1Aßan aßin li bich li quixbicha laj David re xlokßoninquil li Kâcuaß xban nak li Kâcuaß quixcol aßan chiru laj Saúl ut chiruheb chixjunileb li xicß nequeßiloc re:
1David kvad denne sang for Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.
2Li Kâcuaß, aßan li na-iloc cue. Aßan li nacoloc cue. Chanchan jun sakônac bar nincol cuiß cuib.
2Og han sa: Herren er min klippe og min festning og min redder,
3Li Kâcuaß, aßan lin Dios. Aßan li nacoloc cue. Cau inchßôl riqßuin. Chanchan li chßîchß li nincol cuiß cuib. Aßan nacoloc cue riqßuin xnimal xcuanquil. Chanchan jun naßajej najt xteram bar ninmuk cuiß cuib. Aßan li nacoloc cue chiru li ra xîcß.
3min klippefaste Gud, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg og min tilflukt, min frelser; fra vold frelser du mig.
4Tinqßue xlokßal li Kâcuaß xban nak xcßulub nak tâqßuehekß xlokßal. Tinyâba xcßabaß li Kâcuaß ut aßan tâcolok cue chiruheb li xicß nequeßiloc cue.
4Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
5Chanchan ac câmc cue xban li mâusilal queßxbânu cue. Chanchan lix cacuil rok li palau li mâusilal nak xchal saß inbên ut xqßue inxiu.
5Dødens bølger omspente mig, fordervelsens strømmer forferdet mig.
6Chanchan nak li câmc yô chi numtâc saß inbên. Ut chanchan nak xeßxqßue li raßal chokß cue re tineßxcamsi.
6Dødsrikets rep omgav mig, dødens snarer overfalt mig.
7Nak kßaxal ra cuanquin, quinyâba xcßabaß li Kâcuaß. Ut li Kâcuaß quirabi lin tij toj saß lix templo. Quirabi nak quinjap cue chixtzßâmanquil intenkßanquil chiru.
7I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for hans ører.
8Li ruchichßochß qui-ecßan saß xnaßaj. Ut qui-ecßan ajcuiß saß xnaßaj li nacûtun re li choxa xban nak yô xjoskßil li Kâcuaß.
8Da rystet og bevet jorden, himmelens grunnvoller skalv, og de rystet; for hans vrede var optendt.
9Chanchan nak qui-el li sib saß rußuj. Chanchan nak quißel chak xam saß re, re sachoc. Chanchan li ru xam lochlo xxamlel.
9Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
10Chanchan nak quixte li choxa ut quicube saß ruchichßochß. Ut cuan chak li kßeki chok rubel rok.
10Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
11Cô saß junpât chirix jun li querubín. Quichal saß li ikß li chanchan cuan xxicß.
11Og han fór på kjeruber og fløi, og han lot sig se på vindens vinger.
12Quixmuk rib saß li kßeki chok. Sutsu xban li kßeki chok, li chok li naqßuehoc re li hab.
12Og han gjorde mørke til skjul rundt omkring sig, vannmasser, tykke skyer.
13Xban nak nalemtzßun lix lokßal, chanchan nak narepoc li rakß câk.
13Frem av glansen foran ham brente gloende kull.
14Chanchan nak namok li câk nak quiâtinac li Kâcuaß chi cau xyâb xcux. Ut qui-abîc xyâb xcux li nimajcual Dios.
14Herren tordnet fra himmelen, den Høieste lot sin røst høre.
15Chanchan nak narepoc li câk nak quixcut lix tzimaj. Quixsach xnaßlebeb li xicß nequeßiloc cue ut quixchaßchaßi ruheb.
15Og han utsendte piler og spredte dem* omkring - lyn og forvirret dem. / {* fiendene.}
16Nak li Kâcuaß quikßusuc, quicßutun li chßochß rubel li palau. Ut quicana chi cutanquil li nacûtun re li ruchichßochß. Chanchan yal apunbil quixbânu re.
16Da kom havets strømmer til syne; jordens grunnvoller blev avdekket ved Herrens trusel, for hans neses åndepust.
17Toj takecß quixqßue chak li rukß cue ut quinrisi saß li raylal. Chanchan nak quinrisi saß xchamal li palau.
17Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
18Quinixcol chiruheb li xicß nequeßiloc cue, li kßaxal cauheb rib. Quinixcol chiruheb, usta kßaxal cau xmetzßêuheb chicuu lâin.
18Han fridde mig ut fra min sterke fiende, fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
19Nak cuanquin saß raylal queßchal chi pletic cuiqßuin eb li xicß nequeßiloc cue. Abanan li Kâcuaß quinixtenkßa.
19De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
20Quinixtenkßa re nak mâ ani chic tâchßißchßißînk cue. Quinixcol xban nak sa saß xchßôl cuiqßuin.
20Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
21Li Kâcuaß xqßue inkßajcâmunquil xban nak tîc inchßôl chiru. Li Kâcuaß x-osobtesin cue xban nak mâcßaß inmâc.
21Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
22Lâin xinbânu li cßaßru naxye saß lix chakßrab. Ut incßaß xintzßektâna li Kâcuaß.
22For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud;
23Lâin ninbânu chixjunil lix chakßrab li Kâcuaß. Ut incßaß ninkßet lin taklanquil xban.
23for alle hans lover hadde jeg for øie, og fra hans bud vek jeg ikke,
24Lâin incßaß xinmâcob chiru li Kâcuaß. Ut incßaß xinbânu li mâusilal.
24og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
25Joßcan nak li Kâcuaß naxqßue inkßajcâmunquil aß yal chanru xtîquilal inchßôl. Naxqßue inkßajcâmunquil xban nak naxnau nak mâcßaß inmâc chiru.
25Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter min renhet for hans øine.
26At Kâcuaß, lâat nacacuuxtâna ru li ani na-uxtânan u. Ut kßaxal châbilat riqßuineb li nequeßxbânu li us.
26Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise stridsmann viser du dig rettvis,
27Lâat nacacuosobtesiheb li tîqueb xchßôl châcuu. Aban li incßaß useb xnaßleb cau nacakßuseb.
27mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang*. / {* d.e. gjør du tvert imot hans ønske og forventning.}
28Lâat nacatcoloc reheb li tenamit li nequeßxcubsi ribeb châcuu. Abanan nacacubsiheb xcuanquil li nequeßxnimobresi ribeb châcuu.
28Elendige folk frelser du, men dine øine er mot de overmodige; dem fornedrer du.
29At Kâcuaß Dios, lâat li nacatcutanobresin re lin cßaßux. Niquinâcuisi saß kßojyîn ut niquinâqßue saß cutan.
29For du er mitt lys, Herre, og Herren opklarer mitt mørke.
30Lâat nacatqßuehoc xcacuilal inchßôl chi pletic riqßuineb li xicß nequeßiloc cue. Ut lâat nacatqßuehoc incacuilal chi numecß saß xbêneb li tzßac li sutsûqueb cuiß.
30For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, ved min Gud springer jeg over murer.
31Chixjunil li cßaßru naxbânu li Kâcuaß, aßan châbil ut tzßakal re ru. Ut li cßaßru naxyechißi ke, nakanau chi tzßakal nak tixqßue ke. Li Dios naxtenkßaheb li ani cauheb xchßôl riqßuin.
31Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
32¿Ma cuan ta biß chic junak Dios joß li kaDios lâo? ¿Ma incßaß ta biß caßaj cuiß li kaDios naru nacoloc ke?
32For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe foruten vår Gud?
33Li Kâcuaß Dios, aßan li naqßuehoc incacuilal. Ut aßan li nacßutuc re lin be chicuu.
33Gud, han er mitt sterke vern og leder den ulastelige på hans vei.
34Aßan na-iloc cue yalak bar ninnumeß re nak mâcßaß nincßul. Chanchanin li quej li naâlinac yalak bar saß qßuicheß.
34Han gir ham føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider.
35Li Kâcuaß natzoloc cue re nak tinnau pletic ut naxqßue inmetzßêu chi cutuc riqßuin li tzimaj yîbanbil riqßuin bronce.
35Han oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
36At Kâcuaß, lâat nacatcoloc cue, ut xban xnimal lâ cuusilal xniman incuanquil.
36Og du gir mig din frelse til skjold, og din mildhet gjør mig stor.
37Junelic niquinâtenkßa saß lin yußam. Chanchan nak xanimobresi ru li be chicuu re nak incßaß tâjolcßok li cuok.
37Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
38Xincuâlinaheb li xicß nequeßiloc cue toj retal xinnumta saß xbêneb. Incßaß xincanabeb toj xinnumta saß xbêneb.
38Jeg vil forfølge mine fiender og ødelegge dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
39Lâin xinchoy xcamsinquileb re nak incßaß chic teßcuaclîk. Xeßtßaneß ban chi cuok.
39Jeg gjør ende på dem og knuser dem, så de ikke kan reise sig; de faller under mine føtter.
40Lâat xatqßuehoc inmetzßêu re tinpletik. Lâat xakßaxtesiheb li xicß nequeßiloc cue rubel incuanquil.
40Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
41Lâat xakßaxtesiheb saß cuukß li xicß nequeßiloc cue toj retal xinsach ruheb.
41Og mine fiender lar du vende mig ryggen, mine avindsmenn utrydder jeg.
42Xeßxjap reheb chixtzßâmanquil xtenkßanquil, abanan mâ ani quicoloc reheb. Queßxtzßâma xtenkßanquileb âcue, at Kâcuaß. Abanan lâat incßaß casume lix tijeb.
42De ser sig om, men der er ingen frelser - efter Herren, men han svarer dem ikke.
43Chanchaneb li poks li nacßameß xban ikß nak xinsach ruheb. Chanchan yekßinbileb joß li sulul saß be xinbânu reheb.
43Og jeg knuser dem som jordens støv; jeg sønderknuser dem, tramper dem ned som søle på gatene.
44Lâat xatcoloc cue chiruheb li yôqueb chi pletic cuiqßuin. Ut xinâqßue chi taklânc saß xbêneb li xnînkal ru tenamit. Nequeßcßanjelac chicuu li toj mâjiß ninnau ruheb.
44Og du redder mig fra mitt folks kamper, du bevarer mig til å være hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenner, tjener mig.
45Eb li jalaneb xtenamit nequeßxcuikßib ribeb chicuu, ut nequeßxbânu li cßaßru ninye reheb.
45Fremmede kryper for mig; bare de hører om mig, blir de mig lydige.
46Li jalaneb xtenamit nequeßchßinan xchßôleb ut nequeßsicsot xban xxiuheb nak nequeßel saß li naßajej li nequeßxmuk cuiß ribeb.
46Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
47Yoßyo li Kâcuaß Dios li nacoloc cue. Ut lokßoninbil taxak ru. Chinimâk taxak xlokßal li Kâcuaß laj Colol cue.
47Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses klippefaste Gud,
48Li Dios xtenkßan cue chi numtâc saß xbêneb li xicß nequeßiloc cue. Ut xqßueheb li tenamit rubel incuanquil.
48den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
49Li Kâcuaß, aßan li nacoloc cue chiruheb li xicß nequeßiloc cue. Ut aßan naqßuehoc incuanquil chi numtâc saß xbêneb li nequeßraj pletic cuiqßuin. Ut aßan ajcuiß nacoloc cue chiruheb li nequeßrahobtesin cue.
49og som fører mig ut fra mine fiender; over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
50Joßcan nak lâin tinye resilal saß xyânkeb li xnînkal ru tenamit. Ut tinbicha lix lokßal li Kâcuaß Dios.Riqßuin xnimal xcuanquil li Kâcuaß xinixcol xban nak lâin li quinixxakab chokß rey. Ut aßan tâuxtânânk cuu, lâin li sicßbil cuu. Ut târuxtâna ajcuiß ruheb li cualal incßajol chi junelic, chan laj David.
50Derfor vil jeg prise dig, Herre, blandt hedningene og lovsynge ditt navn.
51Riqßuin xnimal xcuanquil li Kâcuaß xinixcol xban nak lâin li quinixxakab chokß rey. Ut aßan tâuxtânânk cuu, lâin li sicßbil cuu. Ut târuxtâna ajcuiß ruheb li cualal incßajol chi junelic, chan laj David.
51Han gjør frelsen stor for sin konge, og han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.