¹Cuanqueb cuînk li queßrabi cßaßru yô chixyebal reheb li tenamit laj Jeremías. Aßaneb aßin: laj Sefatías li ralal laj Matán, laj Gedalías li ralal laj Pasur, laj Jucal li ralal laj Selemías ut laj Pasur li ralal laj Malquías.

¹Men Sefatja, Mattans sønn, og Gedalja, Pashurs sønn, og Jukal, Selemjas sønn, og Pashur, Malkias sønn, hørte de ord som Jeremias talte til alt folket:

²Queßrabi nak laj Jeremías quixye reheb li tenamit: —Chixjunileb li teßcanâk saß li tenamit teßcâmk xban cueßej malaj ut saß li plêt, malaj ut xban li caki yajel. Abanan eb li teßêlk ut teßxkßaxtesi ribeb rubel xcuanquil laj Babilonia incßaß teßcamsîk. Teßcanâk ban chi yoßyo.

²Så sier Herren: Den som blir i denne by, skal dø ved sverd, ved hunger og ved pest; men den som går ut til kaldeerne, skal bli i live, han skal få sitt liv til krigsbytte og leve.

³Li Kâcuaß quixye nak lix reyeb laj Babilonia târêchani li tenamit aßin xban nak li Kâcuaß tixkßaxtesi saß rukß.—

³Så sier Herren: Denne by skal visselig gis i hendene på Babels konges hær, og han skal innta den.

⁴Ut eb li cuanqueb xcuanquil queßxye re li rey: —Tento tâcâmk li cuînk aßin xban li râtin naxye. Yô chi chßinânc xchßôleb li soldado li joß qßuial toj cuanqueb saß li tenamit. Ut yô ajcuiß chi chßinânc xchßôleb li tenamit xban. Li cuînk aßin incßaß naxsicß li us chokß re li tenamit. Naxsicß ban li incßaß us chokß reheb.—

⁴Da sa høvdingene til kongen: La denne mann drepe, fordi han får de stridsmenn som er blitt tilbake i denne by, og alt folket til å la hendene synke ved at han taler slike ord til dem! For denne mann søker ikke folkets vel, han søker dets ulykke.

⁵Laj Sedequías quixye reheb: —Bânuhomak re laj Jeremías li cßaßru têraj xbânunquil. Lâin mâcßaß naru ninye, chan.

⁵Da sa kong Sedekias: Se, han er i eders hånd; for kongen makter ikke noget mot eder.

⁶Joßcan nak queßxchap laj Jeremías ut riqßuin cßâm queßxcubsi saß xjulel lix haß laj Malquías li ralal laj Hamelec. Li jul aßan cuan saß li nebâl re li tzßalam. Mâcßaß haß chi saß. Junes sulul xsaß. Ut laj Jeremías quisubun saß li sulul.

⁶Da tok de Jeremias og kastet ham i kongesønnen Malkias brønn, som var i vaktgården, og de firte Jeremias ned med rep; i brønnen var ikke vann, men bare dynd, og Jeremias sank ned i dyndet.

⁷Quicuan jun li cuînk aj Etiopía, aj Ebed-melec xcßabaß. Aßan li eunuco li nacßanjelac saß rochoch li rey. Quirabi resil nak laj Jeremías quiqßueheß saß jul. Nak li rey chunchu chire li oquebâl re laj Benjamín,

⁷Men etioperen Ebed-Melek, en gilding som tjente i kongens hus, hørte at de hadde kastet Jeremias i brønnen - kongen satt da i Benjamin-porten.

⁸laj Ebed-melec qui-el saß li palacio ut cô chi âtinac riqßuin ut quixye re:

⁸Så gikk Ebed-Melek ut av kongens hus og talte til kongen og sa:

⁹—At rey, yibru xeßxbânu eb li cuînk aßin nak xeßxcut li profeta Jeremías saß jul. Aran naru nacam xban xtzßocajic xban nak mâcßaß chic cua saß li tenamit, chan.

⁹Herre konge! Disse menn har gjort ille i alt det de har gjort mot profeten Jeremias, som de har kastet i brønnen, og han dør der han er, av sult; for det er ikke brød i byen mere.

¹⁰Ut li rey quixye re laj Ebed-melec laj Etiopía: —Cßameb châcuix lajêb xcaßcßâl chi cuînk ut isi saß li jul li profeta Jeremías nak toj mâjiß nacam, chan.

¹⁰Da bød kongen etioperen Ebed-Melek: Ta tretti menn med dig herfra og dra profeten Jeremias op av brønnen før han dør!

¹¹Quixcßameb li cuînk laj Ebed-melec ut qui-oc saß rochoch li rey. Quinumeß rubel li naßajej li naxocman cuiß li cßaßru terto xtzßak. Ut quixxoc chak li kßel tßicr ut quixbacß riqßuin cßâm ut quixcubsi saß li jul re laj Jeremías.

¹¹Og Ebed-Melek tok mennene med sig og gikk inn i kongens hus, ned i rummet under forrådskammeret, og tok derfra filler av sønderrevne og utslitte klær og firte dem ned til Jeremias i brønnen med rep.

¹²Ut laj Ebed-melec laj Etiopía quixye re laj Jeremías: —Qßue chak li kßel tßicr aßan saß lâ tel re nak incßaß tatxtacuasi li cßâm nak tatkisi saß li jul, chan. Ut laj Jeremías quixbânu joß quiyeheß re.

¹²Og etioperen Ebed-Melek sa til Jeremias: Legg fillene av de sønderrevne og utslitte klær under dine armer, under repene! Og Jeremias gjorde så.

¹³Ut riqßuin li cßâm queßxquelo laj Jeremías ut queßrisi saß li jul. Ut queßxcanab laj Jeremías saß li nebâl re li tzßalam.

¹³Så drog de Jeremias op med repene og fikk ham op av brønnen, og Jeremias blev i vaktgården.

¹⁴Chirix chic aßan li rey Sedequías quixtakla xcßambal li profeta Jeremías ut quirocsi saß li rox oquebâl re li templo. Ut quixye li rey re laj Jeremías: —Cuan cßaßru tinpatzß âcue. Ut nintzßâma châcuu nak tâye xyâlal cue, chan.

¹⁴Derefter sendte kong Sedekias bud og hentet profeten Jeremias til sig i den tredje inngang i Herrens hus, og kongen sa til Jeremias: Jeg vil spørre dig om noget; dølg intet for mig!

¹⁵Ut laj Jeremías quixye re laj Sedequías: —Cui tinye lix yâlal âcue, lâat tâtakla incamsinquil. Ut cui tinqßue ânaßleb, moco tâcuabi ta li cßaßru tinye, chan.

¹⁵Jeremias sa til Sedekias: Om jeg sier dig det, vil du da ikke la mig drepe? Og om jeg gir dig råd, vil du ikke høre på mig.

¹⁶Ut li rey Sedequías quixbânu li juramento saß mukmu riqßuin laj Jeremías, ut quixye re: —Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios, li naqßuehoc kayußam, lâin incßaß tatincamsi, chi moco tatinkßaxtesi saß rukßeb li cuînk li teßajok âcamsinquil, chan.

¹⁶Da svor kong Sedekias Jeremias en ed i lønndom og sa: Så sant Herren lever, han som har gitt oss dette vårt liv, vil jeg ikke drepe dig og ikke gi dig i hendene på disse menn som står dig efter livet.

¹⁷Ut laj Jeremías quixye re laj Sedequías: —Joßcaßin quixye li Kâcuaß li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel. “Cui tâkßaxtesi âcuib saß rukßeb li nequeßtenkßan re lix reyeb laj Babilonia, lâat incßaß tatcamsîk, ut li tenamit aßin incßaß tâcßatekß. Lâat joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol incßaß texcamsîk.

¹⁷Da sa Jeremias til Sedekias: Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Dersom du går ut til Babels konges høvdinger, så skal du leve, og denne by skal ikke bli brent op med ild, og du skal leve, du og ditt hus.

¹⁸Abanan cui incßaß nacakßaxtesi âcuib saß rukßeb laj Babilonia, li tenamit aßin tâkßaxtesîk saß rukßeb ut teßxcßat li tenamit ut lâat moco tatcolekß ta saß rukßeb,” chan.

¹⁸Men dersom du ikke går ut til Babels konges høvdinger, så skal denne by bli gitt i kaldeernes hånd, og de skal brenne den op med ild, og du skal ikke undkomme av deres hånd.

¹⁹Li rey Sedequías quixye re laj Jeremías: —Lâin yô inxiu xbaneb laj judío li xeßxkßaxtesi ribeb saß xyânkeb laj Babilonia. Mâre anchal eb laj Babilonia tineßxkßaxtesi saß rukßeb laj judío ut eb aßan tineßxrahobtesi, chan.

¹⁹Men kong Sedekias sa til Jeremias: Jeg er redd for de jøder som er gått over til kaldeerne, at jeg skal bli overgitt i deres hånd, og at de skal fare ille med mig.

²⁰Laj Jeremías quixye re laj Sedequías: —Incßaß tateßxkßaxtesi saß rukßeb laj judío. Bânu li cßaßru xye li Kâcuaß. Cui tâbânu li cßaßru yôquin chixyebal âcue, us tat-êlk. Ut incßaß tatcamsîk.

²⁰Men Jeremias sa: Du skal ikke bli overgitt til dem; hør bare på Herrens røst i det som jeg taler til dig, så det må gå dig vel, og du må leve!

²¹Abanan cui incßaß tâkßaxtesi âcuib saß rukßeb, aßan aßin li tâcßul joß quicßuteß chicuu xban li Kâcuaß:

²¹Men undslår du dig for å gå ut, da er dette det ord Herren har latt mig se:

²²Chixjunileb li ixk li cuanqueb saß lâ cuochoch teßisîk saß li cab ut teßkßaxtesîk saß rukßeb li nequeßtenkßan re lix reyeb laj Babilonia. Ut eb li ixk teßxye âcue, “Xateßxbalakßi ut xeßnumta saß âbên li cacßojob âchßôl saß xbêneb. Anakcuan xachßic âcuib saß chßaßajquil. Chanchan nak xachßic lâ cuok saß sulul. Xateßxcanab âjunes lâ cuamîg.”

²²Se, alle de kvinner som er blitt tilbake i Judas konges hus, skal bli ført ut til Babels konges høvdinger, og de skal si til dig: Dine gode venner har lokket dig og fått overhånd over dig; da dine føtter sank ned i skarnet, trakk de sig tilbake.

²³Chixjunileb lâ cuixakil ut eb lâ cocßal teßkßaxtesîk saß rukßeb laj Babilonia. Ut lâat incßaß tatrûk chi êlelic chiruheb. Tatchapekß ban xban lix reyeb laj Babilonia ut li tenamit aßin tâcßatekß, chan laj Jeremías.

²³Og alle dine hustruer og dine barn skal bli ført ut til kaldeerne, og du skal ikke undkomme av deres hånd; men ved Babels konges hånd skal du bli grepet, og for din skyld skal denne by bli brent op med ild.

²⁴Laj Sedequías quixye re laj Jeremías: —Mâ ani aj e tâye li cßaßru xaye cue re nak incßaß tatcamsîk.

²⁴Og Sedekias sa til Jeremias: La ikke nogen få vite om denne samtale, ellers skal du dø!

²⁵Cui eb li nequeßtenkßan cue teßxnau nak xinâtinac âcuiqßuin, mâre teßchâlk âcuiqßuin ut teßxye âcue, “Ye ke cßaßru xaye re li rey ut cßaßru xye âcue. Mâmuk lix yâlal chiku. Lâo incßaß tatkacamsi,” mâre chaßakeb âcue.

²⁵Og om høvdingene får høre at jeg har talt med dig, og de så kommer til dig og sier: Fortell oss hvad du har sagt til kongen! Dølg det ikke for oss, ellers vil vi drepe dig! Hvad har kongen sagt til dig?

²⁶Cui teßxye âcue chi joßcan, lâat tâye reheb nak yôcat chixtzßâmanquil chicuu nak incßaß chic tatintakla saß rochoch laj Jonatán re nak incßaß tatcamsîk aran, chaßakat.—

²⁶da skal du si til dem: Jeg bar min ydmyke bønn frem for kongens åsyn; Jeg bad at han ikke måtte føre mig tilbake til Jonatans hus for å dø der.

²⁷Ut joßcan quicßulman. Eb li nequeßtenkßan re li rey Sedequías queßcuulac riqßuin laj Jeremías ut queßxpatzß re. Ut laj Jeremías quixsumeheb joß quiyeheß re xban li rey. Ut queßxcanab âtinac riqßuin xban nak mâ ani qui-abin re li cßaßru quixye laj Sedequías re laj Jeremías.Ut laj Jeremías quicana chi prêxil saß li nebâl re li tzßalam toj quicuulac xkßehil nak li tenamit Jerusalén quichapeß xbaneb laj Babilonia.

²⁷Og da alle høvdingene kom til Jeremias og spurte ham, svarte han dem aldeles som kongen hadde befalt. Og de tidde og lot ham være i fred; for saken var ikke blitt kjent.

²⁸Ut laj Jeremías quicana chi prêxil saß li nebâl re li tzßalam toj quicuulac xkßehil nak li tenamit Jerusalén quichapeß xbaneb laj Babilonia.

²⁸Og Jeremias blev i vaktgården like til den dag da Jerusalem blev inntatt.