¹Li Kâcuaß quixye cue: —Chap jun perêlak li tzßalam cheß nim ru ut chiru aßan tâtzßîba chi tzßakal re ru li âtin aßin: Maher-salal-hasbaz.

¹Og Herren sa til mig: Ta dig en stor tavle og skriv på den med almindelig skrift: Snart bytte, rov i hast!

²Bok âcuiqßuin chokß châbil testigo laj Urías laj tij ut laj Zacarías li ralal laj Jeberequías nak tâtzßîba aßan, chan.

²Og jeg vil ta mig sikre vidner, presten Uria og Sakarias, Jeberekjas sønn.

³Mokon chic xincuan riqßuin li cuixakil li profetisa ut aßan xcana chi yaj aj ixk. Nak quiyoßla li cualal, li Kâcuaß quixye cue “Maher-salal-hasbaz” tâqßue chokß xcßabaß.

³Og jeg gikk inn til profetinnen, og hun blev fruktsommelig og fødte en sønn; og Herren sa til mig: Kall ham Maher-Sjalal Hasj-Bas*! / {* snart bytte, rov i hast; JES 8, 1.}

⁴Toj mâjiß ajcuiß naxnau xyebal “at innaß at inyucuaß” li chßina al aßin nak lix biomaleb li tenamit Damasco ut Samaria tâchapekß ut tâcßamekß xban lix reyeb laj Asiria, chan.

⁴For før gutten skjønner å rope far og mor, skal de bære rikdommene i Damaskus og byttet fra Samaria frem for Assurs konge.

⁵Ut quiâtinac cuißchic cuiqßuin li Kâcuaß ut quixye cue:

⁵Og Herren blev fremdeles ved å tale til mig og sa:

⁶—Eb li tenamit aßin queßxtzßektâna li nimaß Siloé, li tuktu ru ut queßxcßojob xchßôleb riqßuin laj Rezín ut riqßuin laj Peka li ralal laj Remalías.

⁶Fordi dette folk forakter Siloahs vann, de som rinner så stilt, og gleder sig med Resin og Remaljas sønn,

⁷Joßcan nak lâin li Kâcuaß tintakla lix reyeb laj Asiria rochbeneb lix soldado chi numtâc saß xbêneb laj Jerusalén. Nak teßchâlk riqßuin lix cuanquileb laj Asiria chi pletic, chanchan nak nabutßun li nimaß Eufrates ut naxic yalak bar.

⁷se, derfor fører Herren over dem elvens* vann, de mektige og store - Assurs konge og all hans herlighet - og den stiger over alle sine løp og går over alle sine bredder, / {* Eufrats.}

⁸Teßnumtâk saß xbêneb chixjunileb laj Judá. Chanchanakeb li butß li nacuulac toj saß xcuxeb lix chamal ut naxtzßap chixjunil lâ tenamit, at Emanuel, chan li Kâcuaß.

⁸og den trenger inn i Juda, skyller over og velter frem og når folk like til halsen, og dens utspente vinger fyller ditt land, så vidt som det er, Immanuel!

⁹Lâex tenamit, usta têchßutub êrib, yôk ajcuiß êxiu. Abihomak lâex li cuanquex chi najt. Usta têcauresi êrib, abanan tâchßinânk êchßôl ut tâsachekß êru.

⁹Larm, I folkeslag! I skal dog bli forferdet. Og hør, alle I jordens land langt borte! Rust eder! I skal dog forferdes.

¹⁰Usta têcßûb ru chi us li cßaßru têbânu, abanan incßaß us tex-êlk. Usta tex-âtinak chi nabal, abanan mâcßaßak aj e li cßaßru têye xban nak lâo cuan li Kâcuaß kiqßuin.

¹⁰Legg op råd! De skal dog gjøres til intet. Tal et ord! Det skal dog ikke skje. For med oss er Gud*. / {* Immanuel; JES 7, 7. 14; 8, 8.}

¹¹Riqßuin xnimal xcuanquil li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue nak incßaß tinbânu li cßaßru yôqueb chixbânunquil eb li tenamit. Quixye cue:

¹¹For så sa Herren til mig da hans hånd grep mig med makt, og han advarte mig mot å vandre på dette folks vei:

¹²—Mâjunaji âcuib riqßuin li cßaßru nequeßxcßûb ru eb li tenamit, chi moco tâxucua li cßaßru nequeßxxucua eb aßan.

¹²I skal ikke kalle alt det sammensvergelse som dette folk kaller sammensvergelse, og hvad det frykter, skal I ikke frykte og ikke reddes for.

¹³Chaqßue retal nak santin lâin li nimajcual Dios. Tâxucua cuu lâin.

¹³Herren, hærskarenes Gud, ham skal I holde hellig, og han skal være eders frykt, han skal være eders redsel.

¹⁴Xban nak santin, lâin tincolok reheb li nequeßxqßue inlokßal. Chiruheb laj Judá ut eb laj Israel chanchanakin jun li pec li teßxtich cuiß li rokeb. Chanchanakin jun li pec li natßanoc. Chiruheb li cuanqueb Jerusalén, chanchanakin jun li cßam malaj ut jun li raßal re chapoc.

¹⁴Og han skal bli til en helligdom og til en snublesten og en anstøtsklippe for begge Israels hus, til en snare og et rep for Jerusalems innbyggere.

¹⁵Nabalakeb li teßxtich li rokeb. Teßtßanekß ut teßosokß. Ut nabalakeb li teßchapekß saß li raßal.—

¹⁵Og mange blandt dem skal snuble, og de skal falle og skamslå sig, og de skal snares og fanges.

¹⁶Abanan, ex intzolom, chexoc saß êchßôl li âtin aßin ut chebânuhak li chakßrab aßin li quixqßue cue li Kâcuaß.

¹⁶Bind vidnesbyrdet inn, forsegl ordet i mine disipler!

¹⁷Usta quixmuk rib li Kâcuaß chiruheb li ralal xcßajol laj Jacob, abanan lâin cau inchßôl ut cßojcßo inchßôl riqßuin.

¹⁷Jeg vil bie efter Herren, som nu skjuler sitt åsyn for Jakobs hus; jeg vil vente på ham.

¹⁸Lâin cuanquin arin cuochbeneb li cualal li quixqßue cue li Kâcuaß. Cotaklâc chak xban li nimajcual Dios li nacuan saß li tzûl Sión joß jun retalil chokß reheb laj Israel.

¹⁸Se, jeg og de barn Herren har gitt mig, er til tegn og forbilleder i Israel fra Herren, hærskarenes Gud, som bor på Sions berg.

¹⁹Cui eb li tenamit teßxye êre nak têpatzß ênaßleb riqßuineb laj kße ut eb laj tûl li nequeßhasbac ut nequeßâtinac yal chi joßcan, lâex texchakßok ut têye: —¿Ma incßaß ta biß târûk tixpatzß xnaßleb junak tenamit riqßuin lix Dios? ¿Ma târûk ta biß teßxpatzß xnaßleb li yoßyôqueb riqßuineb li camenak?—

¹⁹Og når de sier til eder: Søk til dødningemanerne og sannsigerne, som hvisker og mumler, da skal I svare: Skal ikke et folk søke til sin Gud? Skal en søke til de døde for de levende?

²⁰Tzolomak li cßaßru naxye saß lix chakßrab li Dios. Cui incßaß nequeßxye êre chi tzßakal li cßaßru cuan saß li chakßrab, aßan xban nak toj mâjiß nequeßxtau lix yâlal.

²⁰Til ordet og til vidnesbyrdet! - Dersom de ikke sier så, det folk som ingen morgenrøde* har, / {* JES 58, 8.}

²¹Eb li tenamit teßxbeni ribeb yalak bar chi ra saß xchßôleb ut teßtzßocâk. Xban nak teßtzßocâk tâchâlk xjoskßileb ut teßxmajecua lix reyeb ut teßxmajecua ajcuiß lix Dioseb. Teßilok takecß saß choxa,malaj ut takßa saß li chßochß. Abanan junes raylal chic teßril ut kßojyîn. Mâ ani tâcolok reheb chiru li rahil chßôlej. Aran teßosokß saß li kßojyîn.

²¹da skal de dra gjennem landet hårdt plaget og hungrige, og når de hungrer, så blir de harme og forbanner sin konge og sin Gud. De skal vende sine øine mot det høie,

²²malaj ut takßa saß li chßochß. Abanan junes raylal chic teßril ut kßojyîn. Mâ ani tâcolok reheb chiru li rahil chßôlej. Aran teßosokß saß li kßojyîn.

²²og de skal se ned mot jorden, men se, det er trengsel og mørke, angstfullt mørke; de er støtt ut i natten.