¹Aßan aßin jun li tij quixbicha li profeta Habacuc:

¹En bønn av profeten Habakuk; efter Sjigjonot*. / {* SLM 7, 1.}

²At nimajcual Dios, nak quicuabi resil li joß qßuial xabânu, quinxucua âcuu. At Kâcuaß Dios, chacßutbesi ta cuißchic chiku anakcuan li cabânu chak junxil. Chacuuxtâna taxak ku usta yô âjoskßil saß kabên.

²Herre, jeg har hørt budskapet om dig, jeg er forferdet. Herre, din gjerning* - kall den til live før mange år er lidd, ja, kunngjør den før mange år er lidd! I din vrede komme du i hu å forbarme dig! / {* HAB 1, 5; 2, 2 fg.}

³—Aßan aßin li quicuil saß li visión, chan laj Habacuc. Quicuil nak li Dios yô chak chi châlc saß li naßajej Temán. Li Dios santo xchal saß li tzûl Parán. Lix lokßal nacßutun saß choxa, joß ajcuiß saß chixjunil li ruchichßochß.

³Gud kommer fra Teman, den Hellige fra Paran-fjellet. Sela. Hans prakt dekker himmelen, og jorden er full av hans herlighet.

⁴Xchal riqßuin xnimal xlokßal. Nalemtzßun lix saken. Chanchan nak narepoc li câk saß li rukß. Aßan retalil lix nimal xcuanquilal.

⁴En glans som solens lys bryter frem, stråler omgir ham, og i dem er hans makt skjult.

⁵Nak ac châlc re li Kâcuaß quixtakla chak jun li yajel ut nabal queßcam. Ut nak ac xnumeß li Kâcuaß, quichal jun chic li yajel ut nabaleb queßcam xban li tik.

⁵Pest går frem for hans åsyn, og sott følger hans fottrin.

⁶Quixakli li Kâcuaß ut quirakoc âtin saß xbêneb li cuanqueb saß ruchichßochß. Yal quirileb li tenamit ut nequeßsicsot queßcana. Eb li tzûl li cuanqueb chak chalen saß xticlajic li ruchichßochß quilajeßecßan. Quilajeßtßaneß li najter tzûl. Aban li cßaßru naxbânu li Kâcuaß incßaß najala. Cuan ban chi junelic.

⁶Han stiger frem og ryster jorden; han ser op og får folkene til å skjelve; de evige fjell sprenges i stykker, de eldgamle hauger synker sammen; hans gang er som i eldgammel tid.

⁷Quicuil nak queßxcßul li raylal li cuanqueb saß li naßajej Cusán. Ut nequeßsicsot xbaneb xxiu li cuanqueb Madián.

⁷Jeg ser Kusans telter i sorg, teltteppene i Midians land bever.

⁸At nimajcual Dios, ¿ma yô ta biß âjoskßil saß xbên li nimaß nak xaxakab li haß? ¿Ma yô ta biß âjoskßil saß xbên li palau nak xajach ru? Lâat xabânu aßan re xcolbaleb lâ tenamit nak queßnumeß jun pacßal li haß chirixeb lix cacuây ut saß eb lix carruaje.

⁸Harmes du, Herre, på elvene, er din vrede optendt mot dem, eller din harme mot havet, siden du farer frem på dine hester, på dine seierrike vogner?

⁹Xacßutbesi lâ cuanquilal chiruheb. Chanchan nak ac cauresinbil lâ tzimaj. Xaye riqßuin juramento nak tâcoleb lâ tenamit ut joßcan xabânu. Quilajeßjacheß li chßochß ut quilajeßel li haß.

⁹Bar og naken er din bue - dine eder til stammene, ditt ord*! - Sela. Til elver kløver du jorden. / {* blir nu synlig fullbyrdet.}

¹⁰Ut quicuil ajcuiß nak xban lâ cuanquilal, li tzûl queßxucuac châcuu ut quilajeßecßan saß xnaßajeb. Quicuan li butß saß ruchichßochß ut cau yô chi ecßânc xyâb li haß nak yô xcutlenquil lix cau ok.

¹⁰Fjellene ser dig og bever, vannstrømmer styrter frem; avgrunnen lar sin røst høre, den løfter sine hender mot det høie.

¹¹Quicuil nak cuan chak lâ tzimaj ut lâ lâns saß lâ cuukß ut cßajoß nak nalemtzßun. Li po ut li sakße incßaß chic queßecßan saß lix naßajeb nak queßxqßue retal lâ cuanquilal.

¹¹Sol og måne treder inn i sin bolig for lyset av dine piler, som farer frem, for glansen av ditt lynende spyd.

¹²Cßajoß lâ joskßil nak casuti li ruchichßochß ut cayekßiheb saß âcuok li tenamit xban âjoskßil.

¹²I harme skrider du frem over jorden, i vrede treder du folkene ned.

¹³Lâat catchal chixcolbaleb lâ tenamit ut chixcolbaleb li ac sicßbil ruheb âban. Ut casach ru li nacßamoc be saß xyânkeb li incßaß useb xnaßleb. Ut casacheb ru chixjunileb li nequeßtâken re. Chanchan nak najuqßueß jun li cab nak casach chixjunil.

¹³Du drar ut til frelse for ditt folk, til frelse for din salvede; du knuser taket på den ugudeliges* hus, du avdekker grunnvollen like til halsen. Sela. / {* kaldeerkongens.}

¹⁴Riqßuin ajcuiß lix tzimaj aßan, cacamsi laj cßamol be saß xyânkeb li soldado nak queßchal chi numtâc saß kabên. Chanchan nak nachal li câk-sut-ikß nak queßchal chikasachbal. Ut cßajoß xsahilal saß xchßôleb nak queßchal chi numtâc saß kabên lâo li incßaß naru nakacol kib chiruheb.

¹⁴Du gjennemborer med hans* eget spyd hodene på hans skarer, som stormer frem for å sprede mig og gleder sig likesom de skulde til å opete en arming i lønndom. / {* den ugudeliges; HAB 3, 13.}

¹⁵Quicuil nak yôcat chi numecß saß xbên li palau âcuochbeneb lâ cacuây ut li haß cßajoß nak quitakeß chak lix cuokx.

¹⁵Du farer gjennem havet med dine hester, gjennem en haug av store vann.

¹⁶Nak quicuil li cßaßru talajcßulmânk, cßajoß nak quiyotßeß inchßôl. Incßaß chic quiru quinâtinac. Nequeßsicsot li cuok xban inxiu ut mâcßaß chic inmetzßêu quincana. Abanan tincuoybeni li cutan nak tâcßulmânk li raylal aßan. Mâcßaß incßaßux xban nak ninnau nak li Kâcuaß tixsach ruheb li xicß nequeßiloc ke.

¹⁶Jeg hørte det*; da bevet mitt indre, ved lyden dirret mine leber; det kommer råttenhet i mine ben, og jeg bever hvor jeg står, fordi jeg rolig må bie på nødens dag, bie på at han drar op mot folket, han som skal trenge det. / {* HAB 3, 2.}

¹⁷Lâin sahak saß inchßôl riqßuin li Kâcuaß. Usta incßaß chic tâatzßumak lix tônal li higo ut incßaß chic tâûchînk li uvas, ut usta incßaß chic tâûchînk lix tônal li olivo, ut usta mâcßaßakeb chic li carner saß eb li corral ut mâcßaßakeb chic li cuacax saß eb lix naßaj, tâsahokß saß inchßôl.

¹⁷For fikentreet springer ikke ut, og vintrærne bærer ikke, oljetreets frukt slår feil, og markene gir ingen føde; han* har utryddet fårene av kveen, og det finnes ikke fe i fjøsene. / {* kaldeeren.}

¹⁸Usta chixjunil li cßaßak re ru aßin mâcßaßak chic, abanan lâin tâsahokß saß inchßôl riqßuin li Kâcuaß laj Colol cue.Li Kâcuaß, li nimajcual Dios, aßan li tâqßuehok xcacuilal inchßôl. Tixqßue chi sêbocß li cuok joß xsêbal li rokeb li quej li kßaxal cau nequeßâlinac. Ut tinixqßue chi cuânc saß jun naßajej bar mâcßaß tincßul.

¹⁸Men jeg vil fryde mig i Herren, jeg vil juble i min frelses Gud.

¹⁹Li Kâcuaß, li nimajcual Dios, aßan li tâqßuehok xcacuilal inchßôl. Tixqßue chi sêbocß li cuok joß xsêbal li rokeb li quej li kßaxal cau nequeßâlinac. Ut tinixqßue chi cuânc saß jun naßajej bar mâcßaß tincßul.

¹⁹Herren, Israels Gud, er min kraft, han gjør mine føtter som hindenes og lar mig skride frem over mine høider. Til sangmesteren, med min strengelek.