¹Quixye cue li Dios: —At ralal cuînk, tzaca li hu aßin li yôquin chixqßuebal âcue. Ayu ut tâye li cuâtin reheb li ralal xcßajol laj Israel, chan.

¹Og han sa til mig: Menneskesønn! Et det du her finner for dig! Et denne bokrull, og gå avsted og tal til Israels hus!

²Quinte li cue ut quixqßue chintzaca li hu.

²Da lot jeg op min munn, og han gav mig denne rull å ete

³Quixye cue: —At ralal cuînk, tzaca li hu aßin li yôquin chixqßuebal âcue. Tâtzaca re nak naru tatnujak, chan. Lâin quintzaca li hu ut quiß saß li cue quicana joß li xyaßal cab.

³og sa til mig: Menneskesønn! Mett din buk og fyll dine innvoller med denne rull som jeg gir dig! Og jeg åt, og den var i min munn søt som honning.

⁴Ut quixye ajcuiß cue: —At ralal cuînk, ayu riqßuineb laj Israel ut tâye li cuâtin reheb.

⁴Og han sa til mig: Menneskesønn! Gå til Israels hus og tal til dem med mine ord!

⁵Lâin incßaß yôquin châtaklanquil saß junak tenamit chßaßaj xtaubal ru li râtinobâleb, chi moco saß junak tenamit incßaß tânau râtinanquileb. Yôquin ban châtaklanquil riqßuineb laj Israel.

⁵For ikke til et folk med vanskelig sprog og tungt mæle sendes du, men til Israels hus;

⁶Incßaß yôquin châtaklanquil saß eb li tenamit li chßaßaj xtaubal ru li râtinobâleb. Ut cui ta tatintakla saß eb li tenamit aßan, eb aßan teßrabi raj li cßaßru tâye.

⁶ikke til mange folk med vanskelig sprog og tungt mæle, hvis ord du ikke forstår; sannelig, om jeg sendte dig til dem, skulde de høre på dig.

⁷Eb li ralal xcßajol laj Israel incßaß teßraj rabinquil li cßaßru tâye xban nak incßaß nequeßraj rabinquil li cßaßru ninye lâin. Chixjunileb laj Israel, aßan cauheb xchßôl ut cauheb li râm.

⁷Men Israels hus skal ikke ville høre på dig, for det vil ikke høre på mig; for hele Israels hus har hårde panner og forherdede hjerter.

⁸Joßcan nak lâin tinqßue xcacuilal âchßôl. Tixkßax xcacuil xchßôleb aßan. Numtajenak lâ cacuilal tinqßue lâin chiru xcacuilal eb aßan.

⁸Se, jeg gjør ditt åsyn hårdt mot deres åsyn og din panne hård mot deres panne.

⁹Nabal lâ cacuilal tinqßue. Chanchan xcacuilal li pec. Chanchan xcacuilal li tertôquil pec diamante xcßabaß. Incßaß tatxucuak chiruheb xban nak li tenamit aßan aj kßetoleb âtin.—

⁹Lik en diamant, hårdere enn sten, gjør jeg din panne; du skal ikke frykte for dem og ikke forferdes for deres åsyn; for en gjenstridig ætt er de.

¹⁰Ut li Dios quixye ajcuiß cue: —At ralal cuînk, chacuabi chi us chixjunil li tinye âcue ut chicanâk saß âchßôl li cuâtin.

¹⁰Og han sa til mig: Menneskesønn! Alle de ord som jeg taler til dig, skal du ta inn i ditt hjerte og høre med dine ører.

¹¹Ayu riqßuineb laj Israel lâ cuech tenamitil li cuanqueb chi prêxil. Tâye reheb: Joßcaßin xye li Kâcuaß Dios. Usta teßrabi usta incßaß, abanan lâat tâye reheb, chan.

¹¹Og gå til de bortførte, til ditt folks barn, og tal til dem og si: Så sier Herren, Israels Gud - enten de hører eller lar det være!

¹²Ut lix musikß li Dios quinixcuaclesi ut chicuix quicuabi jun xyâb cux chanchan nak na-ecßan li câk ut quixye: —Chinimâk ta lix lokßal li Kâcuaß toj saß lix naßaj, chan.

¹²Da løftet et vær mig op, og jeg hørte bak mig lyden av et stort bulder: Lovet være Herrens herlighet fra det sted hvor han er,

¹³Ut quicuabi ajcuiß nak qui-ecßan nak queßxcßul rib lix xiqßueb li chanchaneb ángel. Ut queßecßan ajcuiß li rueda li cuanqueb chiruheb. Kßaxal cau queßecßan. Chanchan nak na-ecßan li câk.

¹³og lyden av livsvesenenes vinger, som rørte ved hverandre, og lyden av hjulene ved siden av dem og lyden av et stort bulder.

¹⁴Quinixcßam lix musikß li Dios. Ut lâin quincôin chi ra saß inchßôl ut chi yô injoskßil. Abanan li Kâcuaß yô chixqßuebal xcacuil inchßôl.

¹⁴Og et vær løftet mig op og tok mig, og jeg fór avsted, gram og harmfull i min ånd, og Herrens hånd var sterk over mig.

¹⁵Ut quincuulac riqßuineb laj Israel li cuanqueb chi prêxil aran Tel-abib, li cuan chire li nimaß Quebar. Ut quincuan cuukub cutan saß xyânkeb chi sachso inchßôl.

¹⁵Og jeg kom til de bortførte i Tel-Abib, de som bodde ved elven Kebar, og hvor de ellers bodde, og jeg satt der i syv dager iblandt dem og stirret frem for mig.

¹⁶Ut saß xcuuk li cutan li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹⁶Men da syv dager var gått, da kom Herrens ord til mig, og det lød således:

¹⁷—At ralal cuînk, lâin xatinxakab chi cßanjelac joß aj ilol reheb li tenamit Israel. Lâat tâcuabi li cßaßru tinye âcue ut tâchßolob lix yâlal chiruheb.

¹⁷Menneskesønn! Jeg har satt dig til vekter for Israels hus, og når du hører et ord av min munn, skal du advare dem fra mig.

¹⁸Nak lâin tinteneb câmc saß xbên li yô chixbânunquil mâusilal, lâat tento nak tâye re nak incßaß us yô re nak tixcanab li mâusilal ut incßaß tâcâmk. Ut cui lâat incßaß tâye re ut cui li jun aßan tâcâmk xban li mâusilal, âmâc lâat nak tâcâmk saß li mâc.

¹⁸Når jeg sier til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler og advarer den ugudelige for hans ugudelige ferd for å holde ham i live, da skal han, den ugudelige, dø for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

¹⁹Abanan cui lâat tâchßolob lix yâlal chiru li incßaß us xnaßleb ut cui aßan incßaß tixcanab xbânunquil li mâusilal ut incßaß tixjal xcßaßux, aßan tâcâmk xban lix mâusilal. Mâcuaß chic lâat cuan âmâc.

¹⁹Men når du har advart den ugudelige, og han ikke vender om fra sin ugudelighet og fra sin ugudelige ferd, da skal han dø for sin misgjernings skyld, men du har reddet din sjel.

²⁰Cui cuan junak tîc xchßôl tâoc chixbânunquil li mâusilal ut lâin tincanab chi tßanecß, aßan tâcâmk cui lâat incßaß tâchßolob xyâlal chiru. Tâcâmk xban lix mâusilal ut incßaß tâjulticokß cue li us li quixbânu. Ut saß âbên lâat tâcanâk lix camic.

²⁰Og når en rettferdig vender sig bort fra sin rettferdighet og gjør urett, så legger jeg en anstøtssten i hans vei - han skal dø. Når du ikke har advart ham, skal han dø i sin synd, og de rettferdige gjerninger som han har gjort, skal ikke kommes i hu, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

²¹Abanan cui lâat tâqßue xnaßleb li tîc xchßôl ut tâye re nak incßaß tâmâcobk, aßan incßaß tâmâcobk ut tâcuânk xyußam xban nak qßuebil xnaßleb. Lâat mâcßaß mâc saß âbên, chan li Dios.

²¹Men når du har advart den rettferdige om at han, den rettferdige, ikke skal synde, og han da ikke synder, da skal han visselig leve, fordi han lot sig advare, og du har reddet din sjel.

²²Ut li Kâcuaß quixqßue xcacuilal inchßôl ut quixye cue: —Anakcuan tatxic saß li cßalebâl ut aran tinâtinak âcuiqßuin, chan.

²²Og Herrens hånd kom over mig der, og han sa til mig: Stå op og gå ut i dalen! Der vil jeg tale med dig.

²³Ut lâin quincôin saß li cßalebâl. Ut nak quincuulac aran, quicuil cuißchic lix lokßal li Dios joß nak quixcßut chicuu chire li nimaß Quebar. Ut lâin quinhupub cuib saß chßochß.

²³Da stod jeg op og gikk ut i dalen, og se, der stod Herrens herlighet, lik den herlighet jeg hadde sett ved elven Kebar; og jeg falt på mitt ansikt.

²⁴Ut quichal cuiqßuin lix musikß li Dios ut quinixxakab. Ut quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue: —Tatxic saß lâ cuochoch ut tâtzßap âcuib aran.

²⁴Men ånden kom i mig og fikk mig til å stå på mine føtter; og han talte med mig og sa til mig: Gå og steng dig inne i ditt hus!

²⁵Ut lâat, at ralal cuînk, tateßxbacß riqßuin cßâm. Aßan retalil nak incßaß târûk tat-êlk saß xyânkeb li tenamit.

²⁵Og du menneskesønn! Se, de skal legge rep om dig og binde dig med dem, så du ikke kommer ut iblandt dem.

²⁶Lâin tinbânûnk re nak tixletz rib li rußuj âcuakß saß âcue ut incßaß chic tat-âtinak. Incßaß chic tatrûk chixkßusbaleb, xban nak kßetkßet aj tenamiteb.Abanan lâin tatinqßue cuißchic chi âtinac nak tinye âcue cßaßru tâye. Lâat tâye reheb: Joßcaßin xye li Kâcuaß Dios. Cui lâex nequeraj abînc, chex-abînk. Ut cui incßaß nequeraj abînc, mex-abin, xban nak lâex jun tenamit kßetkßetex.

²⁶Og din tunge vil jeg la henge fast ved din gane, så du blir målløs og ikke blir i stand til å refse dem; for en gjenstridig ætt er de.

²⁷Abanan lâin tatinqßue cuißchic chi âtinac nak tinye âcue cßaßru tâye. Lâat tâye reheb: Joßcaßin xye li Kâcuaß Dios. Cui lâex nequeraj abînc, chex-abînk. Ut cui incßaß nequeraj abînc, mex-abin, xban nak lâex jun tenamit kßetkßetex.

²⁷Men når jeg taler med dig, vil jeg åpne din munn, og du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud. Den som vil høre, han høre, og den som vil la det være, han la det være! For en gjenstridig ætt er de.