¹Nak toj sâjeb chak li ralal xcßajol laj Israel, lâin quinraheb. Ut nak cuanqueb chak Egipto, quinbokeb li cualal incßajol.

¹Da Israel var ung, hadde jeg ham kjær, og fra Egypten kalte jeg min sønn.

²Lâin xcuaj raj nak xeßchal cuiqßuin, abanan nak xinbokeb, kßaxal cuißchic xineßxtzßektâna. Chiruheb chic laj Baal nequeßmayejac ut chiruheb li yîbanbil dios nequeßxcßat lix pomeb.

²Jo mere de* kalte på dem, dess mere gikk de bort fra dem; de ofrer til Ba'alene og brenner røkelse for de utskårne billeder. / {* profetene.}

³Lâin xincßutuc bêc chiruheb li ralal xcßajol laj Efraín. Chanchan nak xinchßiloheb nak xincßut lix yâlal chiruheb. Ut incßaß xeßxqßue retal nak lâin nin-iloc reheb.

³Og det var da jeg som lærte Efra'im å gå og tok dem på mine armer; men de skjønte ikke at jeg lægte dem.

⁴Saß kßunil ut riqßuin rahoc xebincßam cuiqßuin. Saß châbilal xebinberesi. Lâin xcuisi li îk saß xbêneb ut xebinqßue chi cuaßac saß xyâlal.

⁴Med menneskebånd drog jeg dem, med kjærlighets rep, og jeg var for dem som de som løfter op åket over kjevene, og jeg gav ham føde.

⁵Abanan incßaß nequeßraj sukßîc cuiqßuin. Xban aßan eb laj Asiria teßnumtâk saß xbêneb ut aßanakeb chic lix reyeb. Chanchan nak queßcuan chak Egipto.

⁵Han skal ikke vende tilbake til Egyptens land, men Assur skal være hans konge; for de vilde ikke vende om.

⁶Tâcuânk li plêt saß lix tenamiteb. Talajeßosokß li tenamit xban li plêt. Eb lin tenamit teßosokß xban nak queßxbânu li cßaßru queßraj xjuneseb.

⁶Sverdet skal fare om i hans byer og tilintetgjøre hans bommer og ete om sig - for deres onde råds skyld;

⁷Lin tenamit niquineßxtzßektâna. Junes kßetkßetil chic cuan saß xchßôleb. Usta nequeßxye nak lâin li kßaxal nim incuanquil, abanan mâ jun reheb naqßuehoc incuanquil.

⁷for mitt folk henger fast ved sitt frafall fra mig, og kaller nogen dem til det høie, er det ingen av dem som løfter sitt øie opad.

⁸¿Chanru nak texincanab êjunes, lâex ralal xcßajol laj Efraín? ¿Chanru nak texinkßaxtesi saß rukßeb li xicß nequeßiloc êre, lâex aj Israel? ¿Ma târûk ta biß texinsach joß xinbânu riqßuineb laj Adma ut riqßuineb laj Zeboim? Lâin cßajoß nak nequexinra. Joßcan nak nayotßeß inchßôl êban.

⁸Hvorledes skal jeg kunne gi dig op, Efra'im, gi dig til pris, Israel? Hvorledes skal jeg kunne gi dig op som Adma, gjøre med dig som med Sebo'im? Mitt hjerte vender sig i mig, all min medynk våkner.

⁹Lâin incßaß tinbânu li cßaßru quincßoxla xbânunquil êriqßuin nak quechikß xxamlel injoskßil. Lâin incßaß chic texinsach chi junaj cua, lâex aj Efraín, xban nak lâin Diosin. Mâcuaßin yal cuînk. Lâin li Dios Santo li cuanquin saß êyânk. Incßaß tin-oc saß lê tenamit chêsachbal.

⁹Jeg vil ikke fullbyrde min brennende vrede, jeg vil ikke atter ødelegge Efra'im; for jeg er Gud og ikke et menneske, den Hellige i din midte; jeg kommer ikke med glødende harme.

¹⁰Chanchanakin li cakcoj nak tinjap cue chiruheb li xicß nequeßiloc reheb li cualal incßajol. Sicsotkeb xbaneb xxiu li cualal incßajol nak teßchâlk cuiqßuin saß li oeste li na-oc cuiß li sakße.

¹⁰De skal følge Herren; han skal brøle som en løve; ja, han skal brøle, og bevende skal hans barn komme fra havet;

¹¹Chanchanakeb laj xicßanel xul nak teßchâlk cuiqßuin saß junpât joß nak queßel chak Egipto. Ut chanchanakeb li mucuy nak teßêlk chak Asiria. Ut lâin tebinqßue cuißchic chi cuânc saß lix naßajeb, chan li Kâcuaß.—Eb li ralal xcßajol laj Efraín junes ticßtißic nequeßxbânu chicuu. Ut eb laj Israel junes balakßic nequeßxbânu. Ut eb laj Judá queßxkßetkßeti ribeb chicuu lâin li tzßakal Dios ut yôqueb chixqßuebal xlokßal li yîbanbil dios.

¹¹bevende skal de komme som en fugl fra Egypten, som en due fra Assurs land, og jeg vil la dem bo i sine hus, sier Herren.

¹²—Eb li ralal xcßajol laj Efraín junes ticßtißic nequeßxbânu chicuu. Ut eb laj Israel junes balakßic nequeßxbânu. Ut eb laj Judá queßxkßetkßeti ribeb chicuu lâin li tzßakal Dios ut yôqueb chixqßuebal xlokßal li yîbanbil dios.