1Quichal cuißchic xjoskßil li Kâcuaß Dios saß xbêneb laj Israel. Joßcan nak quixqßue xjoskßil laj David saß xbêneb. Quiyeheß re laj David nak târajlaheb chixjunileb laj Israel ut eb laj Judá.
1Men Herrens vrede optendtes atter* mot Israel, og han egget David op imot dem og sa: Gå avsted og tell Israel og Juda! / {* 2SA 21, 1 fg.}
2Joßcan nak li rey David quixye re laj Joab li kßaxal nim xcuanquil saß xbêneb li soldados: —Tatxic âcuochbeneb chixjunileb li nequeßtaklan saß xbêneb li soldados. Têrajla chixjunileb li cuanqueb saß li naßajej Israel. Naticla chak saß li tenamit Dan ut nacuulac toj saß li tenamit Beerseba. Nacuaj xnaubal jarubeb li cristian, chan.
2Da sa kongen til sin hærfører Joab, som var hos ham: Dra omkring i alle Israels stammer fra Dan like til Be'erseba og mønstre folket, så jeg kan få vite tallet på dem!
3Laj Joab quixye re: —At rey, aß taxak li Dios chiqßuehok re chi tâmc chi nabal eb laj Israel. Ut tâcuileb taxak chixjunileb. Abanan nacuaj xpatzßbal âcue cßaßut nak nasahoß âchßôl chirajlanquileb laj Israel, chan.
3Joab svarte: Herren din Gud legge hundre ganger så mange til dette folk som de er nu, så min herre kongen selv får se det! Men hvorfor har min herre kongen fått lyst til dette?
4Abanan li rey quixpuersi laj Joab ut eb li nequeßtaklan saß xbêneb li soldados chixbânunquil. Joßcan nak queßel riqßuin li rey ut queßcôeb chirajlanquileb chixjunileb laj Israel.
4Men kongen holdt fast ved sin befaling og gav ikke efter for Joab og hærførerne. Så drog da Joab og hærførerne ut i kongens tjeneste for å mønstre Israels folk.
5Queßnumeß junpacßal li nimaß Jordán ut queßxyîb lix muhebâleb saß li sur re li tenamit Aroer. Li tenamit aßan cuan saß xyi li ru takßa saß xjayal li cuib chi tenamit Gad ut Jazer.
5De satte over Jordan og leiret sig ved Aroer, på høire side av den by som ligger midt i Gads-dalen og bortimot Jaser.
6Chirix aßan queßcôeb saß eb li tenamit Galaad ut Hodsi saß lix naßajeb laj hititas. Nak queßel aran queßcôeb saß li tenamit Dan-jaán. Ut chirix aßan queßcôeb Sidón ut saß eb li naßajej li cuanqueb chi xjun sutam.
6Så kom de til Gilead og til lavlandet, som nylig var inntatt; siden kom de til Dan-Ja'an* og så rundt om bortimot Sidon. / {* 1MO 14, 14.}
7Mokon chic, queßcôeb saß li tenamit Tiro, li kßaxal cau rib chi pletic. Ut queßcôeb saß chixjunileb lix tenamiteb laj heveo ut eb laj cananeo. Ut queßcôeb saß li tenamit Beerseba, li cuan saß xcuênt Judá ut queßcuulac toj Neguev.
7Så kom de til Tyrus' festning og til alle hevittenes og kana'anittenes byer; og til sist drog de til sydlandet i Juda, til Be'erseba.
8Nak ac xeßnumeß rajlanquil chixjunileb li tenamit, queßsukßi cuißchic Jerusalén. Belêb po riqßuin junmay cutan queßxnumsi chixbeninquil xsaß chixjunil li tenamit.
8Således drog de om i hele landet og kom efter ni måneder og tyve dager tilbake til Jerusalem.
9Ut laj Joab quixye re li rey David jarubeb li cristian. Cuakxakib ciento mil chi cuînk cuanqueb Israel cauheb rib chi pletic. Ut ôb ciento mil chi cuînk cuanqueb Judá.
9Og Joab opgav for kongen det tall som var utkommet ved folkemønstringen: I Israel var det åtte hundre tusen sterke menn som kunde dra sverd, og Judas menn var fem hundre tusen.
10Nak ac queßajlâc chixjunileb laj Israel, quiyotßeß xchßôl laj David. Quitijoc ut quixye re li Dios: —At Kâcuaß, nimla mâc li xinbânu lâin. Nintzßâma châcuu nak tâcuy tâsach taxak lin mâc. Xmâcßaßil innaßleb xinbânu cuiß, chan.
10Men samvittigheten slo David efterat han hadde tellet folket, og David sa til Herren: Jeg har syndet storlig med det jeg har gjort; men tilgi nu, Herre, din tjeners misgjerning; for jeg har båret mig meget uforstandig at.
11Cuulajak chic, nak ac xcuacli laj David, li Kâcuaß quiâtinac riqßuin li profeta Gad, li naqßuehoc xnaßleb laj David.
11Da David stod op om morgenen, kom Herrens ord til profeten Gad, Davids seer, og det lød så:
12Quixye re: —Tatxic riqßuin laj David ut tâye re, “Joßcaßin xye li Kâcuaß. Tinye âcue oxib pây ru li raylal naru tinbânu. Tâsicß ru li bar cuan tâcuaj lâat tinbânu”, chan li Dios.
12Gå og tal til David: Så sier Herren: Tre ting forelegger jeg dig; velg en av dem, så vil jeg gjøre så mot dig!
13Laj Gad cô riqßuin laj David ut quixye re: —¿Cßaßru tâcuaj tixbânu li Kâcuaß? ¿Ma tâcuaj nak tâcuânk cuukub chihab li cueßej saß lâ tenamit? ¿Malaj ut tâcuaj nak tatêlelik oxibak po chiruheb li xicß nequeßiloc âcue? ¿Malaj ut tâcuaj nak teßcâmk li tenamit xban li caki yajel chiru oxib cutan? Cßoxla chi us cßaßru tâcuaj ut ye cue cßaßru tinye re li Kâcuaß, chan laj Gad.
13Da kom Gad til David og forkynte ham dette og sa til ham: Vil du at det skal være hungersnød i ditt land i syv år, eller at du skal komme til å flykte for dine fiender i tre måneder, mens de forfølger dig, eller at det skal bli pest i ditt land i tre dager? Tenk nu efter og se til hvad jeg skal svare ham som har sendt mig!
14Laj David quixye: —Kßaxal ra saß inchßôl ut incßaß nintau cßaßru tinbânu. Abanan takacanab kib saß rukß li Dios xban nak nim li rusilal. Incßaß nakaj nak totßanekß saß rukßeb li xicß nequeßiloc ke, chan laj David.
14David sa til Gad: Jeg er i stor angst; la oss da helst falle i Herrens hånd! For hans barmhjertighet er stor, men i menneskers hånd vil jeg nødig falle.
15Joßcan nak li Kâcuaß quixtakla li caki yajel saß xbêneb laj Israel saß li ekßela aßan toj quicuulac li hônal li quixye li Kâcuaß. Queßcam lajêb xcâcßâl mil chi cuînk. Quixtiquib chak saß li tenamit Dan ut quicuulac toj saß li tenamit Beerseba.
15Sa lot Herren det komme en pest i Israel, fra morgenen til sammenkomstens tid*; og der døde av folket fra Dan til Be'erseba sytti tusen mann. / {* aftenofferets tid.}
16Oc raj re chixsachbal ru li tenamit Jerusalén lix ángel li Dios, abanan quiyotßeß xchßôl li Dios chirilbal li raylal yôqueb chixcßulbal. Ut li Dios quixye re li ángel li yô chi camsînc reheb: —Tzßakal li xabânu. Mârahobtesiheb chic, chan. Saß li hônal aßan lix ángel li Dios cuan chire li naßajej li narisi cuiß rix li trigo laj Arauna laj jebuseo.
16Og engelen rakte ut sin hånd mot Jerusalem for å ødelegge det; da angret Herren det onde, og han sa til engelen som gjorde ødeleggelse blandt folket: Det er nok; dra nu din hånd tilbake! Herrens engel var da ved jebusitten Aravnas treskeplass.
17Laj David quiril li ángel li yô chi camsînc reheb li cristian ut quixye re li Dios: —At Kâcuaß, lâin xinbânun re li mâusilal aßin. Lâin cuan inmâc. Eb li cristian aßin mâcßaßeb xmâc. Chanchaneb li carner. Nintzßâma châcuu nak tâqßue li raylal saß inbên lâin ut saß xbêneb li cualal incßajol, chan.
17Da David så engelen som slo ihjel blandt folket, sa han til Herren: Det er jeg som har syndet, det er jeg som har gjort ille; men denne min hjord, hvad har de gjort? La din hånd komme over mig og over min fars hus!
18Saß ajcuiß li cutan aßan laj Gad quicuulac riqßuin laj David ut quixye re: —Tatxic saß li naßajej li narisi cuiß rix lix trigo laj Arauna laj jebuseo. Ut aran tâyîb jun li artal re xlokßoninquil li Kâcuaß, chan.
18Samme dag kom Gad til David og sa til ham: Gå op og reis Herren et alter på jebusitten Aravnas treskeplass!
19Joßcan nak li rey David cô chixbânunquil li cßaßru quiyeheß re xban laj Gad, joß quitaklâc cuiß xban li Kâcuaß.
19Så gikk David dit op efter Gads ord, således som Herren hadde befalt.
20Laj Arauna quiril nak li rey David ut eb li nequeßtenkßan re yôqueb chak chi châlc riqßuin. Qui-el ut quixcuikßib rib saß chßochß chiru li rey David.
20Da Aravna så ut, fikk han se kongen og hans tjenere som kom over til ham; da gikk Aravna ut og kastet sig ned for kongen med ansiktet mot jorden.
21Laj Arauna quixye: —At rey, ¿cßaß raj ru tâcuaj nak xatchal chicuilbal lâin aj cßanjel châcuu? chan. Laj David quixye re: —Lâin tincuaj xlokßbal lâ naßaj li nacacuisi cuiß rix lâ trigo. Tinyîb jun li artal arin re xlokßoninquil li Kâcuaß Dios re nak teßxcanab câmc li tenamit, chan.
21Og Arvna sa: Hvorfor kommer min herre kongen til sin tjener? David svarte: For å kjøpe treskeplassen av dig og bygge et alter der for Herren, forat hjemsøkelsen kan stanse og vike fra folket.
22Laj Arauna quixye re: —At rey, bânu joß nacacßoxla nak us xbânunquil. Qßue lâ mayej chiru li Kâcuaß lâ Dios. Naru tâcamsi li cuib chi bôyx aßin chokß re lâ cßatbil mayej. Ut li cheß li naqßueman saß xcuxeb tâcßanjelak re lâ siß joß ajcuiß lix cheßel li naßajej aßin, chan.
22Da sa Aravna til David: Min herre kongen må ta og ofre hvad han finner for godt! Se, her er oksene til brennofferet og treskesledene og åkene som er på oksene, til ved;
23Laj Arauna quixqßue chixjunil re li rey David ut quixye re: —Chixcßulak taxak li Kâcuaß lâ mayej, chan.
23alt dette, konge, gir Aravna kongen. Og Aravna sa til kongen: Herren din Gud ta nådig imot dig!
24Li rey David quixye re: —Incßaß tincßul yal chi joßcan. Incßaß naru tinmayeja chiru li Kâcuaß li incßaß xintoj rix lâin, chan. Joßcan nak quixlokß li naßajej li narisi cuiß rix lix trigo laj Arauna, joß eb ajcuiß lix bôyx. Lajêb roxcßâl chi tumin plata quixqßue re.Quixyîb lix artal laj David saß li naßajej aßan. Quixqßue lix cßatbil mayej. Ut quixqßue lix mayej re xcßambaleb rib saß usilal riqßuin li Kâcuaß. Li Kâcuaß quirabi li cßaßru queßxtzßâma chiru ut quirisi li caki yajel saß xbêneb laj Israel.
24Men kongen svarte: Nei, jeg vil kjøpe det av dig for penger; jeg vil ikke ofre Herren min Gud brennoffere som jeg har fått for intet. Så kjøpte David treskeplassen og oksene for femti sekel sølv*. / {* Hele plassen, hvor senere templet og forgården blev bygget, kostet 600 sekel gull, 1KR 21, 25.}
25Quixyîb lix artal laj David saß li naßajej aßan. Quixqßue lix cßatbil mayej. Ut quixqßue lix mayej re xcßambaleb rib saß usilal riqßuin li Kâcuaß. Li Kâcuaß quirabi li cßaßru queßxtzßâma chiru ut quirisi li caki yajel saß xbêneb laj Israel.
25Og David bygget der et alter for Herren og ofret brennoffere og takkoffere; og Herren hørte landets bønn, og hjemsøkelsen stanset og vek fra Israel.