¹Li Kâcuaß quixye re laj Isaías: —Jap âcue chi cau. Matxucuac. Âtinan chi cau joß junak li trompeta. Tâye reheb lin tenamit nak xeßxkßet lin chakßrab. Tâye reheb li ralal xcßajol laj Jacob nak cuanqueb xmâc.

¹Rop av strupen, spar ikke! Opløft din røst som en basun og forkynn mitt folk dets overtredelse og Jakobs hus dets synder!

²Cuulaj cuulaj yôqueb chinsicßbal. Nequeßraj xnaubal cßaßru tincuaj teßxbânu. Chanchaneb jun li tenamit li nequeßxbânu li us. Chanchan nak incßaß xeßxkßet lin chakßrab. Nequeßxtzßâma chicuu li chakßrab li tîc. Nequeßxye nak nacuulac chiruheb inlokßoninquil, chan li Dios.

²Mig spør de dag for dag, og å få vite mine veier krever de; likesom de var et folk som har gjort rettferdighet og ikke forlatt sin Guds lov, krever de av mig rettferdige dommer; de vil at Gud skal komme nær til dem.

³Abanan eb li cristian nequeßxye: —¿Cßaßru rajbal nak xkabânu li ka-ayûn? Lâat incßaß xaqßue retal. ¿Cßaßut nak xkacubsi kib? Lâat incßaß xaqßue retal li xkabânu, chanqueb. Abanan li Dios quixye reheb: —Saß eb li cutan nak nequebânu lê ayûn, nequebânu li cßaßru nequeraj ut nequerahobtesiheb li nequeßcßanjelac chêru.

³Hvorfor* faster vi, og du ser det ikke? Hvorfor plager vi vår sjel, og du akter ikke på det? - Se, på den dag I faster, gjør I eders gjerning, og alle eders arbeidere plager I. / {* så sier de. JER 14, 12.}

⁴Nak yôquex chi ayunic yôquex ajcuiß chi pletic ut nequesacß êrib chi ribil êrib. Incßaß naru têbânu lê ayûn chi joßcan cui têraj nak lâin tincuabi lê tij toj saß choxa.

⁴Se, for å kives og strides faster I, og for å slå med ugudelighets neve; I faster ikke nu således at eders røst kan høres i det høie.

⁵¿Ma aßin ta biß li ayunic li nacuulac chicuu lâin? ¿Ma jun cutan ajcuiß naru têcubsi êrib? ¿Ma riqßuin xxulubanquil lê jolom joß na-ecßan li caxlan aj têbânu li us? ¿Ma nequecßoxla lâex nak riqßuin xqßuebal li kßes ru tßicr chêrix ut riqßuin xyocobanquil êrib saß li cha têbânu li us? ¿Ma aßan xyâlal li ayunic chêru lâex? ¿Ma nacuulac chicuu li ayunic chi joßcan nak nequecßoxla lâex?

⁵Er dette den faste jeg finner behag i, en dag da et menneske plager sin sjel? At en bøier sitt hode som et siv og reder sin seng i sekk og aske - kaller du det en faste og en dag som behager Herren?

⁶Li ayunic li nacuulac chicuu lâin, aßan aßin: têcanab xbânunquil li mâusilal reheb li nequeßcßanjelac chêru. Chanchan nak têtßup li cadena li bacßbôqueb cuiß nak têcanabeb chi xic. Chanchan nak têrisi li îk cuan saß xbêneb nak têcanab xrahobtesinquileb.

⁶Er ikke dette den faste jeg finner behag i, at I løser ugudelighets lenker, sprenger åkets bånd, slipper undertrykte fri og bryter hvert et åk?

⁷Qßuehomakeb chi cuaßac li teßtzßocâk ut cßulumakeb saß lê rochoch li mâcßaß rochocheb. Qßuehomak rakßeb li mâcßaß rakßeb ut tenkßahomakeb lê rechßalal.

⁷Mon ikke dette* at du bryter ditt brød til den som sulter, og lar hjemløse stakkarer komme i hus - når du ser en naken, at du da klær ham og ikke drar dig bort fra den som er ditt eget kjød? / {* nemlig er den faste jeg finner behag i; JES 58, 6. JBS 31, 19. ESK 18, 7. RMR 12, 13. MTT 25, 35 fg.}

⁸Cui têbânu chixjunil aßin, lâin tin-osobtesînk êre ut tâqßuehekß êlokßal joß nak nasakêu li cutan. Lâin texinqßuirtesi saß junpât. Saß tîquilal tincßamok be chêru ut lin lokßal junelic cuânk êriqßuin.

⁸Da skal ditt lys bryte frem som morgenrøden, og din lægedom snart spire frem; din rettferdighet skal gå frem for ditt åsyn, og Herrens herlighet slutte ditt tog.

⁹Cui têtzßâma êtenkßanquil cue, lâin texintenkßa. Nak têyâba lin cßabaß, lâin tinye êre, “Cueßquin re texintenkßa.” Abanan tento nak têcanab xbânunquil raylal reheb lê ras êrîtzßin ut têcanab xkßabanquileb. Ut incßaß tex-âtinak chi mâcßaß rajbal.

⁹Da skal du påkalle Herren, og han skal svare; da skal du rope, og han skal si: Se, her er jeg! Når du har hvert åk bort fra din midte, lar være å peke fingrer* og tale ondt / {* d.e. å spotte; JES 57, 4.}

¹⁰Cui lâex têqßue xcua rucßaheb li nebaß ut têtenkßaheb li tenkßâc teßraj, li raylal tâsukßîk chokß usilal chokß êre. Chanchan nak li kßojyîn tâsukßisîk chokß cutan.

¹⁰og tar frem til den sultne det som du selv har lyst til, og metter en lidende sjel, da skal ditt lys oprinne i mørket, og din natt bli som middagen.

¹¹Lâin tinberesînk êre ut tintenkßânk êre. Chanchan nak naxqßue li hab saß li tikcual chßochß. Tinqßue êcacuilal. Chanchanakex li acuîmk saß li châbil chßochß li incßaß napaltoß cuiß li haß. Chanchanakex li yußam haß li incßaß nachakic.

¹¹Og Herren skal lede dig all tid og mette dig midt i ødemarken, og dine ben skal han styrke, og du skal bli som en vannrik have, som et kildevell der vannet aldri slipper op.

¹²Eb lê ralal êcßajol teßxyîb cuißchic li tenamit ut teßxcuaclesi cuißchic li cimiento li juqßuinbil junxil. Ut naßnôk chic êru xban nak xeyîb cuißchic li tzßac ut li tenamit li queßtßaneß junxil.

¹²Og sønner av dig skal bygge op igjen ruinene fra gammel tid; grunnvoller som har ligget der fra slekt til slekt, skal du gjenreise, og de skal kalle dig murbrudds tilmurer, den som setter veier i stand, så folk kan bo i landet.

¹³Qßuehomak xlokßal li hilobâl cutan ut incßaß têbânu li cßaßru nequeraj êjunes saß lin santil cutan. Aßinak jun cutan re sahil chßôlejil ut kßaxal lokß. Cheqßuehak xlokßal ut mêmux ru. Mêbânu li cßaßru nequeraj lâex ut mex-âtinac chi mâcßaß rajbal.Cui têqßue xlokßal lin hilobâl cutan, lâin tinqßue xsahil êchßôl. Tâqßuehekß êlokßal yalak bar saß ruchichßochß saß incßabaß lâin. Ut tâsahokß saß êchßôl saß li naßajej li quinqßue re laj Jacob lê xeßtônil yucuaß. Lâin li Kâcuaß xinyehoc re aßin, chan li Dios.

¹³Når du holder din fot tilbake fra sabbaten, så du ikke driver ditt yrke på min hellige dag, og du kaller sabbaten en lyst, kaller Herrens hellige dag ærverdig, og du ærer den, så du ikke går dine egne veier, ikke gjør din gjerning eller fører tomt snakk -

¹⁴Cui têqßue xlokßal lin hilobâl cutan, lâin tinqßue xsahil êchßôl. Tâqßuehekß êlokßal yalak bar saß ruchichßochß saß incßabaß lâin. Ut tâsahokß saß êchßôl saß li naßajej li quinqßue re laj Jacob lê xeßtônil yucuaß. Lâin li Kâcuaß xinyehoc re aßin, chan li Dios.

¹⁴da skal du glede dig i Herren, og jeg vil la dig fare frem over landets høider og la dig nyte Jakobs, din fars arv; for Herrens munn har talt.