¹Saß jun li cutan laj Sansón cô saß li tenamit Timnat. Ut aran quiril jun li sâj ixk xcomoneb laj filisteo.

¹Engang gikk Samson ned til Timnata; der så han en kvinne, en av filistrenes døtre.

²Cô cuißchic saß rochoch ut quixye re lix naß ut lix yucuaß: —Xcuil ru jun li sâj ixk aj filisteo aran Timnat. Nintzßâma chêru nak têtzßâma chak chokß cuixakil, chan.

²Da han kom tilbake derfra, fortalte han det til sin far og mor og sa: Jeg så en kvinne i Timnata, en av filistrenes døtre; henne må I la mig få til hustru!

³Ut lix naß xyucuaß queßxye re: —¿Cßaßut nak tatxic xsicßbal lâ cuixakil saß xyânkeb li incßaß nequeßxpâb li Dios? ¿Ma mâcßaß ta biß ixk saß kayânk lâo? ¿Ma mâcßaß ta biß ixk saß li katenamit? chanqueb. Abanan laj Sansón quixye cuißchic reheb: —Aß li ixk aßan, aßan li nacuulac chicuu. Têtzßâma aßan chokß cuixakil, chan.

³Da sa hans far og mor til ham: Er det da ikke nogen kvinne blandt dine frenders døtre eller i hele mitt folk siden du vil avsted og ta en hustru blandt de uomskårne filistrer? Men Samson sa til sin far: Henne må du la mig få! Det er henne jeg synes om.

⁴Lix naß xyucuaß incßaß nequeßxnau nak li Kâcuaß yô chixcßutbal li ixk aßan chiru laj Sansón. Saß eb li cutan aßan eb laj filisteo yôqueb chi taklânc saß xbêneb laj Israel ut li Kâcuaß yô chixsicßbal chanru nak eb laj Israel teßpletik riqßuineb.

⁴Hans far og mor visste ikke at dette kom fra Herren; for han søkte en leilighet til strid med filistrene - på den tid hersket filistrene over Israel.

⁵Joßcan nak laj Sansón cô Timnat rochbeneb lix naß xyucuaß. Nak yôqueb chi numecß saß xnaßaj li acuîmk uvas, laj Sansón quirabi jun li cakcoj sâj yô chixjapbal re ut yô chi châlc riqßuin laj Sansón.

⁵Så gikk Samson og hans far og mor ned til Timnata, og da de kom til vingårdene ved Timnata, da fór en ung løve brølende mot ham.

⁶Lix musikß li Kâcuaß quichal riqßuin laj Sansón ut quixqßue xmetzßêu. Joßcan nak laj Sansón quixchap li cakcoj ut quixpedasi riqßuin rukß. Chanchan jun li chßina chibât chiru. Ut laj Sansón cô cuißchic riqßuin lix naß xyucuaß, abanan incßaß quixye reheb li cßaßru quixbânu.

⁶Da kom Herrens Ånd over ham, og han slet den i stykker som det skulde være et kje, enda kan ikke hadde noget i hånden; men han fortalte ikke sin far eller sin mor hvad han hadde gjort.

⁷Chirix aßan laj Sansón cô chi âtinac riqßuin li ixk ut li ixk quicuulac chiru laj Sansón.

⁷Så gikk han ned og talte med kvinnen, og Samson syntes godt om henne.

⁸Nak quinumeß cuib oxib cutan, laj Sansón cô chi sumlâc riqßuin li ixk. Nak yô chi xic, quinumeßril li cakcoj camenak. Nak quicuulac aran, quixqßue retal nak saß xsaß li cakcoj camenak cuan xsoc li cßap ut cuan ajcuiß xyaßal cab.

⁸Nogen tid efter drog han ned igjen for å gifte sig med henne; så tok han av veien og vilde se efter løvens åtsel; da var der en bisverm i løvens kropp, og honning.

⁹Quirisi li xyaßal cab riqßuin rukß ut yô chixloubal nak yô chi xic. Nak quixtauheb lix naß xyucuaß, quixqßue li xyaßal cab reheb aßan. Ut queßxlou ajcuiß eb aßan, abanan laj Sansón incßaß quixye reheb nak xrisi saß xsaß li cakcoj li quixcamsi.

⁹Han tok honningen ut og holdt den i sine hender og åt mens han gikk, og da han kom til sin far og mor, gav han dem med sig, og de åt; men han fortalte dem ikke at det var av løvens kropp han hadde tatt honningen.

¹⁰Lix yucuaß cô saß rochoch li ixk ut laj Sansón quixbânu jun li ninkße aran joß cßaynakeb xbânunquil li sâj cuînk li oqueb re chi sumlâc.

¹⁰Da nu hans far var kommet ned til kvinnen, gjorde Samson et gjestebud der; for således pleide de unge menn å gjøre.

¹¹Nak eb laj filisteo queßxqßue retal li ninkße, queßxtakla lajêb xcaßcßâl li sâj cuînk riqßuineb saß li ninkße.

¹¹Og så snart de så ham, hentet de tretti brudesvenner; de var stadig om ham.

¹²Laj Sansón quixye reheb: —Lâin tinye êre jun li serakß chßaßaj xtaubal ru. Cui lâex têye cue cßaßru lix yâlal chiru li cuukub cutan nak yôco chi ninkßeîc, lâin tinqßue junjûnk lê rakß lino, ut tinqßue ajcuiß junjûnk lê châbil akß re li ninkße.

¹²En dag sa Samson til dem: La mig fremsette en gåte for eder! Dersom I i løpet av de syv gjestebudsdager kan si mig løsningen på den, og I gjetter riktig, så vil jeg gi eder tretti fine skjorter og tretti festklædninger;

¹³Cui lâex incßaß têye cue cßaßru xyâlal li tinye êre, tento nak lâex têqßue cue lajêb xcaßcßâl li châbil akßej ut lajêb xcaßcßâl li châbil tßicr lino, chan laj Sansón. Ut queßxye re: —Ye ke li serakß aßan, li chßaßaj xtaubal ru. Nakaj rabinquil, chanqueb.

¹³men kan I ikke si mig løsningen, så skal I gi mig tretti fine skjorter og tretti festklædninger. Og de sa til ham: Fremsett din gåte, så vi får høre den!

¹⁴Laj Sansón quixye reheb: —Saß xsaß li nacuaßac quichal li nacuaßeß. Ut saß xsaß li kßaxal cau rib quichal li quiß, chan. Ac xnumeß oxib cutan ut eb li sâj cuînk aßin mâjiß nequeßxtau ru cßaßru xyâlal li serakß aßan.

¹⁴Da sa han til dem: Av eteren kom det mat og av den sterke kom det sødme. Men det gikk tre dager uten at de kunde løse gåten.

¹⁵Saß xcâ li cutan queßcôeb riqßuin li rixakil laj Sansón ut queßxye re: —Ye re lâ bêlom nak tixye âcue cßaßru xyâlal li serakß aßan ut tâye ke lâo. Cui incßaß naxbânu, takacßat li rochoch lâ yucuaß ut tatkacßat ajcuiß lâat. ¿Ma xoêbok arin re xmakßbal chiku li cßaßru cuan ke? chanqueb.

¹⁵På den syende dag sa de til Samsons hustru: Lokk din mann til å si oss løsningen på gåten! Ellers brenner vi op både dig og din fars hus. Er det da for å plyndre oss I har innbudt oss?

¹⁶Joßcan nak li rixakil laj Sansón tâyâbak nak cô riqßuin lix bêlom ut quixye re: —Incßaß niquinâra. Xicß ban niquinâcuil. Xaye jun li serakß chßaßaj xtaubal ru reheb li cuech tenamitil ut incßaß xaye cue cßaßru xyâlal, chan. Laj Sansón quixye re: —Chi moco lin naß inyucuaß xinye lix yâlal reheb. ¿Ma tojaß ta chic lâat tinye âcue? chan.

¹⁶Da hang Samsons hustru over ham med gråt og sa: Du hater mig bare og elsker mig ikke; du har fremsatt en gåte for mine landsmenn, men mig har du ikke sagt løsningen på den. Han svarte: Jeg har ikke sagt det til min far eller mor; skulde jeg da si det til dig?

¹⁷Chiru cuukub cutan yô chi yâbac li ixakilbej nak yô li ninkße toj retal nak saß xcuuk li cutan laj Sansón quixye re cßaßru xyâlal xban nak incßaß naxcanab xpatzßbal. Nak ac xnau, li ixk coxye xyâlal reheb li rech tenamitil.

¹⁷Men hun hang over ham med gråt i de syv dager gjestebudet varte, og den syvende dag sa han henne løsningen, fordi hun plaget ham så; og hun sa det til sine landsmenn.

¹⁸Saß xcuuk li cutan nak toj mâjiß na-oc li kßojyîn, eb li cuînk queßxye re laj Sansón: —¿Cßaßru kßaxal quiß chiru li xyaßal cab? ¿Cßaßru mas cau rib chiru li cakcoj? chanqueb. Laj Sansón quixye reheb: —Cui ta incßaß xeqßue chi cßanjelac lin tukß ix bâc, incßaß raj xenau xsumenquil li serakß aßan, chan.

¹⁸Og på den syvende dag, før solen gikk ned, sa mennene i byen til ham: Hvad er søtere enn honning, og hvad er sterkere enn en løve? Men han svarte dem: Hadde I ikke pløid med min kalv, så hadde I ikke gjettet min gåte.

¹⁹Ut lix musikß li Kâcuaß quichal riqßuin laj Sansón ut quixqßue xmetzßêu. Cô saß li tenamit Ascalón. Aran quixcamsi lajêb xcaßcßâl chi cuînk ut quixcßam li châbil akß li cuan chirixeb. Ut coxqßue li rakß reheb li cuînk li queßyehoc cßaßru lix yâlal li serakß li quixye. Chirix aßan cô cuißchic saß rochoch ut cßajoß lix joskßil xban li cßaßru quicßulman.Ut li rixakil laj Sansón quiqßueheß re li cuînk li quixcßoxla laj Sansón nak tzßakal ramîg.

¹⁹Og Herrens Ånd kom over ham; han gikk ned til Askalon og slo ihjel tretti mann der, tok deres klær og lot dem som hadde løst gåten, få dem til festklædninger; og hans vrede optendtes, og han drog hjem til sin fars hus.

²⁰Ut li rixakil laj Sansón quiqßueheß re li cuînk li quixcßoxla laj Sansón nak tzßakal ramîg.

²⁰Men Samsons hustru blev gitt til den av hans brudesvenner som han hadde valgt sig til følgesvenn.