¹Ut li Kâcuaß quiâtinac cuißchic cuiqßuin ut quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, ilon cuan cuiß li tzûl li cuanqueb Israel ut tâye reheb li raylal li teßxcßul.

²Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Israels fjell og spå mot dem

³Joßcaßin tâye reheb li tzûl li cuanqueb Israel: Cherabihak li râtin li Kâcuaß. Joßcaßin xye li Kâcuaß reheb li tzûl ut eb li bol joß ajcuiß eb li nimaß ut eb li ru takßa. Lâin tintakla chak saß êbên li raylal. Tinsach ruheb saß li plêt li naßajej li najteb xteram li nequeßxlokßoni cuiß li jalanil dios.

³og si: I Israels fjell! Hør Herrens, Israels Guds ord! Så sier Herren, Israels Gud, til fjellene og haugene, til bekkene og dalene: Se, jeg lar sverd komme over eder og gjør eders offerhauger til intet.

⁴Tâsachekß ruheb li artal ut tâpuqßuîk lix jalam ûch li sakße li nequeßxqßue chokß xdioseb. Ut eb li tenamit teßcamsîk chiruheb lix yîbanbil dios.

⁴Eders altere skal ødelegges, og eders solstøtter knuses, og jeg vil la eders drepte falle for eders motbydelige avguders åsyn.

⁵Tinqßueheb li camenak chiruheb lix yîbanbil dios. Ut lix bakeleb tincuteb chixjun sutam lix artaleb.

⁵Og jeg vil legge Israels barns døde kropper for eders motbydelige avguders åsyn og sprede eders ben rundt omkring eders altere.

⁶Saß chixjunil li naßajej li texcuânk cuiß tâsachekß ruheb. Tâsachekß ruheb chi junaj cua lê artal li nequexlokßonin cuiß ut eb lê yîbanbil dios tâpuqßuîk. Li artal li nequecßat cuiß li incienso teßpoßîk. Chixjunil li quilajêyîb tâpoßîk chi junaj cua.

⁶Hvor I så bor, skal byene ødelegges og offerhaugene bli forlatt, forat eders altere må bli ødelagt og forlatt, og eders motbydelige avguder knust og gjort til intet, og eders solstøtter nedhugget, og eders henders verk utslettet;

⁷Cuanqueb li teßcamsîk saß êyânk. Riqßuin aßin têqßue retal nak lâin li Kâcuaß.

⁷drepte menn skal falle midt iblandt eder, og I skal kjenne at jeg er Herren.

⁸Abanan incßaß tinsacheb ru chi junaj cua li tenamit Israel. Saß xyânkeb li jeqßuinbil ruheb saß jalan tenamit, cuan li incßaß teßcamsîk saß li plêt.

⁸Men jeg vil la en levning bli igjen, så nogen av eder undgår sverdet ute blandt folkene, når I blir spredt omkring i landene.

⁹Ut li joß qßuial chic li incßaß teßcamsîk tinjulticokß reheb nak cuânkeb chi prêxil saß jalan tenamit. Tâjulticokß reheb nak quirahoß inchßôl chirixeb. Tâjulticokß reheb chanru nak xinqßueheb chi cßuluc raylal xban nak incßaß xeßcuan saß tîquilal chicuu ut xban ajcuiß nak xineßxtzßektâna xban xlokßoninquil li jalanil dios. Aßaneb ajcuiß teßecßânk re nak incßaß us xeßxbânu ut teßxutânâk xban lix mâusilaleb.

⁹Og de av eder som slipper unda, skal komme mig i hu blandt folkene, hvor de er i fangenskap, når jeg har knust deres utro hjerter som var veket fra mig, og deres øine som i utroskap fulgte deres motbydelige avguder; og de skal vemmes ved sig selv for de onde gjerningers skyld som de har gjort - for alle sine vederstyggeligheter,

¹⁰Lâin xinqßue li raylal aßin saß xbêneb re nak teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß. Moco incßaß ta ninbânu li cßaßru ninye.

¹⁰og de skal kjenne at jeg er Herren. Det er ikke for ingen ting jeg har talt om å føre denne ulykke over dem.

¹¹Ut li Kâcuaß quixye cue: —Yâban ut tenle lâ cuukß ut tenle lâ cuok saß chßochß xban li mâusilal li quilajeßxbânu eb laj Israel. Ut jap âcue xban xrahil âchßôl xban nak cuan laj Israel teßcâmk saß li plêt, cuan li teßcâmk xban cueßej ut cuan ajcuiß li teßcâmk xban yajel.

¹¹Så sier Herren, Israels Gud: Slå dine hender sammen og stamp med din fot og rop akk og ve over alle de onde vederstyggeligheter i Israels hus; for de skal falle for sverdet, for hunger og for pest.

¹²Ut cuanqueb chak chi najt teßcâmk xban caki yajel ut eb li cuanqueb chi nachß teßcâmk saß li plêt. Ut li joß qßuial chic teßcanâk teßcâmk xban cueßej. Joßcaßin nak tincuisi lin joskßil saß xbêneb.

¹²Den som er langt borte, skal dø av pest, og den som er nær, skal falle for sverdet, og den som er igjen og er berget, skal dø av hunger, og jeg vil uttømme min harme på dem.

¹³Ut teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß nak teßril lix camenakeb saß eb li naßajej li cuanqueb cuiß li yîbanbil dios ut chixjun sutam eb li artal, joß ajcuiß saß eb li naßajej najt xteram ut saß eb li tzûl, joß ajcuiß rubeleb li nînki cheß ji li queßxcßat cuiß lix sununquil ban re xlokßoninquil lix dioseb.Lâin tinsach ru lix naßajeb li teßcuânk cuiß. Mâcßaß chic cuânk chi saß. Li naßajej chanchanak chic li chaki chßochß naticla chak saß li sur ut nacuulac cuan cuiß li naßajej Diblat re nak eb laj Israel teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß.—

¹³Og I skal kjenne at jeg er Herren, når deres drepte menn ligger midt iblandt deres motbydelige avguder, rundt omkring deres altere, på hver høi bakke, på alle fjelltoppene og under hvert grønt tre og hver løvrik terebinte, på alle de steder hvor de ofret alle sine motbydelige avguder en velbehagelig duft.

¹⁴Lâin tinsach ru lix naßajeb li teßcuânk cuiß. Mâcßaß chic cuânk chi saß. Li naßajej chanchanak chic li chaki chßochß naticla chak saß li sur ut nacuulac cuan cuiß li naßajej Diblat re nak eb laj Israel teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß.—

¹⁴Og jeg vil rekke ut min hånd mot dem og gjøre landet til en ørk og et øde verre enn Dibla-ørkenen, hvor de så bor, og de skal kjenne at jeg er Herren.