¹Li cuînk quinixcßam cuißchic saß li oquebâl re li templo. Ut quicuil nak rubel li oquebâl yô chak chi êlc li haß ut yô chi xic saß li este bar na-iloc cuiß li templo. Li haß yô chi êlc rubel li templo saß li sur ut yô chi numecß chixcßatk li artal.

¹Så førte han mig tilbake til husets inngang, og se, det kom vann ut under husets dørtreskel mot øst, for husets forside vendte mot øst; og vannet rant ned fra husets høire side, sønnenfor alteret.

²Li cuînk quinrisi chirix li templo. Co-el saß li oquebâl li cuan saß li norte ut quinixcßam saß li oquebâl li cuan saß li este. Ut aran quicuil li rok haß yô chi êlc saß li nim re li oquebâl.

²Så lot han mig gå ut gjennem nordporten og førte mig omkring utenfor, til den ytre port, til den port som vender mot øst, og se, det vellet vann frem fra den høire side.

³Ut qui-el li cuînk ut yô chi xic saß li este. Cuan jun li cßâm re bisoc saß rukß. Quixbis ôb ciento metro ut quixye cue nak tinnumekß saß li nimaß saß li naßajej aßan. Ut lâin quintiquib numecß ut li haß quicuulac saß xcux cuok.

³Mannen gikk nu mot øst med en målesnor i hånden og målte tusen alen; så lot han mig vade gjennem vannet, og vannet nådde mig til anklene.

⁴Nak quixbis ôb ciento metro chic, li haß quicuulac saß xbên cuok. Ôb ciento metro chic quixbis ut li haß quicuulac saß xcßâmal insaß.

⁴Atter målte han tusen alen og lot mig vade gjennem vannet; da nådde vannet mig til knærne. Atter målte han tusen alen og lot mig vade gjennem vann som nådde til lendene.

⁵Quixbis ôb ciento metro chic, ut ac cham chic chi us li nimaß. Incßaß chic quiru quinnumeß xban nak kßaxal cham chic. Mâ ani naru nanumeß cui incßaß nanau numxic.

⁵Så målte han atter tusen alen; da var det en bekk som jeg ikke kunde vade igjennem; for vannet var så høit at en måtte svømme der - det var en bekk som ikke lot sig vade.

⁶Ut li cuînk quixye cue: —At ralal cuînk, qßue retal chi us chixjunil li cßaßru xacuil, chan. Tojoßnak li cuînk quinixcßam cuißchic chire li nimaß.

⁶Og han sa til mig: Har du sett det, menneskesønn? Og han førte mig tilbake igjen langs bekkens bredd.

⁷Nak cuanquin aran, quicuil nak cuanqueb nabaleb li nînki cheß chire li nimaß saß xcaß pacßalil.

⁷Da jeg vendte tilbake, se, da stod det på bekkens bredd en stor mengde trær på begge sider.

⁸Quixye cue li cuînk: —Li haß aßin yô chi xic saß li este. Nanumeß saß li ru takßa Arabá ut tox-ocak saß li palau Mar Muerto. Nak li haß aßin tâoc saß li palau, tâchâbilokß li haß.

⁸Og han sa til mig: Dette vann rinner til østbygdene og videre ned til ødemarken og faller så i havet*; og når det ledes ut i havet, blir vannet der sundt. / {* det Døde Hav.}

⁹Chixjunil li xul li teßcuânk saß li nimaß aßan tâcuânk xyußameb. Nabaleb li car li teßcuânk saß li palau bar tâoc cuiß li nimaß. Tâcuânk xyußameb chixjunil li xul li teßcuânk saß li haß aßan.

⁹Og alle levende skapninger, som det vrimler av overalt hvor dobbeltbekken* kommer, skal leve, og fiskene skal bli meget tallrike; for når dette vann kommer dit, blir der sundhet og liv overalt hvor bekken kommer. / {* d.e. den store bekk; ESK 47, 5.}

¹⁰Ut chire li palau aßan cuânkeb laj car naticla chak saß li naßajej En-gadi nacuulac toj En-eglaim. Ut yalak bar chire li palau yôkeb chixchakobresinquil lix yoyeb laj car. Qßuila pây ru li car ut kßaxal nabalakeb li teßcuânk saß li palau aßan, joß li cuanqueb saß li nimla palau Mediterráneo xcßabaß.

¹⁰Og det skal stå fiskere ved havet* fra En-Gedi til En-Egla'im; det skal være et sted til å kaste fiskegarn ut; det skal finnes fisk av forskjellig slag i stor mengde, som i det store hav. / {* det Døde Hav.}

¹¹Abanan li haß li yal tamto chire li palau ut lix sâb haß incßaß tâchâbilokß. Tâcanâk ban chokß re atzßam.

¹¹Men myrene og pyttene der skal ikke bli sunde; de skal bare være til å utvinne salt av.

¹²Ut chire li nimaß saß xcaß pacßalil teßcuânk qßuila pây ru li cheß teßûchînk. Li cheß aßan incßaß teßtßanekß lix xak ut incßaß teßxcanab ûchînc. Rajlal teßûchînk saß xkßehil xban nak cuanqueb chire li nimaß li na-el saß li templo. Li cheß aßan teßûchînk ut li ru tâloßekß ut lix xak tâcßanjelak chokß ban.—

¹²Ved bekken skal det på begge dens bredder vokse op allehånde frukttrær; deres blad skal ikke visne, og deres frukt skal ikke høre op; hver måned skal de bære ny frukt; for vannet til dem går ut fra helligdommen; og deres frukt skal være til mat, og deres blad til lægedom.

¹³Li nimajcual Dios quixye: —Aßaneb aßin lix nubâl li chßochß li tâjeqßuîk reheb li cablaju xtêpaleb li ralal xcßajol laj Israel. Cuib jachal li chßochß li teßxcßul eb li ralal xcßajol laj José.

¹³Så sier Herren, Israels Gud: Dette er de grenser hvorefter I skal skifte ut landet til arv for Israels tolv stammer; Josef skal ha to lodder.

¹⁴Lâin quinye reheb lê xeßtônil yucuaß riqßuin juramento nak tinqßue reheb li naßajej aßin. Joßcan nak tâjeqßui reheb ut juntakßêt xnînkal li teßxcßul li junjûnk. Aßan aßin li chßochß li tinqßue chokß êherencia.

¹⁴I skal ta det til arv, den ene som den andre, fordi jeg har løftet min hånd og svoret å ville gi eders fedre det, og således skal dette land tilfalle eder som arv.

¹⁵Li nubâl saß li norte tâticlâk cuan cuiß li palau Mediterráneo xcßabaß saß li be li naxic Hetlón ut tâcuulak saß eb li tenamit Zedad,

¹⁵Dette skal være landets grenser: Mot nord fra det store hav på veien til Hetlon i retning mot Sedad,

¹⁶Hamat, Berota, ut Sibraim, li cuan saß li nubâl re li tenamit Damasco ut Hamat. Ut nacuulac saß li tenamit Hazar-haticón li cuan saß li nubâl re li naßajej Haurán.

¹⁶Hamat, Berota, Sibra'im, som ligger mellem Damaskus' landemerke og Hamats landemerke, det mellemste Haser, som ligger bortimot Havrans landemerke.

¹⁷Aßin li nubâl li cuan saß li norte naticla chak cuan cuiß li palau ut nacuulac toj saß li tenamit Hazar-enán. Eb li naßajej Damasco ut Hamat cuanqueb saß li norte.

¹⁷Således skal grensen gå fra havet til Hasar-Enon ved Damaskus' landemerke og videre enda lenger mot nord op til Hamats landemerke. Dette er nordsiden.

¹⁸Li nubâl li cuan saß li este nacuulac saß xyânkeb li naßajej Haurán ut Damasco ut saß xyânkeb li naßajej Galaad ut Israel. Li nimaß Jordán, aßan lix nubâl. Nacuulac toj cuan cuiß li palau Mar Muerto.

¹⁸På østsiden: Jordan, mellem Havran og Damaskus og mellem Gilead og Israels land; fra nordgrensen til det østlige hav skal I måle. Dette er østsiden.

¹⁹Li nubâl li cuan saß li sur naticla Tamar ut nacuulac toj cuan cuiß li haß li cuan Cades. Ut nacuulac toj saß li palau Mediterráneo. Aßan li nubâl li cuan saß li sur.

¹⁹På sydsiden - mot syd - skal grensen gå fra Tamar til Meribots vann ved Kades; arven skal nå til det store hav. Dette er sydsiden - grensen mot syd.

²⁰Li nubâl li cuan saß li oeste, aßan li palau Mediterráneo. Nacuulac saß li norte toj saß li oquebâl re Hamat. Aßan li nubâl li cuan saß li oeste.

²⁰Og på vestsiden skal det store hav være grensen og gå fra sydgrensen til midt imot Hamat. Dette er vestsiden.

²¹Tâjeqßui li naßajej reheb laj Israel aß yal chanru lix têpaleb.

²¹Dette land skal I dele mellem eder efter Israels stammer.

²²Nak têbûli rix li chßochß re têjeqßui saß êyânk, têqßue ajcuiß reheb li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß êyânk. Teßxcßul lix chßochßeb li cuanqueb ralal xcßajol li queßyoßla saß lê tenamit. Teßbûlik êrochben re nak teßtzßak chßochß saß êyânk lâex aj Israel.Teßxcßul xchßochßeb li jalaneb xtenamit saß lix têpaleb li yôqueb cuiß chi cuânc, chan li nimajcual Dios.

²²I skal lodde det ut til arv for eder og de fremmede som bor iblandt eder, og som har fått barn iblandt eder; de skal for eder være som de innfødte blandt Israels barn; de skal få arv sammen med eder blandt Israels stammer.

²³Teßxcßul xchßochßeb li jalaneb xtenamit saß lix têpaleb li yôqueb cuiß chi cuânc, chan li nimajcual Dios.

²³I den stamme hvor den fremmede bor, der skal I gi ham hans arv, sier Herren, Israels Gud.