1Jun xcaßcßâl xbe li xcuuk po re li chihab aßan nak quiâtinac cuißchic li Dios riqßuin li profeta Hageo ut quixye re:
1I den syvende måned, på den en og tyvende dag i måneden, kom Herrens ord ved profeten Haggai, og det lød så:
2—Tat-âtinak riqßuineb laj Zorobabel li ralal laj Salatiel, ut laj Josué li ralal laj Josadac, joßqueb ajcuiß li tenamit ut tâye reheb chi joßcaßin,
2Si til Serubabel, Sealtiels sønn, stattholderen over Juda, og til Josva, Jehosadaks sønn, ypperstepresten, og til dem som er igjen av folket:
3¿Ma toj cuan saß êyânk qui-iloc re lin templo junxil? ¿Ma jultic êre nak cßajoß xchßinaßusal nak quicuan? ¿Ma nacuulac ta biß chêru lin templo chanru nak cuan anakcuan? ¿Ma incßaß ta biß nequeril nak mâcßaß chic xchßinaßusal joß junxil?”
3Har nogen blandt eder som er blitt igjen, sett dette hus i dets første herlighet? Og hvad synes I om det nu? Er det ikke som ingenting i eders øine?
4Anakcuan, cacuubresi âchßôl, at Zorobabel. Cacuubresi ajcuiß âchßôl lâat at Josué li xbênil aj tij. Cacuubresihomak êchßôl chêjunilex li cuanquex arin ut chexcßanjelak ut lâin cuânkin êriqßuin, chan li nimajcual Dios.
4Men vær nu frimodig, Serubabel, sier Herren, vær frimodig, Josva, Jehosadaks sønn, du yppersteprest, vær frimodig, alt landets folk, sier Herren, og arbeid! For jeg er med eder, sier Herren, hærskarenes Gud.
5Nak quex-el chak aran Egipto, lâin quinye êre nak cuânkin êriqßuin. Ut chalen anakcuan cuanquin êriqßuin. Joßcan nak mexxucuac.
5Den pakt jeg gjorde med eder da I drog ut av Egypten, skal stå fast, og min Ånd skal bo blandt eder; frykt ikke!
6Cuulac re xkßehil nak lâin tincuecßasi saß xnaßaj li choxa ut li ruchichßochß ut li palau.
6For så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu én gang, om en liten stund, vil jeg ryste himmelen og jorden og havet og det tørre land.
7Sicsotkeb xban xxiuheb chixjunileb li xnînkal ru tenamit ut teßxcßam chak arin saß lin templo lix biomaleb ut tânujak lin templo riqßuin lin lokßal, chan li Kâcuaß Dios li kßaxal nim xcuanquil.
7Og jeg vil ryste alle folkene, og alle folkenes kostelige skatter skal komme hit, og jeg vil fylle dette hus med herlighet, sier Herren, hærskarenes Gud.
8Chixjunil li plata ut li oro li cuan saß ruchichßochß cue lâin, chan li nimajcual Dios.
8Mig hører sølvet, og mig hører gullet til, sier Herren, hærskarenes Gud.
9Li templo li têyîb lâex aßanak li kßaxal lokß chiru li quicuan junxil. Ut tinqßueheb chi cuânc saß tuktûquil usilal li cuanqueb saß li naßajej aßin, chan li nimajcual Dios.
9Dette siste hus skal bli herligere enn det første, sier Herren, hærskarenes Gud; og på dette sted vil jeg gi fred, sier Herren, hærskarenes Gud.
10Câhib xcaßcßâl xbe li xbele li po re li xcab chihab roquic chokß rey laj Darío nak li Kâcuaß quiâtinac cuißchic riqßuin li profeta Hageo.
10På den fire og tyvende dag i den niende måned i Darius' annet år kom Herrens ord ved profeten Haggai, og det lød så:
11Ut quixye re nak saß xcßabaß li nimajcual Dios tixpatzß reheb laj tij chirix li chakßrab.
11Så sier Herren, hærskarenes Gud: Spør prestene om loven og si:
12Cui junak aj tij tixcßam li mayejanbil tib saß lix tßicr ut cui lix tßicr tânak saß xbên li caxlan cua, malaj ut saß li vino, malaj ut saß li aceite, malaj ut saß xbên cßaß chic re ru chi tzacaêmk, ¿ma santobresinbilak chic tâcanâk li tzacaêmk li quinak cuiß? chan. Ut eb laj tij queßchakßoc ut queßxye nak incßaß.
12Om nogen bærer hellig kjøtt i folden av sin kappe og med den kommer nær noget brød eller noget kokt eller vin eller olje eller noget slags mat, blir det da hellig? Prestene svarte: Nei.
13Tojoßnak laj Hageo quixpatzß cuißchic reheb ut quixye: —Cui cuan junak ac xmux rib riqßuin xchßeßbal junak li camenak ut cui tixchßeß li cßaß re ru chi tzacaêmk, ¿ma muxbil chic ru tâcanâk li tzacaêmk? chan. Ut eb laj tij queßchakßoc ut queßxye: —Muxbil chic ru tâcanâk, chanqueb.
13Så sa Haggai: Om en som er blitt uren ved lik, kommer nær noget av dette, blir det da urent? Prestene svarte: Ja, det blir urent.
14Quichakßoc laj Hageo ut quixye reheb: —Joßcan eb ajcuiß li tenamit aßin chicuu, chan li nimajcual Dios. —Chixjunil li cßaßru nequeßxbânu ut li cßaßru nequeßxmayeja chicuu ac muxbil ru, chan.
14Da tok Haggai til orde og sa: Således er det med dette folk, og således er det med disse mennesker i mine øine, sier Herren, og således er det med all deres henders gjerning; og det de ofrer der*, det er urent. / {* på alteret; ESR 3, 3.}
15Chalen anakcuan cßoxlahomak chi us li cßaßru xecßul nak toj mâjiß nequetiquib xyîbanquil lin templo.
15Og gi nu akt på tiden fra denne dag og tilbake, før det blev lagt sten på sten i Herrens tempel!
16Nak toj mâjiß xetiquib xyîbanquil li templo, saß êchßôl lâex nak junmay coxtal li ru lê trigo têxoc, abanan lajêb ajcuiß x-el. Ut nak oc êre xyatzßbal ru lê uvas, xecßoxla nak têcßul mero ciento cuc li xyaßal. Abanan junmay ajcuiß x-el.
16Kom nogen i den tid til en haug med kornbånd som han tenkte skulde gi tyve mål, så blev det bare ti; kom nogen til persekaret for å øse op femti spann, så blev det bare tyve.
17Lâin quinsach ru lê racuîmk nak quintakla li tikcual ikß ut quintakla ajcuiß li hab chi nabal toj retal quikßa lê racuîmk ut quintakla ajcuiß li sakbach toj retal qui-osoß lê racuîmk, ut quicana chi mâcßaß rajbal li trabaj quebânu. Abanan incßaß xejal êcßaßux ut incßaß ajcuiß xexsukßi cuiqßuin, chan li Kâcuaß.
17Jeg slo eder med kornbrand og rust og hagl i all eders henders gjerning; men I vendte eder ikke til mig, sier Herren.
18—Qßuehomak retal anakcuan. Câhib xcaßcßâl xbe li xbele po nak xechoy xqßuebal lix cimiento lin templo, chan li Kâcuaß.
18Gi da akt på tiden fra denne dag og tilbake, fra den fire og tyvende dag i den niende måned like til den dag da Herrens tempel blev grunnlagt! Gi akt!
19Qßuehomak retal chi us. ¿Ma cuan ta biß ru lê racuîmk xocxo êban? ¿Ma cuan ta biß ru li uvas? ¿Ma cuan ta biß ru li xtônal li higo? Ut, ¿ma cuan ta biß ru li granado? Ut, ¿ma x-atzßumac ta biß li cheß olivo? Usta mâcßaß chixjunil aßan, abanan chalen anakcuan texcuosobtesi, chan li Kâcuaß.
19Er det ennu sæd i kornboden? Ennu har hverken vintreet eller fikentreet eller granatepletreet eller oljetreet båret noget. Men fra denne dag vil jeg velsigne.
20Saß ajcuiß li cutan aßan, saß li câhib xcaßcßâl xbe li xbele po, quiâtinac cuißchic li Dios riqßuin li profeta Hageo ut quixye re:
20Og Herrens ord kom annen gang til Haggai på den fire og tyvende dag i måneden, og det lød så:
21—Tat-âtinak cuißchic riqßuin laj Zorobabel li gobernador re Judá, ut tâye re nak lâin tincuecßasi saß xnaßaj li choxa ut li ruchichßochß.
21Si til Serubabel, stattholderen over Juda: Jeg vil ryste himmelen og jorden,
22Lâin tincuisiheb saß lix naßajeb li rey ut tincuisi xcuanquileb li xnînkal ru tenamit ut tinsach ruheb. Tinsach ru lix carruajeb re pletic ut chixjunileb li nequeßxic chi saß. Ut tincamsiheb lix cacuây joßqueb ajcuiß li nequeßxic chirixeb. Ut xjuneseb teßxcamsi ribeb chi ribileb rib.Li Kâcuaß li kßaxal nim xcuanquil quixye re laj Zorobabel: —Saß li cutan aßan lâin tin-ilok âcue, at Zorobabel, ralalat laj Salatiel. Sicßbil âcuu inban, lâat laj cßanjel chicuu. Rarôcat inban joß lin matkßab re xbânunquil sellar, chan li nimajcual Dios.
22og jeg vil omstyrte kongerikers troner og tilintetgjøre hedningerikenes makt; jeg vil velte vognene og dem som kjører på dem, og hestene skal styrte, og de som rider på dem; den ene skal falle for den andres sverd.
23Li Kâcuaß li kßaxal nim xcuanquil quixye re laj Zorobabel: —Saß li cutan aßan lâin tin-ilok âcue, at Zorobabel, ralalat laj Salatiel. Sicßbil âcuu inban, lâat laj cßanjel chicuu. Rarôcat inban joß lin matkßab re xbânunquil sellar, chan li nimajcual Dios.
23På den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, vil jeg ta dig, Serubabel, Sealtiels sønn, min tjener, sier Herren, og gjøre med dig som med en signetring; for dig har jeg utvalgt, sier Herren, hærskarenes Gud.