¹Li Kâcuaß lê Dios tâocsînk êre saß li naßajej li têrêchani lâex. Târisiheb chêru li cuukub chi xnînkal ru tenamit. Aßaneb laj heteo, eb laj gergeseo, eb laj amorreo, eb laj cananeo, eb laj ferezeo, eb laj heveo, ut eb laj jebuseo. Eb li tenamit aßin cauheb rib ut kßaxal nînkeb xcuanquil chêru lâex.

¹Når Herren din Gud har ført dig inn i det land du nu drar inn i og skal ta i eie, og han driver ut mange folk for dig, hetittene og girgasittene og amorittene og kana'anittene og ferisittene og hevittene og jebusittene, syv folk, som er større og sterkere enn du,

²Li Kâcuaß lê Dios tixkßaxtesiheb saß êrukß re nak texpletik riqßuineb ut texnumtâk saß xbêneb. Incßaß têbânu li contrato riqßuineb, chi moco têril xtokßobâl ruheb. Têsach ban ruheb chi junaj cua.

²og når Herren din Gud gir dem i din vold, så du vinner over dem, da skal du slå dem med bann; du skal ikke gjøre pakt med dem og ikke vise dem nåde.

³Incßaß texsumlâk riqßuineb ut incßaß têsumubeb lê rabin riqßuineb li ralal eb aßan, chi moco têsumubeb lê ralal riqßuin lix rabin eb aßan.

³Du skal ikke inngå svogerskap med dem; du skal ikke gi dine døtre til hans sønner og ikke ta hans døtre til hustruer for dine sønner;

⁴Cui texsumlâk riqßuineb, teßrisi ribeb lê ralal êcßajol riqßuin li Kâcuaß ut teßoc chixlokßoninquil li jalanil dios. Riqßuin aßan tâchâlk xjoskßil li Kâcuaß saß êbên ut saß junpât tâsachekß êru chi junaj cua.

⁴for de vil få dine sønner til å vike av fra mig, så de dyrker andre guder, og da vil Herrens vrede optendes mot eder, og han vil hastig gjøre ende på dig.

⁵Li cßaßru tento têbânu, aßan aßin: têsach chi junaj cua lix artaleb. Têsach chixjunil li joß qßuial cuan saß li naßajej li nequeßxlokßoni cuiß li jalanil dios. Têsach lix jalam ûcheb lix Asera xcßabaß ut têcßat chixjunileb lix yîbanbil dios.

⁵Men således skal I gjøre med dem: Deres altere skal I bryte ned, og deres billedstøtter skal I slå sønder, og deres Astarte-billeder skal I hugge i stykker, og deres utskårne billeder skal I brenne op med ild.

⁶Têbânu chi joßcan xban nak lâex jun xsantil tenamit li Kâcuaß lê Dios. Li Kâcuaß lê Dios quisicßoc êru saß xyânkeb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß re nak lâexak lix tenamit. Ut kßaxal lokßex chiru li Dios.

⁶For et hellig folk er du for Herren din Gud; dig har Herren din Gud utvalgt av alle de folk som er på jorden, til å være hans eiendomsfolk.

⁷Moco xban ta nak kßaxal nabalex joß eb li tenamit jun chßol chic nak quixsicß êru li Dios ut quexra, xban nak lâex moco qßuihex ta.

⁷Ikke fordi I var større enn alle andre folk, fant Herren behag i eder, så han utvalgte eder, for I er det minste blandt alle folk;

⁸Quixsicß ban êru xban nak nequexra ut xban nak quiraj xbânunquil li quixyechißi reheb lê xeßtônil yucuaß nak texrisi Egipto. Joßcan nak quexrisi riqßuin xcuanquil saß li naßajej li quexcuan cuiß chokß rahobtesinbil môs rubel xcuanquil laj faraón.

⁸men fordi Herren elsket eder, og fordi han vilde holde den ed han hadde svoret eders fedre, derfor førte Herren eder ut med sterk hånd og fridde dig ut av trælehuset, fra Faraos, egypterkongens hånd.

⁹Joßcan nak chenauhak nak li Kâcuaß lê Dios, aßan li tzßakal Dios. Aßan châbil ut tîc xchßôl chixbânunquil li cßaßru naxyechißi ut naruxtâna ruheb li nequeßrahoc re li Dios ut nequeßxbânu li cßaßru naxye toj saß xnabalil xtasalil li ralal xcßajol.

⁹Så vit da at Herren din Gud han er Gud, den trofaste Gud, som holder sin pakt og bevarer sin miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker ham og holder hans bud,

¹⁰Abanan li Kâcuaß moco tixcanab ta chi incßaß tixqßue chixtojbal xmâc li ani xicß na-iloc re. Tixqßue ban chixtojbal xmâc. Ut tixsach ruheb li nequeßtzßektânan re.

¹⁰men som gjengjelder dem som hater ham, like op i deres øine, så han lar dem omkomme. Han er ikke sen når det gjelder den som hater ham; like op i hans øine gjengjelder han ham.

¹¹Joßcan nak cheqßuehak retal ut têbânu chixjunil li naxye li chakßrab ut têbânu lê taklanquil li quixqßue li Dios. Têbânu chixjunil li tinye êre anakcuan.

¹¹Så ta da vare på det bud og de lover og de forskrifter som jeg idag byder dig å holde.

¹²Cui lâex têqßue retal li chakßrab aßin ut cui têqßue êchßôl chixbânunquil, li Kâcuaß lê Dios tixbânu joß quixye saß li contrato ut târuxtâna êru joß quixyechißi reheb lê xeßtônil yucuaß.

¹²Når I nu hører disse bud og tar vare på dem og holder dem, da skal Herren din Gud holde fast ved den pakt og den miskunnhet han har tilsvoret dine fedre.

¹³Li Kâcuaß texra ut texrosobtesi ut tixqßue chi qßuiânc lê ralal êcßajol ut târosobtesiheb. Ut tixqßue ajcuiß chi nabalocß li ru lê racuîmk. Tixqßue nabal lê trigo, lê vino ut lê aceite. Tixqßue nabal li ral lê cuacax ut lê carner saß li naßajej li quixyechißi riqßuin juramento reheb lê xeßtônil yucuaß.

¹³Han skal elske dig og velsigne dig og øke din ætt, og han skal velsigne ditt livs frukt og ditt lands frukt, ditt korn og din most og din olje, det som faller av ditt storfe, og det som fødes av ditt småfe, i det land han har tilsvoret dine fedre å ville gi dig.

¹⁴Kßaxal cuißchic nabal lê rosobtesinquil tixqßue li Kâcuaß chiruheb chixjunileb li tenamit. Mâ jun êre incßaß ta teßcuânk ralal xcßajol, joß cuînk joß ixk. Ut teßcuânk ajcuiß li raleb lê quetômk.

¹⁴Velsignet skal du være fremfor alle andre folk; der skal ingen ufruktbar være blandt dine menn eller dine kvinner, og heller ikke blandt ditt fe.

¹⁵Li Kâcuaß tâcolok êre chiruheb li yajel. Incßaß têyajeni li yibru yajel li queßxcßul eb laj Egipto nak cuanquex chak aran. Tixtakla ban li yajel saß xbêneb li xicß nequeßiloc êre.

¹⁵Herren skal holde all sykdom borte fra dig, og ingen av Egyptens onde syker, som du kjenner, skal han legge på dig, men han skal legge dem på alle dem som hater dig.

¹⁶Tento nak têsach ruheb chixjunileb li tenamit li tixkßaxtesi saß êrukß li Kâcuaß lê Dios. Incßaß têruxtâna ruheb chi moco têril xtokßobâl ruheb. Ut mêlokßoniheb lix yîbanbil dios re nak incßaß tâsachekß êru.

¹⁶Alle de folk som Herren din Gud gir i din hånd, skal du fortære*; du skal ikke spare dem. Og du skal ikke dyrke deres guder; for det vil bli en snare for dig. / {* 4MO 14, 9.}

¹⁷Mâre têye chi ribil êrib, “Eb li tenamit aßin kßaxal cauheb rib chiku lâo. ¿Chanru nak târûk takisiheb saß li naßajej aßin?”

¹⁷Men om du tenker som så: Disse folk er større enn jeg, hvorledes skal jeg makte å drive dem ut? -

¹⁸Abanan, mexxucuac chiruheb. Chinak ban saß êchßôl cßaßru quixbânu li Kâcuaß lê Dios re laj faraón ut reheb chixjunileb laj Egipto.

¹⁸da skal du ikke være redd for dem; du skal komme i hu hvad Herren din Gud gjorde med Farao og med alle egypterne,

¹⁹Riqßuin xnakß êru lâex xeril li sachba chßôlej ut li milagro li quixbânu li Kâcuaß riqßuin xnimal xcuanquil nak quexrisi saß li raylal li cuanquex cuiß. Ut joßcan ajcuiß tixbânu li Kâcuaß lê Dios riqßuineb li tenamit aßin li yôqueb chixqßuebal êxiu.

¹⁹de store plager som du så for dine øine, og de tegn og under og den sterke hånd og den utrakte arm hvormed Herren din Gud førte dig ut; det samme skal Herren din Gud gjøre med alle de folk du reddes for.

²⁰Ut tixseßbesiheb xbaneb li chßub li tixtakla re xtiubaleb toj retal nak teßosokß chixjunileb, usta yôkeb chixmukbal ribeb chêru.

²⁰Endog hvepser skal Herren din Gud sende mot dem, til alle de er omkommet som er blitt tilbake og har skjult sig for dig.

²¹Mexxucuac chiruheb xban nak li Kâcuaß lê Dios li cuan êriqßuin, aßan li kßaxal nim xcuanquil chêtenkßanquil.

²¹Du skal ikke forferdes for dem; for Herren din Gud er i din midte, en stor og forferdelig Gud.

²²Chi caßchßinkil li Kâcuaß lê Dios târisiheb li tenamit aßan chêru nak yôkex chi xic. Incßaß naru têsacheb ru chi junaj cua re nak incßaß teßtâmk li joskß aj xul saß lê naßaj re nak incßaß texchßißchßißîk xbaneb.

²²Herren din Gud vil litt efter litt drive disse folk ut for dig; du skal ikke makte å gjøre ende på dem i hast; for da kom villdyrene til å bli for mange for dig.

²³Tâcuulak xkßehil nak li Kâcuaß lê Dios tixkßaxtesiheb saß êrukß. Tixsach lix cuanquileb ut tixsacheb ru chi junaj cua.

²³Herren din Gud skal gi dem i din vold og slå dem med stor forvirring, til de er ødelagt.

²⁴Li Kâcuaß tixkßaxtesiheb lix reyeb saß êrukß. Têcamsiheb ut mâ ani chic tâjulticânk reheb. Mâ ani tixcuy êsumenquil lâex. Têsach ban ruheb chixjunileb.

²⁴Og han skal gi deres konger i din hånd, og du skal tilintetgjøre deres navn under himmelen; der skal ingen kunne stå sig mot dig, til du har utryddet dem.

²⁵Têcßat chixjunileb lix yîbanbil dios. Mêrahi ru li plata ut li oro li cuan chiru lix dioseb ut mêxoc chokß êre mâre anchal têtzßek êrib xbaneb, xban nak li Kâcuaß xicß narileb lix yîbanbil dios.Mêrocsi saß lê rochoch li cßaß re ru tzßektânanbil xban li Dios. Mêqßue êrib chi sachecß xbaneb re nak incßaß texsachekß ajcuiß lâex. Xicß ban têril chixjunileb. Tento nak teßsachekß ru chi junaj cua xban nak ac kßaxtesinbil re sachecß.

²⁵Deres guders utskårne billeder skal I brenne op med ild; du skal ikke attrå sølvet eller gullet som er på dem, eller ta det til dig, forat det ikke skal bli til en snare for dig; for det er en vederstyggelighet for Herren din Gud,

²⁶Mêrocsi saß lê rochoch li cßaß re ru tzßektânanbil xban li Dios. Mêqßue êrib chi sachecß xbaneb re nak incßaß texsachekß ajcuiß lâex. Xicß ban têril chixjunileb. Tento nak teßsachekß ru chi junaj cua xban nak ac kßaxtesinbil re sachecß.

²⁶og du skal ikke la nogen vederstyggelighet komme inn i ditt hus, så du blir slått med bann likesom det; du skal avsky det og akte det for en vederstyggelighet, for det er slått med bann.