¹Raylal tâchâlk saß xbêneb li sa cuanqueb aran Sión. Raylal tâchâlk saß xbêneb li cßojcßôqueb xchßôl chi cuânc saß li tzûl Samaria. Aßaneb li cuib chi tenamit li kßaxal nim xcuanquil saß xyânkeb chixjunileb. Ut junes riqßuineb aßan cauheb xchßôl chixjunileb laj Israel.

¹Ve de trygge på Sion og de sorgløse på Samarias fjell, de fornemme blandt det ypperste av folkene, dem som Israels hus pleier å vende sig til!

²Ayukex aran Calne ut ilomak chak li tenamit aßan. Tex-êlk aran ut texxic saß li nimla tenamit Hamat, tojoßnak texxic saß lix tenamiteb laj filisteo, Gat xcßabaß. Ilomak chak li tenamit aßan. ¿Ma kßaxal nim ta biß xcuanquileb li tenamit aßan chiru lê cuanquil lâex? ¿Ma kßaxal châbil ta biß lix tenamiteb aßan chiru lê re lâex?

²Dra over til Kalne og se, og gå videre til det store Hamat, og stig ned til Gat i Filisterland! Er de bedre enn disse riker, eller er deres land større enn eders land?

³Incßaß nequecßoxla nak tâcuulak xkßehil li rakba âtin saß êbên ut riqßuin li mâusilal nequebânu kßaxal cuißchic nabal li raylal yôquex chixbokbal saß êbên.

³I som jager den onde dag langt bort og flytter urettens sete nær til eder*, / {* I vil intet høre om straffens dag, og allikevel lar I vold og urett råde blandt eder.}

⁴Nequexcuar saß lê châbil chßât yîbanbil riqßuin marfil ut nequexhilan saß lê châbil hilobâl nak nequexcuaßac. Nequetiu li ral li carner nequechap chak saß xyânkeb li quetômk joß ajcuiß li ral cuacax li cuanqueb saß corral.

⁴I som ligger på elfenbensbenker og dovner eder på eders leier, og som eter lam av hjorden og kalver fra fjøset,

⁵Nequexbichan nak nequerabi xyâb li xôlb. Nequeyîb lê cuajb re têyâbasi ut nequebânu êrib joß li rey David.

⁵som synger allslags tull til harpens toner og har uttenkt eder strengeinstrumenter, likesom David,

⁶Nînki secß nequerucß cuiß lê vino. Ut nequerocsi li sununquil ban li kßaxal terto xtzßak. Abanan incßaß nayotßeß êchßôl xban li raylal li yôqueb chixcßulbal lê ras êrîtzßin lâex laj Israel.

⁶som drikker vin av skåler og salver eder med den ypperste olje, men ikke sørger over Josefs skade.

⁷Joßcan nak anakcuan lâex xbên cua texcßamekß nak teßnumtâk saß êbên li xicß nequeßiloc êre. Incßaß chic tâcuânk lê ninkße li naqßuehoc xsahil êchßôl.

⁷Derfor skal de nu vandre ut av landet fremst blandt dem som føres bort, og med skrålet av dem som dovner sig, skal det være slutt.

⁸Li Kâcuaß Dios quixbânu li juramento saß xcßabaß ajcuiß aßan ut quixye: —Lâin li Kâcuaß li nimajcual Dios. Xicß nequeßcuil li ralal xcßajol laj Jacob xban nak nequeßxnimobresi ribeb. Nintzßektânaheb lix nînkal ru cab. Joßcan nak tincanabeb li xicß nequeßiloc reheb chi numtâc saß xbêneb lix tenamiteb laj Israel jun xiquic chixjunil li cßaßru cuan reheb.

⁸Herren, Israels Gud, har svoret ved sig selv, sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg avskyr Jakobs stolthet og hater hans palasser, og jeg vil overgi byen og alt det som er i den.

⁹Usta lajêb chi cuînk teßcanâk saß li jun chi cab, teßcâmk ajcuiß chixjunileb aßan.

⁹Og om det er ti menn tilbake i ett hus, da skal de dø.

¹⁰Ut nak tâoc junak li rechßalal chirisinquil li camenak saß li cab re tixcßat, tixye: ¿Ma toj cuan junak yoßyo xcana? Ut li jun li cuan chak toj saß cab tâchakßok ut tixye: Mâcßaß. Caßaj chic lâin xincana. Ut mâpatzß xcßabaß li Kâcuaß, chaßak.

¹⁰Og en manns nærmeste frende, som skal brenne ham*, skal ta ham og bære benene ut av huset, og han skal si til den som er i husets innerste krok: Er det ennu nogen hos dig? Og han skal svare: Nei, ingen! Da skal han si: Hysj! Herrens navn må ikke nevnes! / {* fordi mengden av de døde (AMO 8, 3) gjør det umulig å begrave dem.}

¹¹Quixye chi joßcan xban nak li Kâcuaß quixye nak teßosokß li nînkeb xcuanquil joßqueb ajcuiß li mâcßaßeb xcuanquil. Jun xiquic nak teßosokß chixjunileb.

¹¹For se, Herren byder, og de slår det store hus så det synker i grus, og det lille hus så det revner.

¹²¿Ma târûk ta biß teßâlinak li cacuây saß xbên nînki pec? ¿Ma naru ta biß xbecbal li palau riqßuin chßîchß joß nabecman li chßochß? ¿Cßaßut nak lâex xesukßisi li us chokß re camsînc? Ut, ¿cßaßut nak xesukßisi li tîquilal chokß mâusilal?

¹²Springer vel hestene opefter fjellet, eller pløies det der med okser? siden I har forvendt retten til gift og rettferdighetens frukter til malurt.

¹³Lâex nasahoß saß êchßôl riqßuin li mâcßaß na-oc cuiß ut nequeye: ¿Ma incßaß ta biß cau kib kajunes? chanquex.Cheqßuehak retal lâex aj Israel. Li Kâcuaß, li nimajcual Dios, naxye chi joßcaßin: —Lâin tintakla jun li tenamit chi numtâc saß êbên. Eb aßan teßrahobtesînk êre lâex li cuanquex toj saß li naßajej Hamat li cuan saß li norte ut toj chire li haß li cuan saß li sur, chan li Kâcuaß.

¹³I som gleder eder over det som intet er, og som sier: Er det ikke ved vår egen styrke vi har vunnet oss velde?

¹⁴Cheqßuehak retal lâex aj Israel. Li Kâcuaß, li nimajcual Dios, naxye chi joßcaßin: —Lâin tintakla jun li tenamit chi numtâc saß êbên. Eb aßan teßrahobtesînk êre lâex li cuanquex toj saß li naßajej Hamat li cuan saß li norte ut toj chire li haß li cuan saß li sur, chan li Kâcuaß.

¹⁴For se, jeg opvekker et folk mot eder, Israels hus, sier Herren, hærskarenes Gud, og de skal undertrykke eder fra der hvor veien går til Hamat, og like til bekken i ødemarken.