¹Li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Jeremías chirixeb chixjunileb laj judío li cuanqueb Egipto saß eb li tenamit Migdol, Tafnes, Menfis ut saß li naßajej Patros.

¹Dette er det ord som kom til Jeremias om alle de jøder som bodde i Egyptens land, dem som bodde i Migdol og i Tahpanhes og i Memfis og i landet Patros:

²Li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel quixye chi joßcaßin: —Lâex xeqßue retal li raylal li xinqßue saß xbên li tenamit Jerusalén ut saß xbêneb li tenamit li cuanqueb Judá. Anakcuan jucßbileb chic ut mâcßaß cuan saß eb li tenamit aßan.

²Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: I har sett all den ulykke jeg har latt komme over Jerusalem og over alle Judas byer, og se, nu er de en ørken, og det er ingen som bor i dem,

³Xinbânu chi joßcan reheb xban li mâusilal queßxbânu. Queßxqßue injoskßil nak queßxcßat xpomeb ut queßxlokßoni li jalanil dios li incßaß xeßxnau ru eb aßan, chi moco lâex, chi moco lê naß êyucuaß.

³for det onde som de gjorde, så de vakte min harme, da de gikk avsted og brente røkelse og dyrket andre guder, som de ikke kjente, hverken de eller I eller eders fedre.

⁴Nabal sut quintaklaheb li profeta, laj cßanjel chicuu, riqßuineb. Eb li profeta queßxye reheb nak incßaß teßxbânu li yibru naßleb aßin, li incßaß nacuulac chicuu.

⁴Og jeg sendte alle mine tjenere, profetene, til eder tidlig og sent og sa: Gjør ikke denne vederstyggelige ting som jeg hater!

⁵Abanan incßaß queßrabi chi moco queßxqßue retal li cßaßru queßxye li profetas. Incßaß queßxcanab xbânunquil li mâusilal, chi moco queßxcanab xcßatbal lix pomeb chiruheb li jalanil dios.

⁵Men de hørte ikke og la ikke øret til, så de vendte om fra sin ondskap og holdt op med å brenne røkelse for andre guder.

⁶Joßcan nak quinumta lin joskßil saß xbêneb ut quicuisi injoskßil saß xbêneb li tenamit li cuanqueb Judá ut saß eb li be li cuanqueb Jerusalén. Lâin quinsach ruheb ut mâcßaß cuan saß eb li tenamit toj chalen anakcuan.

⁶Da blev min harme og vrede utøst, og den brente i Judas byer og på Jerusalems gater, og de blev til en ørken, til en ødemark, som det sees på denne dag.

⁷Aßan aßin li naxye li Kâcuaß li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel: ¿Cßaßut nak nequebânu li mâusilal aßin? Êjunes nequesach êrib. ¿Cßaßut nak nequeqßueheb chi câmc eb li cuînk ut eb li ixk joß eb ajcuiß li sâj cuînk ut eb lê cocßal toj retal nak mâ jun chic xcomoneb laj Judá nequeßcana?

⁷Og nu sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, så: Hvorfor gjør I så stor en ondskap mot eder selv, så mann og kvinne, barn og diebarn utryddes for eder av Judas midte, så det ikke levnes eder nogen rest,

⁸¿Cßaßut nak nequechikß injoskßil riqßuin xlokßoninquileb li dios li xeyîb ut riqßuin xcßatbal lê pom chiruheb li dios li cuanqueb arin Egipto li bar xexchal cuiß chi cuânc? Lâex têsach êrib êjunes ut texhobekß ut xicß chic tex-ilekß xbaneb chixjunileb li xnînkal ru tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß.

⁸og vekker min harme ved eders henders gjerninger, ved å brenne røkelse for andre guder i Egyptens land, dit I har draget for å bo der - så de* skal bli utryddet for eder, og I bli til en forbannelse og til spott blandt alle jordens folkeslag? / {* mann og kvinne o.s.v.; JER 44, 7.}

⁹¿Ma xsach saß êchßôl li mâusilal li queßxbânu lê xeßtônil yucuaß ut eb li rey ut eb li rixakileb saß li naßajej Judá? ¿Ma xsach saß êchßôl li mâusilal li xebânu lâex ut eb lê rixakil aran Judá ut aran Jerusalén?

⁹Har I glemt eders fedres onde gjerninger og Judas kongers onde gjerninger og dets kvinners onde gjerninger og eders egne onde gjerninger og eders kvinners onde gjerninger, det de gjorde i Juda land og på Jerusalems gater?

¹⁰Toj chalen anakcuan lâex incßaß quecubsi êrib chi moco niquinêlokßoni. Ut incßaß nequebânu li cßaßru naxye saß lin chakßrab li quinqßue êre lâex ut reheb ajcuiß lê xeßtônil yucuaß.

¹⁰Til denne dag er de ikke blitt ydmyket, og de frykter ikke og lever ikke efter min lov og mine bud, som jeg har forelagt eder og eders fedre.

¹¹Joßcan nak lâin li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel, tinqßue li raylal aßin saß êbên lâex re xsachbal êru lâex aj Judá.

¹¹Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, så: Se, jeg vender mitt åsyn imot eder til det onde, og jeg vil utrydde hele Juda.

¹²Lâin tinsacheb chixjunileb laj Judá li incßaß queßsacheß ruheb junxil. Tinsacheb chixjunileb li teßxqßue xchßôl chi xic chi cuânc Egipto. Jun xxiquic, joß li cuanqueb xcuanquil, joß eb li mâcßaßeb xcuanquil, telajeßcâmk aran Egipto. Cuan li teßcâmk saß li plêt ut cuan li teßcâmk xban cueßej. Xucuajel rilbal li teßxcßul. Teßhobekß ut teßmajecuâk xbaneb li tenamit ut teßseßêk.

¹²Og jeg vil ta dem som er blitt igjen av Juda, dem som satte sig fore å dra til Egyptens land for å bo der, og de skal alle omkomme, i Egyptens land skal de falle; ved sverd og ved hunger skal de omkomme; både små og store skal dø ved sverd og ved hunger, og de skal bli til en ed, til en forferdelse og en forbannelse og til spott.

¹³Lâin tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb li xeßcôeb chi cuânc Egipto. Tintakla li plêt, li cueßej ut li caki yajel saß xbêneb joß quinbânu reheb laj Jerusalén.

¹³Og jeg vil hjemsøke dem som bor i Egyptens land, likesom jeg hjemsøkte Jerusalem, med sverd, med hunger og med pest.

¹⁴Mâ jun reheb laj Judá li queßcôeb chi cuânc Egipto teßcolekß. Mâ jun reheb tâsukßîk cuißchic Judá usta teßraj ru sukßîc. Caßaj chic li teßruhânk chi êlelic teßsukßîk, chan li Dios.

¹⁴Og av dem som er blitt tilbake av Juda, av dem som er kommet for å bo der i Egyptens land, skal ingen slippe unda og bli igjen, så han kommer tilbake til Juda land, som de stunder efter å komme tilbake til for å bo der; for ingen skal komme tilbake igjen uten nogen få undslopne.

¹⁵Chixjunileb li cuanqueb aran queßâtinac riqßuin laj Jeremías. Saß xyânkeb aßan cuanqueb li cuînk li queßxnau nak eb li rixakil queßmayejac chiruheb li jalanil dios. Cuanqueb nabaleb li ixk chßutchßûqueb aran, joß eb ajcuiß chixjunileb laj judío li cuanqueb Patros, xcuênt Egipto. Queßxye re laj Jeremías:

¹⁵Da svarte de Jeremias alle de menn som visste at deres kvinner brente røkelse for andre guder, og alle kvinnene som stod der i en stor flokk, og alt folket som bodde i Egyptens land, i Patros, og de sa:

¹⁶—Lâo incßaß takabânu li cßaßru xaye ke saß xcßabaß li Dios.

¹⁶Vi vil ikke høre på dig i det du har talt til oss i Herrens navn,

¹⁷Lâo takabânu chixjunil li cßaßru xkaye. Takacßat kapom chiru li kanaß po, li nequeßxye “Reina del Cielo” re. Takamayeja li kavino chiru joß queßxbânu li kayucuaß ut eb li karey joß eb ajcuiß li xeßtaklan saß kabên saß eb li tenamit li cuanqueb Judá ut aran Jerusalén. Saß eb li cutan aßan sa saß kachßôl ut cuan nabal katzacaêmk. Mâ jun cua xkacßul raylal.

¹⁷men vi vil gjøre alt det som vi har lovt med vår munn; vi vil brenne røkelse for himmelens dronning og utøse drikkoffer for henne, likesom vi har gjort, vi og våre fedre, våre konger og våre høvdinger, i Judas byer og på Jerusalems gater. Da blev vi mettet med brød, og det gikk oss vel, og ingen ulykke rammet oss.

¹⁸Chalen nak xkacanab xcßatbal kapom chiru li kanaß po ut chalen nak xkacanab xmayejanquil li kavino chiru, mâcßaß chic katzacaêmk ut yôqueb chi câmc eb li kacomon saß li plêt ut xban cueßej, chanqueb.

¹⁸Men fra den tid vi holdt op med å brenne røkelse for himmelens dronning og utøse drikkoffer for henne, har vi manglet alt, og ved sverd og hunger er vi omkommet.

¹⁹Ut eb li ixk queßxye: —¿Ma incßaß ta biß queßxnau li kabêlom nak xkacßat kapom chiru li kanaß po? Ut, ¿ma incßaß ta biß queßxnau nak xkamayeja li vino chiru ut xkayîb li caxlan cua joß retalil li po? chanqueb.

¹⁹Og når vi brente røkelse for himmelens dronning og utøste drikkoffer for henne, mon det da var uten våre menns vitende og vilje at vi laget kaker for henne og dyrket henne og utøste drikkoffer for henne?

²⁰Laj Jeremías quiâtinac riqßuineb chixjunileb li tenamit, joß cuînk joß ixk li yôqueb chi âtinac riqßuin.

²⁰Da sa Jeremias til alt folket, til mennene og til kvinnene og til alt folket som hadde svart ham:

²¹Quixye reheb: —¿Ma incßaß ta biß quixnau li Dios nak xecßat li pom saß eb li tenamit li cuanqueb Judá ut aran Jerusalén? ¿Ma incßaß ta biß quixqßue retal nak xecßat li pom lâex, ut eb lê yucuaß joß eb ajcuiß lê rey ut eb li nequeßtaklan saß êbên?

²¹Det at I har brent røkelse i Judas byer og på Jerusalems gater, I og eders fedre, eders konger og eders høvdinger og landets folk, mon Herren ikke har kommet det i hu og tenkt på det?

²²Li Dios incßaß chic quixcuy rilbal li mâc ut li mâusilal xebânu. Incßaß chic quixcuy rilbal lix yibal ru lê naßleb. Joßcan nak quixsach ru lê naßaj. Mâcßaß chic cuan chi saß anakcuan ut majecuanbil chic.

²²Og Herren kunde ikke mere tåle det for eders onde gjerningers skyld, for de vederstyggeligheters skyld som I gjorde, og så blev eders land til en ørken og en ødemark og til en forbannelse, så ingen bor der, som det sees på denne dag.

²³Li raylal aßin xtßaneß saß êbên xban nak quexmâcob chiru li Kâcuaß. Quecßat lê pom chiruheb li jalanil dios ut incßaß quebânu li cßaßru quixye li Kâcuaß. Quekßet li chakßrab ut incßaß quebânu li cßaßru quextakla cuiß.

²³Fordi I brente røkelse og syndet mot Herren og ikke hørte på Herrens røst og ikke levde efter hans lov og bud og vidnesbyrd, derfor rammet denne ulykke eder, som det sees på denne dag.

²⁴Ut laj Jeremías quixye ajcuiß reheb li tenamit, joß eb ajcuiß li ixk: —Abihomak li cßaßru naxye li Kâcuaß, lâex aj Judá, li cuanquex arin Egipto.

²⁴Og Jeremias sa til alt folket og til alle kvinnene: Hør Herrens ord, alle I av Juda som er i Egyptens land!

²⁵Li Kâcuaß li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel, naxye: —Lâex cuînk ut lâex ixk, lâex nequeye, “Lâo takabânu li cßaßru xkaye. Takacßat li pom ut takamayeja li kavino chiru li kanaß po,” chanquex. Ut yôquex chixbânunquil li cßaßru xeye. Joßcan nak anakcuan, bânuhomak li cßaßru xeye.

²⁵Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: I og eders kvinner, I talte med eders munn og fullbyrdet det med eders hender, og I sa: Vi vil holde de løfter som vi har gjort: å brenne røkelse for himmelens dronning og utøse drikkoffer for henne. Hold bare eders løfter og opfyll dem!

²⁶Abanan lâex aj judío li cuanquex arin Egipto, cherabi li cßaßru naxye li Kâcuaß. Li Kâcuaß naxye: —Lâin li yoßyôquil Dios riqßuin juramento ninye nak mâ jun aj judío li cuan Egipto tixpatzß incßabaß nak tâtijok, chi moco tixbânu chic li juramento saß incßabaß.

²⁶Hør derfor Herrens ord, alle I av Juda som bor i Egyptens land: Se, jeg har svoret ved mitt store navn, sier Herren: Sannelig, mitt navn skal ikke mere nevnes i nogen jødisk manns munn i hele Egyptens land, så han sier: Så sant Herren, Israels Gud, lever!

²⁷Lâin tinbânûnk re nak incßaß us tex-êlk. Tâsachekß êru. Eb laj judío li cuanqueb Egipto teßcâmk. Teßcamsîk riqßuin chßîchß saß li plêt malaj ut xban cueßej.

²⁷Se, jeg våker over dem til det onde og ikke til det gode, og hver mann av Juda som er i Egyptens land, skal omkomme ved sverd og ved hunger, inntil de er tilintetgjort.

²⁸Moco nabaleb ta li teßêlk Egipto li teßxic cuißchic chi cuânc Judá. Moco qßuiheb ta li incßaß teßcamsîk. Ut chixjunileb laj Judá li incßaß queßsacheß ru, li queßchal chak Egipto, teßxqßue retal li cßaßru tâcßulmânk, ma li xinye lâin, malaj ut li cßaßru xeßxye eb aßan.

²⁸Og de som undkommer fra sverdet, skal vende tilbake fra Egyptens land til Juda land, en liten flokk, og alle de som er blitt igjen av Juda, som er kommet til Egyptens land for å bo der, skal få merke hvis ord skal stå ved makt, mitt eller deres.

²⁹Lâex tênau nak xakxo xcuanquil li cuâtin nak xinye nak tinqßue raylal saß êbên. Lâin li Kâcuaß tinqßue junak li retalil chêru nak lâin texinqßue chixtojbal êmâc saß li naßajej aßin.Aßan aßin li retalil li tinqßue. Lâin tinkßaxtesi laj faraón Hofra xcßabaß, lix reyeb laj Egipto, saß rukßeb li xicß nequeßiloc re, li teßajok xcamsinquil. Tinbânu riqßuin laj Hofra joß quinbânu riqßuin laj Sedequías lix reyeb laj Judá nak quinkßaxtesi saß rukß laj Nabucodonosor lix reyeb laj Babilonia nak yô chixsicßbal re tixcamsi, chan li Kâcuaß.

²⁹Og dette, sier Herren, skal være tegnet for eder på at jeg vil hjemsøke eder på dette sted, så I skal vite at mine ord om eder skal stå ved makt til ulykke for eder:

³⁰Aßan aßin li retalil li tinqßue. Lâin tinkßaxtesi laj faraón Hofra xcßabaß, lix reyeb laj Egipto, saß rukßeb li xicß nequeßiloc re, li teßajok xcamsinquil. Tinbânu riqßuin laj Hofra joß quinbânu riqßuin laj Sedequías lix reyeb laj Judá nak quinkßaxtesi saß rukß laj Nabucodonosor lix reyeb laj Babilonia nak yô chixsicßbal re tixcamsi, chan li Kâcuaß.

³⁰Så sier Herren: Se, jeg gir Egyptens konge Farao Hofra i hans fienders hånd og i deres hånd som står ham efter livet, likesom jeg har gitt Judas konge Sedekias i Babels konge Nebukadnesars hånd, som var hans fiende og stod ham efter livet.