¹Li Kâcuaß Dios quiâtinac riqßuin laj Moisés ut quixye re:

¹Og Herren talte til Moses og sa:

²—Tâye reheb chixjunileb laj Israel: Santakex chêjunilex lâex xban nak lâin santin. Lâin li Kâcuaß lê Dios.

²Tal til hele Israels barns menighet og si til dem: I skal være hellige; for jeg, Herren eders Gud, er hellig.

³Chexucuâk ru lê naß êyucuaß. Ut têoxlokßi li hilobâl cutan. Lâin li Kâcuaß lê Dios xinyehoc re aßin.

³I skal ha ærefrykt enhver for sin mor og sin far, og I skal holde mine sabbater; jeg er Herren eders Gud.

⁴Mêlokßoniheb chic li yîbanbil dios, chi moco têyîb êjalanil dios chßîchß re têlokßoni. Lâin li Kâcuaß lê Dios xinyehoc re aßin.

⁴I skal ikke vende eder til avgudene og ikke gjøre eder støpte guder; jeg er Herren eders Gud.

⁵Nak têqßue lê mayej re xcßambal êrib saß usilal cuiqßuin, têbânu joß xinye êre re nak tincßul lê mayej.

⁵Når I vil ofre takkoffer til Herren, da skal I ofre det således at han kan ha velbehag i eder.

⁶Tento xtzacanquil li tib saß li cutan nak xcamsîc li xul ut saß li xcab li cutan. Ut li joß qßuial chic tâcanâk re li rox cutan, tento xcßatbal.

⁶Den dag I ofrer det, skal det etes, eller og dagen efter; men det som blir tilovers til den tredje dag, skal brennes op med ild.

⁷Muxbil chic ru li tib saß li rox li cutan. Cui natiuheß saß li rox cutan, incßaß tâcßulekß li mayej.

⁷Dersom det etes på den tredje dag, da er det en vederstyggelighet; Herren har da ikke velbehag i det.

⁸Li ani tâtzacânk re li tib saß rox li cutan, li jun aßan cuânk xmâc xban nak xmux ru li kßaxtesinbil cue lâin. Ut li jun aßan tâisîk saß xyânkeb lin tenamit Israel.

⁸Og den som eter det, kommer til å lide for sin misgjerning, for han har vanhelliget det som var helliget Herren; han skal utryddes av sitt folk.

⁹Ut nak têsicß ru lê racuîmk, incßaß têsicß chi us, chi moco têmolcßa li natßaneß.

⁹Når I høster grøden i eders land, så skal du ikke skjære kornet helt ut til den ytterste kant av din aker, og de aks som blir liggende efter innhøstingen, skal du ikke sanke op,

¹⁰Nak têsicß ru lê uvas, incßaß têsicß chi us, chi moco têmolcßa li natßaneß. Têcanab ban reheb li nebaß ut reheb li jalaneb xtenamit. Lâin li Kâcuaß lê Dios xinyehoc re aßin.

¹⁰Og du skal ikke holde efterhøst i din vingård og ikke sanke op de nedfalne bær i din vingård; du skal la dem ligge til den fattige og den fremmede; jeg er Herren eders Gud.

¹¹Mex-elkßac, mexbalakßic, ut mêticßtißi êrib chi ribil êrib.

¹¹I skal ikke stjele, og I skal ikke lyve, og ingen av eder skal gå svikefullt frem mot sin næste.

¹²Mêbânu li juramento saß incßabaß lâin chi mâcßaß rajbal. Cui têbânu chi joßcan têmux ru lin cßabaß. Lâin lin Kâcuaß xinyehoc re aßin.

¹²I skal ikke sverge på løgn ved mitt navn, så du vanhelliger din Guds navn; jeg er Herren.

¹³Mêrahobtesiheb lê ras êrîtzßin, chi moco têrelkßa li cßaßru reheb. Ut têtoj lê môs saß xkßehil. Mêcanab chokß re cuulaj.

¹³Du skal ikke frata din næste noget med urett og ikke rane noget fra ham; du skal ikke la en dagarbeiders lønn bli natten over hos dig til om morgenen.

¹⁴Mêhob li tzßaptzßôqueb xic, chi moco têqßue chixtichbaleb li rok li mutzßeb ru. Têxucua cuu xban nak lâin li Kâcuaß lê Dios.

¹⁴Du skal ikke banne en døv og ikke legge støt for en blind, men du skal frykte din Gud; jeg er Herren.

¹⁵Nak texrakok âtin, chebânu saß xyâlal. Mêcol rix li nebaß, chi moco checol rix li biom. Saß xyâlal ban texrakok âtin saß xbêneb chixjunileb.

¹⁵I skal ikke gjøre urett i dommen; du skal ikke holde med nogen fordi han er ringe, og ikke gi nogen rett fordi han er mektig; du skal dømme din næste med rettferdighet.

¹⁶Mexyoßoban âtin chirixeb lê ras êrîtzßin. Ut mêqßueheb chi camsîc lê ras êrîtzßin. Lâin li Kâcuaß Dios xinyehoc re aßin.

¹⁶Du skal ikke gå omkring og baktale folk, du skal ikke stå din næste efter livet; jeg er Herren.

¹⁷Incßaß têjoskßi lê ras êrîtzßin. Têkßus saß xyâlal li ani namâcob re nak incßaß textzßakônk riqßuin lix mâc.

¹⁷Du skal ikke hate din bror i ditt hjerte, men du skal irettesette din næste, forat du ikke skal få synd på dig for hans skyld.

¹⁸Mêqßue rêkaj li ra xîcß riqßuin raylal. Ut mêqßue saß êchßôl li raylal tâuxk êre. Têra ban lê ras êrîtzßin joß nak nequera êrib. Lâin li Kâcuaß xinyehoc re aßin.

¹⁸Du skal ikke hevne dig og ikke gjemme på vrede mot ditt folks barn, men du skal elske din næste som dig selv; jeg er Herren.

¹⁹Chebânu li chakßrab li yôquin chixqßuebal êre. Mêqßue chi batzßûnc lê quetômk riqßuin li xul li jalan pây ru. Ut incßaß têrau cuib pây ru li iyaj saß jun chi naßajej. Ut incßaß têrocsi lê rakß li jalan jalânk pây ru lix nokßil.

¹⁹I skal holde mine lover: Du skal ikke la to slags dyr av ditt fe parre sig med hverandre; du skal ikke så to slags sæd på din mark, og klær som er vevd av to slags garn, skal ikke komme på dig.

²⁰Cui junak cuînk tâcuânk riqßuin jun li môs ixk li ac tzßâmanbil xban jalan chic cuînk, abanan toj mâjiß tojbil li rachßabanquil, tento nak teßqßuehekß chixtojbal rix lix mâqueb. Abanan incßaß teßcamsîk xban nak li ixk lokßbil môs.

²⁰Når en mann ligger hos en kvinne og har omgang med henne, og hun er trælkvinne og festet til en annen mann, men ikke løskjøpt eller frigitt, da skal de straffes, men de skal ikke bøte med livet, fordi hun ikke var frigitt.

²¹Tento nak li cuînk aßan tixcßam jun li carner têlom chiru li oquebâl re li tabernáculo re xtzßâmanquil xcuybal lix mâc chiru li Kâcuaß.

²¹Men han skal føre sitt skyldoffer frem for Herren, til inngangen til sammenkomstens telt, en skyldoffer-vær.

²²Ut riqßuin li carner li tixqßue chokß xmayej, laj tij tixtzßâma xcuybal li mâc li quixbânu. Ut li Dios tixcuy lix mâc.

²²Og med skyldoffer-væren skal presten gjøre soning for ham for Herrens åsyn, for den synd han har gjort; så får han forlatelse for den synd han har gjort.

²³Nak tex-oc chi cuânc saß li naßajej Canaán ut têrau li cheß li naûchin, muxbilak ru li ru li cheß chiru oxib chihab. Chiru li oxib chihab aßan incßaß naru têtzaca li ru nak tâûchînk.

²³Når I kommer inn i landet og planter alle slags frukttrær, da skal I holde deres første frukt for uren; i tre år skal de være urene for eder, og I skal ikke ete av dem.

²⁴Saß xcâ li chihab, têkßaxtesi chixjunil li ru li cheß chokß cue lâin re xbantioxinquil chicuu.

²⁴I det ferde år skal all deres frukt vies til Herren i en gledesfest,

²⁵Abanan saß roß li chihab naru têtzaca li ru li cheß. Cui têbânu chi joßcan, kßaxal li ru li cheß târuchin. Lâin li Kâcuaß lê Dios xinyehoc re aßin.

²⁵og først i det femte år kan I ete deres frukt - forat de siden kan bære dess mere for eder; jeg er Herren eders Gud.

²⁶Mêtiu li tib li toj cuan xquiqßuel. Incßaß textûlak chi moco texkßehînk.

²⁶I skal ikke ete noget med blodet i. I skal ikke gi eder av med å tyde varsler eller spå av skyene.

²⁷Mêbes li rismal lê jolom chixcßatk lê xicß, chi moco têset rußuj lê mach.

²⁷I skal ikke rundskjære eders hår; heller ikke skal du klippe ditt skjegg kort.

²⁸Mêset lê tibel xban xrahil êchßôl chirix junak camenak. Ut incßaß têqßue êretalil saß lê tibel. Lâin li Kâcuaß lê Dios xinyehoc re aßin.

²⁸I skal ikke skjære i eders kjøtt av sorg over en avdød, og ikke brenne inn skrifttegn på eder; jeg er Herren.

²⁹Mêcßut xxutân lê rabin riqßuin xqßuebal xlesêns chixcßayinquil ribeb nak nequeßxlokßoni li jalanil dios. Cui têbânu chi joßcan tânumtâk li mâusilal saß li naßajej aßin.

²⁹Du skal ikke vanhellige din datter ved å la henne drive hor, forat ikke landet skal drive hor og bli fullt av skjensel.

³⁰Che-oxlokßi li hilobâl cutan ut têqßue xlokßal li naßajej li ninlokßonîc cuiß. Lâin li Kâcuaß ninyehoc re aßin.

³⁰Mine sabbater skal I holde og ha ærefrykt for min helligdom; jeg er Herren.

³¹Mêsicß lê naßleb riqßuineb li nequeßâtinan musikßej chi moco têsicß riqßuineb laj kße. Cui têbânu aßan, têmux êrib. Lâin li Kâcuaß lê Dios xinyehoc re aßin.

³¹I skal ikke vende eder til dødningemanere og ikke ty til sannsigere, så I gjør eder urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.

³²Che-oxlokßi li chêquel cristian ut cheqßue xlokßal li tîxeb. Chexucua cuu lâin li Kâcuaß lê Dios.

³²For de grå hår skal du reise dig og ære den gamle, og du skal frykte din Gud; jeg er Herren.

³³Mêrahobtesiheb li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß êyânk.

³³Når en fremmed bor hos eder i eders land, da skal I ikke undertrykke ham.

³⁴Têbânu reheb joß nequebânu reheb lê rech tenamitil. Cheraheb joß nak nequera êrib lâex. Chijulticokß êre nak lâex jalan lê tenamit nak quexcuan chak Egipto. Lâin li Kâcuaß lê Dios xinyehoc re aßin.

³⁴Den fremmede som bor hos eder, skal regnes som en innfødt blandt eder, og du skal elske ham som dig selv, for I har selv vært fremmede i Egyptens land; jeg er Herren eders Gud.

³⁵Mêbalakßiheb lê ras êrîtzßin riqßuin li bisleb li incßaß nabisoc chi tzßakal. Tzßakal ban texbisok.

³⁵I skal ikke gjøre urett i dom, i lengdemål, i vekt eller i hulmål.

³⁶Junelic texbisok chi tzßakal. Lâin li Kâcuaß lê Dios. Lâin quin-isin chak êre saß li naßajej Egipto.Chebânu chixjunil li chakßrab li xinqßue êre ut têbânu lê taklanquil inban. Lâin li Kâcuaß xinyehoc re aßin.

³⁶Rette vektskåler, rette vektlodder, rett efa og rett hin skal I ha; jeg er Herren eders Gud, som førte eder ut av Egyptens land.

³⁷Chebânu chixjunil li chakßrab li xinqßue êre ut têbânu lê taklanquil inban. Lâin li Kâcuaß xinyehoc re aßin.

³⁷I skal ta vare på alle mine lover og alle mine bud og holde dem; jeg er Herren.