¹Nak toj cuancat saß lâ sâjilal, chijulticokß âcue li Dios li quiyoßobtesin âcue. Chijulticokß âcue li Dios nak toj mâjiß nacuulac li cutan nak cuan nabal li chßaßajquilal ut nak mâjiß nacuulac li chihab nak tâye: —Mâcßaß chic nasahoß cuiß inchßôl.—

¹Tenk på din skaper i din ungdoms dager, før de onde dager kommer, og det lider mot de år hvorom du vil si: Jeg har ingen glede av dem,

²Chabânuhak anakcuan nak toj nacßutun li sakße chi cutan, li po ut li chahim chiru kßojyîn, ut nak toj mâjiß namoy ru li cutan xban li chok.

²før solen og lyset og månen og stjernene formørkes, og skyene kommer igjen efter regnet -

³Tâcuulak xkßehil nak chixjunileb sicsotkeb xbaneb xtîxil, ut eb li cuînk li cauheb rib, cßutzcßûkeb aj chic rixeb. Ut mâcßaßak chic ruch reheb xban nak ac tîxeb chic. Ut eb li nequeßiloc saß ventana incßaß chic teßrûk teßilok xban nak ac xmoy li xnakß ruheb.

³den tid da husets voktere skjelver, og de sterke menn blir krokete, og de som maler på kvernen, stanser sitt arbeid, fordi de er blitt for få, og de som ser ut gjennem vinduene, formørkes*, {* 1MO 27, 1; 48, 10. 1KG 14, 4.}

⁴Nak ac tîxakat chic, incßaß chic tat-abînk ut incßaß chic tatrûk chi cuaßac xban nak mâcßaßak chic ruch âcue. Ut incßaß chic sa tatcuârk. Toj ekßela tatcuaclîk nak tâyâbak laj tzoß xul. Ut incßaß chic tatrûk chi bichânc.

⁴og begge dørene til gaten stenges, mens kvernduren blir svak og ikke når høiere enn til spurvekvitter, og alle sangmøene blir lavmælte,

⁵Tatxucuak chi cubec saß junak naßajej najt xteram. Yôk âxiu nak tatbêk ut sakak chic lâ cuismal, chanchanak xsakal li ratzßum li almendro. Incßaß chic tâcuy xban nak tîxakat chic chi us. Incßaß chic tatcuaßak ut mâcßaß chic târa ru. Chi sêb tatcâmk ut tatxic chi hilânc saß lâ naßaj chi junaj cua. Ut nak eb laj mukunel yôkeb chi xic châmukbal, yôkeb chi yâbac xban nak ac xatcam.

⁵og en frykter for hver bakke, og det lurer skremsler på veien, og mandeltreet blomstrer, og gresshoppen sleper sig frem, og kapersen mister sin kraft; for mennesket drar bort til sin evige bolig, og de sørgende går allerede og venter på gaten -

⁶Nak toj yoßyôcat saß ruchichßochß, chijulticokß âcue li Dios li quiyoßobtesin âcue xban nak tâcuulak xkßehil nak tatcâmk joß nak natßupeß junak cadena plata. Nak tatcâmk chanchan nak najoreß li ucßal oro. Ut chanchan nak najoreß li cuc chire li yußam haß ut chanchan nak natokeß li sursûquil cheß li naquelon chak re li haß chi saß li becbil jul.

⁶før sølvsnoren tas bort, og gullskålen slåes i stykker, og krukken brytes sønder ved kilden, og hjulet knuses og faller ned i brønnen,

⁷Nak tatcâmk, tatsukßîk cuißchic chßochß xban nak chßochß oquenakat. Ut lâ musikß tâxic cuißchic riqßuin li Dios xban nak aßan quiqßuehoc lâ musikß.

⁷og støvet vender tilbake til jorden og blir som det var før, og ånden vender tilbake til Gud, som gav den.

⁸Lâin, li ninnau âtinac chi châbil, ninye nak lix naßleb li ruchichßochß mâcßaß na-oc cuiß. Chixjunil mâcßaß na-oc cuiß.

⁸Bare idelig tomhet, sier predikeren; alt er tomhet.

⁹Lâin ninnau âtinac chi châbil ut cuan innaßleb. Quintzol cuib chi us ut quintzßil rix li naßleb. Ut quinqßueheb ajcuiß xnaßleb li tenamit ut quinye saß xxiqueb re nak teßxtau xyâlal. Ut nabal li proverbios quintzßîba.

⁹For øvrig er å si at predikeren var en vismann, og at han også lærte folket kunnskap og prøvde og gransket; han laget mange ordsprog.

¹⁰Quinqßue inchßôl chixsicßbal ruheb li âtin re nak tintzßîba li naßleb aßin chi tzßakal re ru riqßuin châbil âtin.

¹⁰Predikeren søkte å finne liflige ord, og skrevet er her hvad riktig er, sannhets ord.

¹¹Li naßleb li nequeßxye li cuanqueb xnaßleb nacßanjelac chiku joß nak nacßanjelac li kßes rußuj cheß re xberesinquil li bôyx. Li châbil naßleb qßuebil ke xban li tzßakal Pastor li na-iloc ke. Nacana saß kachßôl. Chanchan li claux li natßojeß saß li cheß.

¹¹De vises ord er som brodder, og visdomssprog som er samlet, sitter fast som nagler; de er gitt av én hyrde* {* SLM 80, 2.}

¹²Qßuehomak retal. Nabal li naßleb cuan saß ruchichßochß. Moco narakeß ta xtzßîbanquil. Abanan mâcßaß rajbal xtzolbal chixjunil li cßaßak re ru aßan. Li tzoloc chi nabal, aßan nalubtesin.

¹²Og for øvrig: La dig advare, du min sønn! Det er ingen ende på all bokskrivningen, og megen granskning tretter legemet.

¹³Riqßuin li âtin aßin tinrak li âtinac saß li hu aßin: nak chexucuâk ru li Dios ut chebânuhak li cßaßru naxye saß lix chakßrab xban nak aßin li kßaxal tento xbânunquil.Li Dios târakok âtin saß kabên riqßuin chixjunil li cßaßru nakabânu, usta chi mukmu nakabânu. Târakok âtin saß kabên riqßuin chixjunil li nakabânu, usta us, usta incßaß us.

¹³Enden på det hele, efterat alt er hørt, er dette: Frykt Gud og hold hans bud! Det er hvad hvert menneske bør gjøre.

¹⁴Li Dios târakok âtin saß kabên riqßuin chixjunil li cßaßru nakabânu, usta chi mukmu nakabânu. Târakok âtin saß kabên riqßuin chixjunil li nakabânu, usta us, usta incßaß us.

¹⁴For hver gjerning vil Gud føre frem for dommen over alt som er skjult, enten det er godt eller ondt.