¹Mêmayeja chiru li Kâcuaß lê Dios li bôyx malaj ut li carner li cuanqueb xpaltil. Xicß naril li Kâcuaß li mayej li cuan xpaltil.

¹Du skal ikke ofre Herren din Gud et stykke storfe eller småfe som har noget lyte eller nogen skade; for det er en vederstyggelighet for Herren din Gud.

²Mâre cuânk junak cuînk malaj ixk saß eb li tenamit li tixqßue êre li Kâcuaß li tixkßet li contrato ut tâmâcobk chiru li Kâcuaß

²Dersom der i din midte, i en av de byer som Herren din Gud gir dig, finnes en mann eller kvinne som gjør det som ondt er i Herrens, din Guds øine, så han bryter hans pakt,

³riqßuin xlokßoninquil li jalanil dios, malaj li sakße, li po ut li chahim chi ac xye êre li Kâcuaß nak incßaß têbânu.

³og han mot mitt bud går bort og dyrker andre guder og tilbeder dem eller solen eller månen eller hele himmelens hær,

⁴Cui lâex têrabi resil li cßaßru yôqueb chixbânunquil, tento nak têtzßil rix chi us re rilbal ma yâl nak yôqueb chixbânunquil li mâusilal aßan saß li tenamit Israel.

⁴og dette blir meldt dig, og du får høre om det, da skal du nøie granske saken; og er det da sannhet, er det sikkert og visst at denne vederstyggelighet er gjort i Israel,

⁵Cui yâl, têcßam li cuînk malaj ut li ixk aßan chirix li tenamit ut têcuti chi pec toj retal tâcâmk.

⁵da skal du føre den mann eller den kvinne som har gjort denne onde gjerning, ut til byens port, og enten det er mann eller kvinne, skal du stene dem, så de dør.

⁶Abanan tento nak cuânk cuib malaj oxib tâyehok re nak cuan xmâc. Incßaß naru tâcamsîk cui jun ajcuiß li tâyehok nak cuan xmâc.

⁶Efter to eller tre vidners utsagn skal den late livet som skal dø; han skal ikke late livet bare efter ett vidnes utsagn.

⁷Li ani teßyehok re nak cuan xmâc, aßaneb li xbên li teßcutuk re chi pec. Chirix aßan, eb li jun chßol chic teßxcut chi pec. Chi joßcaßin têrisi saß êyânk li naßleb li incßaß us.

⁷Vidnene skal først løfte hånden for å avlive ham, og dernæst hele folket; således skal du rydde det onde bort av din midte.

⁸Cui cuan li nimla chßaßajquil li incßaß naru têrak âtin saß xbên, usta camsînc, usta pletic malaj ut cuechßînc, têcßameb li cristian saß li naßajej li quixsicß ru li Kâcuaß lê Dios.

⁸Når en sak er dig for vanskelig å dømme i, enten det gjelder en drapssak eller en rettstrette eller et søksmål for skade på legemet eller i det hele nogen sak som der tvistes om i dine byer, da skal du gjøre dig rede og dra op til det sted Herren din Gud utvelger.

⁹Texxic riqßuineb laj tij xcomoneb li ralal xcßajol laj Leví ut texxic riqßuin laj rakol âtin. Eb aßan teßxtzßil rix lê chßaßajquilal ut teßxye êre cßaßru têbânu.

⁹Og du skal gå til de levittiske prester og til den som er dommer på den tid, og spørre dig for hos dem, og de skal si dig hvad rett er.

¹⁰Abanan tento nak têbânu li cßaßru nequeßxye eb aßan saß li naßajej li tixsicß ru li Dios. Cheqßue retal nak têbânu chixjunil li cßaßru teßxye êre.

¹⁰Og du skal gjøre efter det de sier dig på det sted Herren utvelger; og du skal i alle stykker akte på å gjøre som de lærer dig.

¹¹Checßûluban saß êchßôl li chakßrab li teßxcßut chêru ut lê tijbal xbaneb. Têbânu chi tzßakal re ru li cßaßru teßxye êre.

¹¹Efter den lov de lærer dig, og efter den dom de forkynner dig, skal du gjøre; du skal ikke vike fra det de sier dig, hverken til høire eller til venstre.

¹²Cui cuan junak naxkßetkßeti rib chiruheb laj tij ut laj rakol âtin ut incßaß tixbânu li teßxye eb aßan li yôqueb chi cßanjelac chiru li Kâcuaß lê Dios, tento nak tâtenebâk câmc saß xbên aßan. Tento nak têrisi li mâusilal saß êyânk lâex aj Israel.

¹²Men den mann som er så overmodig at han ikke hører på presten, som står der for å tjene Herren din Gud, eller på dommeren, den mann skal dø; således skal du rydde det onde bort av Israel,

¹³Chixjunileb li tenamit teßrabi resil li tâcßulmânk ut teßxucuak. Ut ma ani chic tixkßetkßeti rib chiruheb laj tij ut laj rakol âtin.

¹³og alt folket skal høre det og frykte og ikke mere bære sig overmodig at.

¹⁴Nak tex-oc saß li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß, nak ac xerêchani ut cuânkex chic aran, mâre têye, “Takaj junak karey re tâtaklânk saß kabên joß eb li tenamit li cuanqueb chi xjun sutam li kanaßaj”, chaßkex.

¹⁴Når du kommer inn i det land Herren din Gud gir dig, og du eier det og bor i det, og du så sier: Jeg vil sette en konge over mig, likesom alle de folk som bor rundt omkring mig,

¹⁵Naru têxakab lê rey, abanan li rey li têxakab, tento nak li Kâcuaß lê Dios tâsicßok ru saß êyânk. Incßaß naru têxakab junak chi taklânc saß êbên cui mâcuaß êrech tenamitil.

¹⁵da skal du sette den til konge over dig som Herren din Gud utvelger. En av dine brødre skal du sette til konge over dig, du må ikke sette over dig en fremmed mann, en som ikke er din bror.

¹⁶Li rey li têxakab incßaß naru nak cuânk nabalak xcacuây. Chi moco târûk tixtaklaheb li tenamit chixsicßbal xtzßakob lix cacuây saß li tenamit Egipto xban nak li Kâcuaß quixye nak incßaß chic naru texsukßîk saß li naßajej aßan.

¹⁶Men han skal ikke holde mange hester og ikke sende folket tilbake til Egypten for å hente mange hester; for Herren har sagt til eder: I skal nu ikke mere vende tilbake den vei.

¹⁷Chi moco naru tâcuânk nabalak rixakil xban nak naru naxjal lix naßleb xbaneb. Chi moco naru nacuan nabalak x-oro ut nabalak xplata.

¹⁷Han skal heller ikke ta sig mange hustruer, forat hans hjerte ikke skal komme på avveie; heller ikke skal han samle sig meget sølv og gull.

¹⁸Nak tâoc saß xcuanquil li rey tixtakla xtzßîbanquil saß junak hu retalil li chakßrab li cuan riqßuineb laj levita aj tij re nak junelic cuânk riqßuin.

¹⁸Når han så sitter på sin kongetrone, da skal han få denne lov hos de levittiske prester og la den skrive av for sig i en bok.

¹⁹Li chakßrab aßan cuânk riqßuin ut rajlal cutan târil xsaß joß najtil yoßyo re nak tixtzol rib chixxucuanquil ru li Kâcuaß lix Dios ut re ajcuiß nak tixbânu lix taklanquil joß ajcuiß li cßaßru tzßîbanbil saß li chakßrab.Incßaß tixnimobresi rib chiruheb li rech tenamitil. Ut incßaß tixcanab xbânunquil li cßaßru naxye li chakßrab. Tixqßue ban xchßôl chixbânunquil chi tzßakal re ru saß êyânk lâex aj Israel re nak najt tâcuânk saß lix cuanquil joß eb ajcuiß li ralal xcßajol.

¹⁹Og den skal han ha hos sig og lese i den alle sitt livs dager, forat han kan lære å frykte Herren sin Gud, så han tar vare på alle denne lovs ord og disse forskrifter og holder dem,

²⁰Incßaß tixnimobresi rib chiruheb li rech tenamitil. Ut incßaß tixcanab xbânunquil li cßaßru naxye li chakßrab. Tixqßue ban xchßôl chixbânunquil chi tzßakal re ru saß êyânk lâex aj Israel re nak najt tâcuânk saß lix cuanquil joß eb ajcuiß li ralal xcßajol.

²⁰forat han ikke skal ophøie sig over sine brødre og ikke vike av fra budet, hverken til høire eller til venstre. Da skal han leve lenge som konge i Israel, både han og hans sønner.