¹Kßaxal us nak châbil tâyehekß chirix li junjûnk xban nak châbil lix naßleb. Aßan kßaxal us chiru li sununquil ban. Ut kßaxal us li câmc chiru li yoßlâc.

¹Bedre er et godt navn enn god olje, og bedre dødsdagen enn den dag en blir født.

²Kßaxal us nak toxic chi yoßlecß camenak chiru nak toxic chi ninkßeîc. Li ani toj yoßyo, tento nak cuânk saß xchßôl lix camic xban nak aßan li rosoßjic li junjûnk.

²Bedre er det å gå til sørgehus enn til gjestebudshus, fordi i sørgehuset ender hvert menneskes liv, og den som lever, legger sig det på hjerte.

³Kßaxal us li yâbac chiru li seßec xban nak li raylal naxtenkßa junak chixtaubal xnaßleb.

³Bedre er gremmelse enn latter; for mens ansiktet er sørgmodig, er hjertet vel til mote.

⁴Li ani cuan xnaßleb nacßoxlac chirix li câmc. Ut li ani mâcßaß xnaßleb caßaj cuiß li ninkßeîc naxcßoxla.

⁴De vises hjerte er i sorgens hus, men dårenes hjerte i gledens hus.

⁵Kßaxal us nak tokßusekß xbaneb li cuanqueb xnaßleb chiru nak tâqßuehekß kalokßal xbaneb li mâcßaßeb xnaßleb.

⁵Bedre er det å høre skjenn av en vis enn å høre sang av dårer;

⁶Lix sahil xchßôleb li mâcßaßeb xnaßleb yal nanumeß. Mâcßaß na-oc cuiß. Chanchan li chaj li yal naxhum rib.

⁶for som tornene spraker under gryten, så er det når dåren ler; også dette er tomhet.

⁷Cui cuan junak cuan xnaßleb tixrahobtesi li ras rîtzßin, li jun aßan yô chixbânunquil joß naxbânu li mâcßaß xnaßleb. Ut cui cuan junak naxqßue rib chi tuminâc ru, li jun aßan naxpoß lix naßleb.

⁷For urettmessig vinning gjør den vise til dåre, og bestikkelse ødelegger hjertet.

⁸Kßaxal us nak tâchoy li cßanjel li ac xatiquib xbânunquil chiru nak tâtiquib xbânunquil jun chic cßanjel ut incßaß tâchoy xbânunquil. Ut kßaxal us li cuyuc ib chiru li nimobresînc ib.

⁸Bedre er enden på en ting enn begynnelsen, bedre å være tålmodig enn overmodig.

⁹Ut incßaß tatjoskßok saß junpât joß nequeßxbânu li mâcßaßeb xnaßleb. Eb aßan nequeßjoskßoß saß junpât.

⁹Vær ikke for hastig i din ånd til å vredes; for vreden bor i dårers barm.

¹⁰Incßaß tâye: —¿Cßaßut nak eb li cutan li ac xeßnumeß kßaxal useb chiruheb li cutan anakcuan?— Incßaß tâye chi joßcan xban nak caßaj cuiß li mâcßaßeb xnaßleb nequeßxye chi joßcan.

¹⁰Si ikke: Hvorav kommer det at de fremfarne dager var bedre enn de som nu er? For det er ikke av visdom du spør om det.

¹¹Li châbil naßleb kßaxal us chokß reheb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß. Aßan joß jun li mâtan qßuebil reheb.

¹¹Visdom er jevngod med arvegods, ja ennu ypperligere for dem som ser solen;

¹²Li naßleb naxtenkßa li junjûnk. Joßcan ajcuiß li tumin naxtenkßa li junjûnk. Abanan li ani cuan xnaßleb naxnau xcolbal rix lix yußam.

¹²for å være i visdommens skygge er som å være i skyggen av rikdom, men kunnskapens fortrin er at visdommen holder sin eier i live.

¹³Cheqßuehak retal li cßaßru naxbânu li Dios. ¿Ma cuan ta biß junak naru tixtîcobresi rix junak li cßaßak re ru li ac xyîb li Dios chi yocos rix?

¹³Se på Guds verk! For hvem kan gjøre rett det som han har gjort kroket?

¹⁴Chisahokß saß êchßôl nak nequex-el chi us riqßuin li cßaßru nequebânu. Ut cui nachal li raylal saß êbên, cheqßuehak retal nak li Dios naqßuehoc sahil chßôlej ut naxqßue ajcuiß li rahil chßôlej. Mâ ani naxnau cßaßru tâchâlk chiru mokon.

¹⁴På en god dag skal du være ved godt mot, og på en ond dag skal du tenke på at Gud har gjort den og, like så vel som den andre, forat mennesket ikke skal finne noget efter sig*. / {* d.e. ikke skal vite noget av hvad som skal skje efter ham.}

¹⁵Usta mâcßaß na-oc cuiß lin yußam, abanan xinqßue retal li cuib chi naßleb aßin: Cuan nak eb li tîqueb xchßôl nequeßcam nak toj sâjeb. Ut cuan nak eb li incßaß useb xnaßleb najt nequeßcuan saß ruchichßochß.

¹⁵Alt dette har jeg sett i mitt tomme liv: Mangen rettferdig går til grunne tross sin rettferdighet, og mangen ugudelig lever lenge tross sin ondskap.

¹⁶Châbilakex, abanan incßaß chinumtâk lê châbilal. Chicuânk ênaßleb, abanan incßaß chinumtâk lê naßleb. ¿Cßaßru aj e nak têsach êrib êjunes?

¹⁶Vær ikke altfor rettferdig og te dig ikke overvettes vis! hvorfor vil du ødelegge dig selv*? / {* nemlig ved fariseisk egenrettferdighet og selvklokskap; LUK 18, 11.}

¹⁷Cheqßuehak retal cßaßru têbânu re nak incßaß tânumtâk lê mâusilal saß êbên. Ut mêbânu tôntil naßleb. ¿Cßaßru aj e nak texcâmk chi toj mâjiß nacuulac xkßehil?

¹⁷Vær ikke altfor urettferdig*, og vær ikke en dåre! Hvorfor vil du dø før tiden? / {* All synd kan du vel ikke undgå (FRK 7, 20. 1KG 8, 46. JAK 3, 2.), men tro ikke derfor at du kan overgi dig til det onde.}

¹⁸Us nak têbânu li cßaßru nequecßoxla xbânunquil, abanan incßaß chinumtâk li cßaßru têbânu xban nak li ani naxxucua ru li Dios, us na-el riqßuin li cßaßru li naxbânu.

¹⁸Det er godt at du holder fast ved det ene, men du skal heller ikke slippe det andre; for den som frykter Gud, finner en utvei av alt dette.

¹⁹Li ani cuan xnaßleb naqßueheß xcacuilal xban lix naßleb ut cau rib chiru lajêb chi cuînk li cuanqueb xcuanquil.

¹⁹Visdommen er et sterkere vern for den vise enn ti mektige menn i en by;

²⁰Relic chi yâl mâ jun cuan saß ruchichßochß li kßaxal ta tîc xchßôl chi incßaß ta tâmâcobk.

²⁰for det finnes ikke et rettferdig menneske på jorden, som bare gjør godt og aldri synder.

²¹Mâpâb chixjunil li cßaßru nequeßxye li cristian re nak incßaß tâcuabi nak yôk chi âtinac châcuix lâ môs.

²¹Akt heller ikke på alt det folk sier, ellers kunde du få høre din tjener banne dig!

²²Xban nak lâat nacanau nak nabal sut ajcuiß xat-âtinac chirixeb jalan.

²²For du vet jo med dig selv at også du mange ganger har bannet andre.

²³Quin-oc xtzßilbal rix li cßaßak re ru aßin xban nak cuan innaßleb. Abanan quicuecßa nak incßaß tzßakal lin naßleb chixbânunquil.

²³Alt dette har jeg prøvd med visdom; Jeg sa: Jeg vil vinne visdom, men den er ennu langt borte fra mig.

²⁴Incßaß quinru xtzßilbal rix li cßaßak re ru aßin xban nak kßaxal chßaßaj xtaubal ru. Mâ ani naru xtaubal ru li cßaßak re ru aßin.

²⁴Det som er langt borte og dypt, dypt skjult - hvem kan finne det?

²⁵Joßcan nak quin-oc xsicßbal xyâlal chanru nak tintau xtzßakob lin naßleb re nak tintau ru chixjunil li cßaßak re ru aßin. Quicuaj xtaubal ru cßaßut nak na-uxman li mâusilal ut li tôntil naßleb saß ruchichßochß.

²⁵Jeg så mig om, og min attrå var å vinne kunnskap og å granske og søke efter visdom og klokskap og å forstå at ugudelighet er dårskap, og at dårskapen er galskap.

²⁶Nak yôquin chixtzßilbal rix chixjunil li cßaßak re ru aßin, quintau jun li chßaßajquilal kßaxal ra chiru li câmc. Aßan li ixk li incßaß us xnaßleb. Naxkßunbesi li cuînk toj retal natßaneß saß rukß. Caßaj cuiß li cuînk li naxqßue xlokßal li Dios naru naxcol rib chiru li ixk aßan. Abanan, laj mâc tzßakal natßaneß saß rukß aßan.

²⁶Og jeg fant noget som er bitrere enn døden: kvinnen - hun er et garn og hennes hjerte en snare, og hennes hender er lenker; den som tekkes Gud, slipper fra henne, men synderen blir fanget av henne.

²⁷Nak yôquin xtzßilbal rix li cßaßak re ru aßin, quintau li naßleb aßin, lâin li ninnau âtinac chi châbil.

²⁷Se, dette fant jeg ut, sier predikeren, idet jeg la det ene til det andre for å finne hovedsummen.

²⁸Nak toj mâjiß nintau li yôquin chixsicßbal, quintau jun li cuînk châbil xnaßleb saß xyânkeb li jun mil chic. Abanan mâ jun li ixk quintau châbil ta xnaßleb saß xyânkeb chixjunileb li ixk.Nak yôquin xtzßilinquil rix li cßaßak re ru aßin, quinqßue retal nak li Dios quixyîb li cuînk chi châbil ut chi tzßakal re ru. Abanan, eb aßan aß chic li mâusilal queßraj xbânunquil.

²⁸Det som jeg stadig har søkt, men ikke har funnet, det er: En mann har jeg funnet blandt tusen, men en kvinne har jeg ikke funnet blandt dem alle.

²⁹Nak yôquin xtzßilinquil rix li cßaßak re ru aßin, quinqßue retal nak li Dios quixyîb li cuînk chi châbil ut chi tzßakal re ru. Abanan, eb aßan aß chic li mâusilal queßraj xbânunquil.

²⁹Se, dette er det eneste jeg har funnet ut, at Gud skapte mennesket som det skulde være, men de søker mange kunster.