¹Li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Moisés saß li tzûl Sinaí ut quixye re:

¹Og Herren talte til Moses på Sinai berg og sa:

²—Tâye reheb li ralal xcßajol laj Israel chi joßcaßin: Nak tex-oc saß li naßajej li tinqßue êre, tento têqßue chi hilânc li chßochß re xqßuebal xlokßal li Kâcuaß.

²Tal til Israels barn og si til dem: Når I kommer inn i det land jeg vil gi eder, da skal landet ha en sabbatshvile for Herren.

³Cuakib chihab naru tex-âuk saß li chßochß ut têsabesi ru li acuîmk uvas ut têsicß ajcuiß li ru.

³I seks år skal du tilså din aker, og i seks år skal du stelle med din vingård og høste landets grøde.

⁴Abanan saß li xcuuk chihab têqßue chi hilânc li chßochß re xqßuebal xlokßal li Kâcuaß. Incßaß tex-âuk saß li chßochß chi moco têsabesi li acuîmk uvas.

⁴Men i det syvende år skal det være en høihellig sabbat for landet, en sabbat for Herren; da skal du ikke tilså din aker og ikke stelle med din vingård.

⁵Incßaß têxoc li ru li trigo li yal nayoßla xjunes xban li iyaj li natßaneß nak nequexoc ru li acuîmk. Ut incßaß têsabesi li uvas, chi moco têsicß li ru. Tento nak tâhilânk li chßochß chiru li chihab aßan.

⁵Det som vokser av sig selv efterat du har høstet, skal du ikke skjære, og druene på ditt ustelte vintre skal du ikke sanke; det skal være et sabbatsår for landet.

⁶Usta incßaß xex-au, abanan tâtzßaklok lê tzacaêmk li tâyoßlâk yal xjunes. Aßan li tâtzaca lâat joß eb ajcuiß chixjunileb lâ môs, li lokßbileb joß eb ajcuiß li incßaß lokßbileb. Ut aßan ajcuiß li teßxtzaca li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß êyânk.

⁶Og det som vokser i landets sabbatsår, skal være til føde for eder, for dig og din tjener og din tjenestepike og din dagarbeider og de fremmede som holder til hos dig;

⁷Ut aßan ajcuiß teßxtzaca lê quetômk ut li xul li cuanqueb saß qßuicheß. Chixjunil li tâêlk saß li chßochß chi incßaß aubil, tâcßanjelak chokß re lê tzacaêmk.

⁷og din buskap og de ville dyr som er i ditt land, skal også ete av all den grøde som vokser der.

⁸Yôkex rajlanquileb li chihab chi cuukutk toj retal tâcuulak li belêb roxcßâl chihab.

⁸Så skal du telle frem syv sabbatsår, syv ganger syv år, så tiden for de syv sabbatsår blir ni og firti år.

⁹Ut saß li lajêb xbe li xcuuk li po re li chihab aßan, têyâbasiheb li trompeta saß chixjunil li tenamit. Aßan li cutan nak nequexninkßeîc ut nequexmayejac re xtojbal rix lê mâc.

⁹Og i den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal du la basunen lyde gjennem landet; på soningsdagen skal I la basunen lyde gjennem hele eders land.

¹⁰Têqßue xlokßal li xlaje roxcßâl li chihab xban nak li chihab aßan santobresinbil ut re jun sahil chßôlejil. Saß li chihab aßan têye resil nak chixjunileb lê lokßbil môs teßcanâk libre re nak teßsukßîk riqßuineb li rechßalal. Ut têye ajcuiß resil nak eb li queßxcßayi xchßochßeb teßrêchani cuißchic.

¹⁰Og I skal holde det femtiende år hellig og utrope frihet i landet for alle dem som bor der; det skal være et jubelår for eder, og I skal komme tilbake, enhver til sin eiendom og enhver til sin slekt.

¹¹Li chihab aßan re jun sahil chßôlejil. Saß li chihab aßan incßaß tex-âuk chi moco têsicß ru li trigo li nayoßla yal xjunes, chi moco têsicß ru li uvas li incßaß têsabesi.

¹¹Et jubelår skal dette femtiende år være for eder; ikke skal I så, og ikke skal I høste det som vokser av sig selv i det år, og ikke skal I sanke druene av de ustelte vintrær i det år.

¹²Chixjunil li chihab aßan re jun sahil chßôlejil ut santobresinbil chokß êre lâex. Ut têtzaca ru li acuîmk li xyoßla yal xjunes.

¹²For det er jubelår, hellig skal det være for eder; av marken skal I ete det den bærer.

¹³Saß li chihab aßin, li re sahil chßôlejil, lâex têrêchani cuißchic lê chßochß.

¹³I dette jubelår skal I komme tilbake, enhver til sin eiendom.

¹⁴Cui têcßayi lê chßochß reheb lê rech tenamitil, malaj ut têlokß êchßochß, mêbalakßi êrib chi ribil êrib.

¹⁴Når du selger noget til din næste, eller du kjøper noget av din næste, da skal I ikke gjøre hverandre urett.

¹⁵Lix xtzßak li chßochß aßan aß yal joß najtil tâcuânk li chßochß riqßuin li ani tâlokßok re ut aß yal jarub sut tâêlk li racuîmk saß li chßochß aßan toj tâcuulak li chihab re sahil chßôlejil.

¹⁵Efter tallet av år siden jubelåret skal du kjøpe av din næste; efter tallet av innhøstings-årene skal han selge til dig.

¹⁶Cui toj cuan nabal li chihab, toj tâcuulak li chihab re sahil chßôlejil, terto xtzßak li chßochß. Abanan cui incßaß chic qßui li chihab, cubenak xtzßak li chßochß xban nak moco nabal sut ta chic teßkßolok saß li chßochß aßan.

¹⁶For et større tall av år skal du gjøre kjøpesummen større, og for et mindre tall av år skal du gjøre kjøpesummen mindre; for det er bare et visst tall av avlinger* han selger til dig. / {* d.e. ikke jorden selv, men dens avlinger inntil jubelåret.}

¹⁷Mêbalakßi êrib chi ribil êrib. Chexucua ban cuu lâin li Kâcuaß lê Dios.

¹⁷Og ingen av eder skal gjøre sin næste urett, men du skal frykte din Gud; for jeg er Herren eders Gud.

¹⁸Chebânu chixjunil li chakßrab li quinqßue êre ut chepâb lê taklanquil inban re nak mâcßaß tâchßißchßißînk êre saß lê naßaj.

¹⁸I skal holde mine lover og ta vare på mine bud og holde dem; så skal I bo trygt i landet.

¹⁹Tâêlk chi us li acuîmk saß lê chßochß ut tâcuânk chi nabal lê tzacaêmk. Ut texcuânk chi tuktu lê chßôl saß li naßajej aßin.

¹⁹Og landet skal gi sin frukt, og I skal ete og bli mette og bo der trygt.

²⁰Mâre têye, “¿Cßaßru takatzaca saß xcuuk li chihab cui incßaß naru toâuk chi moco târûk takaxoc ru li kacuîmk saß li chihab aßan?”

²⁰Og om I sier: Hvad skal vi ete i det syvende år, når vi ikke sår og ikke samler inn vår grøde? -

²¹Lâin texcuosobtesi saß cuak li chihab re nak tâcuânk nabal lê tzacaêmk re oxib chihab.

²¹da vil jeg sende min velsignelse over eder i det sjette år, så det gir grøde for tre år.

²²Nak yôkex chi âuc saß li xcuakxak li chihab toj yôkex ajcuiß chixtzacanquil li xexoc saß xcuak li chihab. Ut toj yôkex ajcuiß chixcuaßbal li xexoc nak tex-oc cuißchic chi kßoloc saß li xbele li chihab.

²²I det åttende år skal I så, men ennu ete av den gamle grøde; like til det niende års grøde kommer, skal I ete gammelt korn.

²³Incßaß naru têcßayi li chßochß chi junaj cua xban nak cue lâin. Lâex yal numelex arin. Chanchanex cuulaß.

²³Jorden må ikke selges for alle tider; for mig hører landet til, I er fremmede og gjester hos mig.

²⁴Chijulticokß êre nak nacßayiman junak chßochß, laj êchal re naru tixlokß cuißchic xcaß sut li naßajej.

²⁴I hele det land I får til eie, skal I tillate innløsning av jorden.

²⁵Cui tânebaßokß junak lâ cuech tenamitil toj retal nak tixcßayi lix chßochß, tento nak li tzßakal rechßalal tixlokß cuißchic li chßochß re tixcol rix li chßochß li quixcßayi li rechßalal.

²⁵Når din bror blir fattig og må selge noget av sin jordeiendom, da skal hans løser, hans nærmeste frende, komme og innløse det som hans bror har solgt.

²⁶Cui junak cuînk mâcßaß li rechßalal li tâlokßok re li chßochß, cui tixtau xtumin mokon, târûk tixlokß cuißchic li naßajej.

²⁶Og om en ikke har nogen løser, men selv får råd til det og kommer til å eie det som skal til for å innløse det,

²⁷Tixtoj lix tzßak li chßochß li joß qßuial chic li tento tixtoj. Tixbir rix jarub chihab chic mâjiß nacuulac li chihab re sahil chßôlejil nak tixcßul raj cuißchic lix naßaj.

²⁷da skal han regne efter hvor mange år det er gått siden han solgte, og bare betale det overskytende til den mann han solgte til; så skal han komme til sin jordeiendom igjen.

²⁸Abanan cui incßaß târûk tixtau lix tumin re tixlokß cuißchic lix chßochß, li naßajej aßan tâcanâk chokß re li quilokßoc re toj tâcuulâk li chihab re sahil chßôlejil. Saß li chihab aßan, li chßochß tâkßaxtesîk cuißchic re laj êchal re.

²⁸Men dersom han ikke har nok til å betale ham med, da skal det han har solgt, bli i dens eie som kjøpte det, helt til jubelåret; men i jubelåret skal det gis fritt, så han kommer til sin jordeiendom igjen.

²⁹Cui junak li cuînk tixcßayi li rochoch li cuan saß junak li tenamit sutsu saß tzßac, li cuînk aßan naru naxlokß cuißchic li rochoch li ac xcßayi. Chiru li jun chihab naru tixlokß cuißchic li rochoch.

²⁹Når nogen selger et våningshus i en by som er omgitt med murer, da skal hans innløsningsrett vare inntil et helt år er gått efterat han har solgt; et år skal hans innløsningsrett vare.

³⁰Abanan cui incßaß tixlokß chiru li jun chihab, incßaß chic naru tixlokß cui tânumekß li jun chihab. Li cab tâcanâk chi junaj cua chokß re li ani xlokßoc re ut reheb li ralal xcßajol. Incßaß chic tâkßaxtesîk saß li chihab re sahil chßôlejil.

³⁰Men dersom det ikke blir innløst innen et helt år er til ende, da skal huset, om det ligger i en by med murer omkring, for alle tider tilhøre den som kjøpte det, og hans efterkommere; det skal ikke gis fritt i jubelåret.

³¹Abanan eb li cab li cuanqueb saß eb li cocß tenamit li moco sutsûqueb ta saß tzßac, chanchanakeb li cßalebâl. Laj êchal re naru tixlokß cuißchic li cab ut tâkßaxtesîk cuißchic re saß li chihab re sahil chßôlejil.

³¹Men husene i småbyer som ikke har murer omkring, skal regnes like med jordene på landet; de skal kunne innløses, og i jubelåret skal de gis fri.

³²Ut chirix lix tenamiteb laj levita, joßcaßin teßxbânu. Naru teßxlokß cuißchic lix naßajeb yalak jokße saß li naßajej li queßtzßak eb aßan.

³²Men gjelder det huser i byer som hører levittene til, da skal innløsningsretten vare gjennem alle tider.

³³Cui junak cuînk tixlokß li rochoch laj levita, li cuînk aßan tento tâêlk saß li cab nak tâcuulak li chihab re sahil chßôlejil xban nak lix tenamiteb aßan, aßan li qßuebil reheb laj levita saß xyânkeb laj Israel.

³³Når en kjøper noget av en levitt, så skal et hus som er solgt, såfremt det ligger i hans egen by, gis fritt i jubelåret; for husene i levittenes byer er deres eiendom blandt Israels barn.

³⁴Abanan lix naßajeb lix quetômk li cuan chixjun sutam lix tenamit incßaß naru teßxcßayi xban nak li naßajej aßan reheb laj levita chi junaj cua.

³⁴Men løkkene omkring deres byer må ikke selges; for de er deres eiendom for all tid.

³⁵Cui junak lê rech tenamitil tânebaßokß ut tixtzßâma xtenkßanquil êriqßuin, tento nak lâex têtenkßa re nak târûk tâcuânk saß êyânk. Têbânu re joß nequebânu reheb li jalaneb xtenamit malaj ut li yal numecß re, re nak târûk tâcuânk saß êyânk.

³⁵Når din bror blir fattig og ikke lenger kan holde sig oppe, da skal du støtte ham; som en fremmed og en innerst skal han leve hos dig.

³⁶Mêpatzß ral li tumin li têqßue chi toß re lê rech tenamitil chi moco têmakß li cßaßru reheb. Qßuehomak ban xnaßaj lê rech tenamitil saß lê rochoch. Ut chexucua ru li Kâcuaß lê Dios.

³⁶Du må ikke ta rente eller overmål av ham, men du skal frykte din Gud, så din bror kan leve med dig.

³⁷Mêpatzß ral li tumin li têqßue chi toß re lê rech tenamitil, chi moco têqßue chi terto lix cua.

³⁷Du skal ikke låne ham penger mot rente og ikke kreve noget i tillegg for den mat du låner ham.

³⁸Lâin li Kâcuaß lê Dios. Lâin quin-isin chak êre saß li naßajej Egipto re nak tinqßue êre li naßajej Canaán ut re nak lâinak lê Dios.

³⁸Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ut av Egyptens land for å gi eder Kana'ans land og være eders Gud.

³⁹Cui junak lê rech tenamitil tânebaßokß nak cuan saß lê rochoch ut tixcßayi rib chi cßanjelac chokß êmôs, mêqßue saß cacuil cßanjel joß junak lokßbil môs.

³⁹Når din bror blir fattig og selger sig til dig, da skal du ikke la ham tjene hos dig som en træl tjener.

⁴⁰Têcßul joß junak tojbil môs malaj ut joß jun li jalan xtenamit. Tâcßanjelak chêru toj saß li chihab re sahil chßôlejil.

⁴⁰Han skal være hos dig som en dagarbeider eller innerst og tjene hos dig til jubelåret.

⁴¹Saß eb li cutan aßan, li cuînk rochbeneb li ralal xcßajol teßêlk saß êrochoch ut teßxic cuißchic saß xnaßajeb lix têpaleb lix xeßtônil yucuaßeb.

⁴¹Da skal han flytte fra dig, både han og hans barn, og dra hjem til sin slekt; til sin fedrene-eiendom skal han vende tilbake.

⁴²Eb laj Israel, aßaneb lin môs lâin li Kâcuaß. Lâin quin-isin chak reheb saß li naßajej Egipto. Incßaß naru teßcßayîk chokß lokßbil môs.

⁴²For de er mine tjenere, som jeg har ført ut av Egyptens land; de skal ikke selges som en træl selges.

⁴³Incßaß naru textaklânk saß xbêneb saß joskßil. Têxucua ban cuu lâin lê Dios.

⁴³Du skal ikke herske over ham med hårdhet, men du skal frykte din Gud.

⁴⁴Naru têlokß lê môs, joß ixk joß cuînk, saß xyânkeb li jalan xtenamiteb li cuanqueb chêjun sutam.

⁴⁴Men vil du få dig en træl eller en trælkvinne, da skal I kjøpe dem av de hedningefolk som bor omkring eder,

⁴⁵Naru têlokß chokß êmôs li jalan xtenamiteb li cuanqueb saß êyânk. Ut naru ajcuiß têlokß li ralal xcßajol eb aßan li teßyoßlâk saß lê tenamit.

⁴⁵og likeledes blandt barna av de innerster som bor hos eder som fremmede; blandt dem og deres efterkommere, som bor hos eder og er født i eders land, kan I kjøpe træler eller trælkvinner, og de skal være eders eiendom,

⁴⁶Eb aßan teßcanâk chi cßanjelac chiruheb lê ralal êcßajol chi junelic. Abanan incßaß textaklânk chi cau saß xbêneb lê rech tenamitil.

⁴⁶og I kan efterlate dem som arv til eders barn efter eder, så de kan ha dem til eiendom; I kan for all tid bruke dem som træler. Men over eders brødre, Israels barn, skal du ikke herske med hårdhet, bror over bror.

⁴⁷Mâre junak li jalan xtenamit tâbiomokß saß êyânk. Ut mâre junak aj Israel tânebaßokß ut tixcßayi rib joß môs re li jalan xtenamit li xbiomoß malaj ut tixcßayi rib riqßuin junak li rechßalal li jalan xtenamit.

⁴⁷Når en fremmed eller innerst hos dig kommer til velstand, og en av dine brødre som bor nær ham, blir fattig og må selge sig til den fremmede som har tilhold hos dig, eller til en som stammer fra en fremmed manns slekt,

⁴⁸Nak ac xcßayi rib, toj naru tâlokßekß cuißchic. Junak li ras malaj li rîtzßin naru nalokßoc re.

⁴⁸da skal han kunne løses ut efterat han har solgt sig. En av hans brødre skal løse ham ut,

⁴⁹Li rican malaj ut junak li ralal li rican, malaj ut jalan rechßalal naru tixlokß. Malaj ut cui naxtau lix tumin li cuînk aßan naru tixtoj li tumin li quixcßayi cuiß rib.

⁴⁹eller hans farbror eller hans farbrors sønn eller en annen av de nærmeste slektninger i hans ætt, skal løse ham ut, eller får han råd til det, da skal han løse sig selv ut.

⁵⁰Li cuînk tixbir rix jarub chihab ac xcßanjelac ut jarub chihab chic mâjiß nacuulac li chihab re sahil chßôlejil. Ut lix tojbal li tixcßul, aßan juntakßêt riqßuin xtojbal junak li môs.

⁵⁰Når han da gjør op med den som har kjøpt ham, skal de regne ut tiden fra det år han solgte sig til ham, og til jubelåret, og pengene som han solgte sig for, skal deles med årenes tall; den tid han har vært hos ham, skal regnes som om han hadde vært dagarbeider.

⁵¹Cui toj nabal li chihab mâjiß nacuulac li chihab re sahil chßôlejil, tento nak tixtoj nabal aß yal joß nimal li quitojeß cuiß nak quilokßeß.

⁵¹Dersom det ennu er mange år tilbake, da skal han til utløsning betale tilbake en tilsvarende del av de penger han blev kjøpt for.

⁵²Cui yal cuib oxib chihab chic mâ nacuulac li chihab re sahil chßôlejil, tixbir rix joß nimal tixtoj aß yal jarub chihab quicßanjelac riqßuin li quilokßoc re.

⁵²Men dersom det er få år tilbake til jubelåret, så skal han gjøre op med ham efter dem; efter sine tjeneste-år skal han betale sin løsningssum.

⁵³Laj êchal re tixbânu re joß naxbânu reheb li môs li xqßue xcßanjel re jun chihab. Ut incßaß naru tixrahobtesi.

⁵³Som en dagarbeider som tjener år for år, skal han være hos ham; du må ikke tåle at han hersker over ham med hårdhet.

⁵⁴Cui incßaß nalokßeß cuißchic saß eb li cutan aßan, li cuînk rochbeneb li ralal xcßajol teßcanâk libre saß li chihab re sahil chßôlejil.Eb laj Israel, aßaneb lin môs lâin. Cueheb lâin. Lâin quin-isin reheb aran Egipto. Lâin li Kâcuaß lix Dioseb.

⁵⁴Men dersom han ikke løses ut på en av disse måter, da skal han bli fri i jubelåret, både han og hans barn.

⁵⁵Eb laj Israel, aßaneb lin môs lâin. Cueheb lâin. Lâin quin-isin reheb aran Egipto. Lâin li Kâcuaß lix Dioseb.

⁵⁵For mig hører Israels barn til som tjenere, de er mine tjenere, som jeg har ført ut av Egyptens land; jeg er Herren eders Gud.