijaloc xbe li haß Gihón toj takecß saß lix yoßlebâl ut quixqßue chi bêc toj chi saß lix tenamit laj David saß xcaßyabâl li na-oc cuiß li sakße. Ut us qui-el riqßuin chixjunil li quixbânu.
30Det var også Esekias som tilstoppet det øvre utløp av Gihonvannet og ledet det ned vestenfor Davids stad. I alt det han tok sig fore, hadde han lykke med sig,
31Nak eb li cuanqueb xcuanquil Babilonia queßxtaklaheb lix takl chixpatzßbal chirix li sachba chßôlej li quicßulman Judá, li Dios quixcanab xjunes laj Ezequías chixsumenquil yal re xyalbal rix laj Ezequías. Quiraj rilbal cßaßru cuan saß xchßôl.
31således også da sendemennene kom fra Babels fyrster, som sendte bud til ham for å spørre om det underfulle tegn som var skjedd i landet; Gud forlot ham bare for å sette ham på prøve og for å kjenne alt hvad som var i hans hjerte*. / {* 5MO 8, 2.}
32Chixjunil li cßaßak chic re ru li quixbânu laj Ezequías tzßîbanbil retalil xban li profeta Isaías li ralal laj Amoz saß li hu li tzßîbanbil cuiß retalil li quilajeßxbânu eb lix reyeb laj Judá ut lix reyeb laj Israel. Tzßîbanbil ajcuiß retalil chanru nak qui-uxtânan u.Laj Ezequías quicam ut quimukeß saß lix tenamit laj David saß li muklebâl li najt xteram. Chixjunileb laj Judá ut laj Jerusalén queßxqßue xlokßal nak quicam. Ut aß chic laj Manasés li ralal qui-oc chokß rey chokß rêkaj.
32Hvad som ellers er å fortelle om Esekias og hans fromme gjerninger, det er opskrevet i profeten Esaias', Amos' sønns syn i boken om Judas og Israels konger.
33Laj Ezequías quicam ut quimukeß saß lix tenamit laj David saß li muklebâl li najt xteram. Chixjunileb laj Judá ut laj Jerusalén queßxqßue xlokßal nak quicam. Ut aß chic laj Manasés li ralal qui-oc chokß rey chokß rêkaj.
33Og Esekias la sig til hvile hos sine fedre, og de begravde ham ved opgangen til Davids efterkommeres graver. Hele Juda og Jerusalems innbyggere viste ham stor ære ved hans død. Og hans sønn Manasse blev konge i hans sted.